Ønsker et planlagt kejsersnit

Jeg ønsker at få et planlagt kejsersnit, er der nogen der har nogle erfaringer at dele med mig? Jeg har enlig ikke flere grunde til det, end at jeg ikke kan kapere tanken om at føde mit barn “normalt”, da det er så mange rundt omkring mig der har gennemgået frygtlige vaginale fødsler og angsten bliver ved med at gro i mig. 

Jeg føler mig magtesløs, ensom og egoistisk i denne følelse, da det stadig her 2021 ikke virker til at være okay med samfundet at man skal få mulighed for at have kontrol over sin fødsel og være tryg i hvordan det skal forløbe. 

Jeg ønsker at få et planlagt kejsersnit, er der nogen der har nogle erfaringer at dele med mig? Jeg har enlig ikke flere grunde til det, end at jeg ikke kan kapere tanken om at føde mit barn “normalt”, da det er så mange rundt omkring mig der har gennemgået frygtlige vaginale fødsler og angsten bliver ved med at gro i mig. 

Jeg føler mig magtesløs, ensom og egoistisk i denne følelse, da det stadig her 2021 ikke virker til at være okay med samfundet at man skal få mulighed for at have kontrol over sin fødsel og være tryg i hvordan det skal forløbe. 

Hej med dig. Først et stort kram.

Jeg vil gerne starte med at sige, at jeg forstår dine følelser med et men. Jeg har født tre børn og er gravide med mit fjerde barn. Min sidste fødsel var virkelig svær (selvom der obstetrisk det ikke var videre komplikationer), og jeg turde IKK føde igen denne gang. Jeg var til samtale med en sød fødselslæge som sagde, at hun i princippet ville give mig, hvad jeg ville have, men at hun på samme tid ville være ked af at skulle skære i en kvinde, som burde kunne føde vaginalt (altså fysisk set). Vi aftalte, jeg skulle tænke over det.

Jeg brugte rigtig meget tid på at læse om kejsersnit, mulige komplikationer, efterforløbet. Og jeg tror problemet er, at kejsersnit har en tendens til at blive romantiseret som den lidt nemmere løsning, forstået sådan den komplikationsfri løsning. Men det er en stor operation. Der er absolut risici og komplikationer forbundet med kejsersnit, og ikke en gang i mindre grad end ved en vaginal fødsel. Desuden et ofte hårdere efterforløb for mange.

Jeg siger det ikke for at skræmme dig. Men fordi jeg tænker, at de billede af kejsersnit som det mindre skræmmende alternativ måske godt kunne bruge lidt møde med de reelle risici. Jeg er endt med at fravælge kejsersnittet, og før du endeligt træffer den beslutning om at få et, så synes jeg du skal opsøge en behandler, du kan snakke med om din angst. LANGT størstedelen af vaginalt fødsler er ukomplicerede. Folk er bare mere tilbøjelige til at dele de skræmmende oplevelser, fordi man naturligt nok kan have større behov for at tale om dem.

Jeg ved godt, det ikke var det, du spurgte om. Jeg synes bare, det er et vigtigt perspektiv.

Mange kram

Kære trådstarter.

Hvor er det synd for dig, at du har hørt sådan nogle frygtelige ting om fødsler, der er gået mindre godt. Jeg kan godt forstå at du som førstegangsgravid bliver skræmt og tænker, at kejsersnit er den bedste løsning for dig og din krop.

Men har du i virkeligheden overvejet, om din egen krop kan meget mere end du tror, den kan? Jeg kan huske min egen første fødsel, som jeg slet ikke kunne forestille mig at der kunne komme et barn ud af. Og ved du hvad? Det kunne jeg! Jeg valgte at se mine veer som min krops måde at arbejde for at få vores baby sikkert og trygt ud, og selvom det var hårdt, så gik det fantastisk!

Mit råd er, at du skal tro på din krop, og tro på at der er gode mennesker omkring dig, som vil hjælpe dig godt igennem fødslen.

Når det er sagt, så har jeg engang skrevet en artikel om netop forskellen på kejsersnit og fødsler, herunder fordele og ulemper ved begge dele. Konklusionen viste, at kejsersnit er langt mere risikabelt end en fødsel. Det er en operation, som har konsekvenser for både mor og barn. Det er et faktum. Og så er det en udbredt myte, at man er hurtigere ovenpå. Det er man langt fra.

En fødsel er det bedste alternativ for mor og barn, hvis det er et valg du skal tage på forhånd. Der kan være medicinske eller anatomiske årsager til, at nogle anbefales kejsersnit og det er jo rigtig fint. Men én gravid kvinde, der som udgangspunkt er sund og rask, gør sig selv den største tjeneste ved at tro på sin krop og begive sig ud i sin fødsel.

Min pointe er, at et kejsersnit har andre mulige konsekvenser for moren og barnet, som en fødsel ikke har. Derfor er det synd for dig, hvis du tager sorgerne på forskud og afviser en fødsel. Hvorfor skulle det ikke gå så fint?

Ønsker dig den bedste oplevelse uanset hvad du vælger - men gør det på et oplyst grundlag for du og dit barn, er mit råd. 

Kantar123 skriver:

Kære trådstarter.

Hvor er det synd for dig, at du har hørt sådan nogle frygtelige ting om fødsler, der er gået mindre godt. Jeg kan godt forstå at du som førstegangsgravid bliver skræmt og tænker, at kejsersnit er den bedste løsning for dig og din krop.

Men har du i virkeligheden overvejet, om din egen krop kan meget mere end du tror, den kan? Jeg kan huske min egen første fødsel, som jeg slet ikke kunne forestille mig at der kunne komme et barn ud af. Og ved du hvad? Det kunne jeg! Jeg valgte at se mine veer som min krops måde at arbejde for at få vores baby sikkert og trygt ud, og selvom det var hårdt, så gik det fantastisk!

