Min datter er 10, og lige om lidt 11. Hun har diagnosen ADHD, og går på en specialskole for børn med diagnoser og andre udfordringer. Hun fik stillet diagnosen for snart lidt over et år siden.
Min datter har kæmpet lidt med, hvad det så betyder for hende, og hvad hun gør, som er ADHD'en, og hvad der "bare" er hende. Hun er også tvilling, og hendes søster er en engel i himmelen, og så har mor og far ikke været sammen igennem de sidste 6 år. Har en bonusmor som elsker hende højt, som bor sammen med mig (faren) og vores lille hund.
Mor og far deler 7/7. Mor har også ny kæreste gennem snart 5 år nu. Mor og kæresten bor ikke sammen. Kæresten har 3 børn, og er alenefar, da deres mor tragisk gik bort for Ca 6 år siden.
Min datter ser kun hendes anden bonus familie 1 til 2 gange om ugen, for at vænne både hende og bonus familien til hendes udfordringer.
En lang beskrivelse, men for at fortælle, at min datter kæmper meget med at finde ud af, hvor hun hører til.
Nu har min datter så nået et nyt stadie i hendes liv, og er så småt på vej ind i tween alderen. Hun er begyndt at lede efter en identitet, hvor hun føler hun passer ind. Dette sker lige nu gennem hendes tøjstil. Pt. er det sort tøj, med kæder og Biker boots. Personligt kan jeg ikke sige så meget til det, andet end at det er ok, og hun kan gå i næsten lige hvad hun vil, så længe hun klæder sig på efter vejret, tøjet ikke er beskidt, og hun ikke klæder sig udfordrende på.
Jeg ser det som en del af hendes udvikling, både i forhold til identitet, men også i forhold til hendes kreative og selvstændige udvikling.
Mor er derimod i en helt anden boldgade, og vil styre og sætte sig i mod hvordan hun klæder sig. Hun siger til vores datter, at hun skal tænke over, hvordan andre folk opfatter hende. Her er jeg dybt uenig, og jeg mener hun skal lære, at hvis folk ikke kan dømme hende for hendes indre, så er det ikke er rette mennesker hun omgiver sig med. Jeg mener hun skal gøre det, der gør hende glad, for så har hun også mere overskud til at komme gennem alt det sure.
Hvad er det rigtige? Jeg er bange for, at hvis mor stritter imod, og ikke lader hende gå gennem denne fase (hvilket det sandsynligt kan være) at så bliver vores datter bare mere rebelsk med tiden, og så kan ønsket om at understrege hendes selvstændig bare blive påtaget for at understrege en pointe, måske en påtaget principsag.
Skal lige siges, jeg sætter grænsen ved tattoos, piercinger og andet som hun kan få lov at bestemme selv, når hun bliver 18.
Venligst hilsen farmand
Trines svar
Kære Farmand
Undskyld mit sene svar. Dit spørgsmål kom mens jeg har holdt ferie.
Og tak for den fine beskrivelse. Det giver et rigtig fint billede af din datter og jeres familie situation.
Jeg synes det er dejligt at høre at du er så rummelig og at du giver din datter plads til at udfolde sig som hun har lyst, indenfor nogle grænser.
Og det er jo netop det hele identitetsdannelsen går ud på. Altså at finde ud af hvem er jeg og hvordan vil jeg går, se ud og klæde mig.
Jeg tænker at det er en rigtig god ide, at du og mor sætter jer ned og tager en snak om værdier og på hvilke områder jeres datter får lov til selvbestemmelse.
For hun skal have lov til at eksperimentere med sin identitet.
Men jeg mener også at det er vigtigt at guid hende.
Ikke med forbud eller nedgørelser, men med saglige snakke.
Vi bliver dømt på vores udseende om vi vil det eller ej.
Forskning viser at når vi møder et mennesker. så har vi inden for de første 3 sekunder afgjort om vi kan lide personer eller ej.
Så det skal hun vide.
Men hun skal også vide at hun er god nok, som hun er. Både med og uden diagnoser.
Derfor er jeg enig med dig i, at hun skal være sig selv og går som hun vil. Og at der er mennesker som vil holde af hende alligevel.
Men det er vigtigt at hun også ved, at nogle mennesker vil vælge hende fra bare, fordi hun har det look.
Det er desværre de barske realitetere.
Jeg håber det kan give jer noget at snakke om.
Mange hilsner
Trine
www.naturligopdragelse.dk
Trine yder personlig rådgivning, i spørgsmål omhandlende opdragelsen, institutionslivet, trivsel, leg og børns sociale udvikling enten via e-mail eller ved at kommer ud i jeres hjem, hvor I føler jer trygge og derved bedre kan fortælle om de vanskeligheder I oplever. Endvidere holder Trine foredrag inden for 3 overordnet områder. Det, som hun kalder naturlig opdragelse, børn laver mad og natur oplevelser både med og uden et pædagogisk indhold.
Se Trines hjemmeside: www.naturligopdragelse.dk