Mit råd er, at du skal tro på din krop, og tro på at der er gode mennesker omkring dig, som vil hjælpe dig godt igennem fødslen.

Når det er sagt, så har jeg engang skrevet en artikel om netop forskellen på kejsersnit og fødsler, herunder fordele og ulemper ved begge dele. Konklusionen viste, at kejsersnit er langt mere risikabelt end en fødsel. Det er en operation, som har konsekvenser for både mor og barn. Det er et faktum. Og så er det en udbredt myte, at man er hurtigere ovenpå. Det er man langt fra.

En fødsel er det bedste alternativ for mor og barn, hvis det er et valg du skal tage på forhånd. Der kan være medicinske eller anatomiske årsager til, at nogle anbefales kejsersnit og det er jo rigtig fint. Men én gravid kvinde, der som udgangspunkt er sund og rask, gør sig selv den største tjeneste ved at tro på sin krop og begive sig ud i sin fødsel.

Min pointe er, at et kejsersnit har andre mulige konsekvenser for moren og barnet, som en fødsel ikke har. Derfor er det synd for dig, hvis du tager sorgerne på forskud og afviser en fødsel. Hvorfor skulle det ikke gå så fint?

Ønsker dig den bedste oplevelse uanset hvad du vælger - men gør det på et oplyst grundlag for du og dit barn, er mit råd. 

Tak for jeres fine svar! det er jo præcis som i skriver at en fødsel vil være den beste beslutning men alligevel så har jeg både søstre og veninder, der mange år efter at de har fået sine børn stadigvæk har svært ved at tale om sit fødselforløb, fordi det har været en så traumatiserende oplevelse for dem. 

Jeg håber bare at jeg kan nå at bearbejde mine følelser omkring dette, og at det lige meget hvad, til sidst ender med en beslutning som bliver truffet af mig og ikke af en jordemoder/fødselslæge som mener at de ved hvad der er bedst for mig.

Banja skriver:

Tak for jeres fine svar! det er jo præcis som i skriver at en fødsel vil være den beste beslutning men alligevel så har jeg både søstre og veninder, der mange år efter at de har fået sine børn stadigvæk har svært ved at tale om sit fødselforløb, fordi det har været en så traumatiserende oplevelse for dem. 

Jeg håber bare at jeg kan nå at bearbejde mine følelser omkring dette, og at det lige meget hvad, til sidst ender med en beslutning som bliver truffet af mig og ikke af en jordemoder/fødselslæge som mener at de ved hvad der er bedst for mig.

Men måske skal du efterspørge positive fødselsberetninger, så du finder ud af, der findes sindssygt mange af dem. Jeg deler personligt gerne - og understreger igen, at grunden til min tredje fødsel oplevedes som et traume faktisk var pga den jordemoder der var der var der til sidst og hendes tilgang til mig. Det var ikke selve fødslen - og skidt personale kan du også få til et kejsersnit.

Og så er jeg også nødt til at gå i rette med dit sidste statement. Når jordemødre og fødselslæger forsøger at tale fra kejsersnit, når det handler om fx angst, så er det jo fordi, de har så meget faglig viden og indsigt at de ved, at der er enormt mange seriøse komplikationer forbundet med kejsersnit, og der for barnet er enorme fordele ved en vaginal fødsel, hvor det er muligt. At de forsøger at tale fra det er jo ikke bare for at genere dig, eller fordi de bare vil bestemme det hele. Der er jo en grund

Jeg har selv gået med tanker om planlagt kejsersnit. Min første fødsel var ikke en god oplevelse og er nok også grunden til at vores pige er enebarn og vi ikke ved om, hun skal have søskende. Jeg talte med en jordemoder 2.5 år efter fødslen, som fuldstændig affærdigede min oplevelse, den var åbenbart ikke slem nok til at give traumer. Så meget for det og det hjalp bestemt ikke på min manglende lyst til at opleve en fødsel igen. Kejsersnit er jo bare heller ikke en let løsning, så jeg står virkelig med et dilemma. Jeg kender en del, der har fået kejsersnit og nogle har haft det nemt efterfølgende og andre har slet ikke. På samme måde som med de vaginale fødsler. Jeg fik dog hjælp af en privat jordemoder, som talte oplevelsen igennem med min mand og jeg. Det kostede mange tårer, men det gav en vis lettelse bagefter. Jeg skulle ikke forsvare noget, hun havde fuld empati. Så nu går vi så småt og planlægger projekt baby og jeg går som udgangspunkt efter at det bliver en vaginal fødsel igen.

Men jeg kan godt forstå dig, dog er det de slemme oplevelser, der bliver husket og genfortalt - jeg kan da i al fald godt huske fra mit efterfødselshold at hende, der oplevede 4. grads bristning blev der hørt noget mere beretning fra end hende der bare lige havde lavet 3 pres og så var den baby ude, så let som ingenting. 

Jeg har en vaginal og to kejsersnit bag mig. Den sidste for 3,5 år siden. Kejsersnit bliver nemlig gjort til en nem løsning og det er det jo også på nogle måder. Det er bare ofte tiden efter der kan være udfordrende. 

Mine kejsersnit gik by the book i operationsrummet og var gode oplevelser, men de første 3 dage efter fødsel var det som om nogle stak knive i arret, hver gang jeg forsøgte at få amningen til at køre hvilket nærmest var konstant. 

Ved den vaginale fødsel var jeg, trods gigababy på over 5kg og 58 cm, i stand til at gå kort tid efter. Ved kejsersnittende var det ikke tilfældet. 

Jeg synes det er så ubehageligt at få rygmarvsbedøvelse. Ved begge kejsersnit har jeg set stjerner og haft voldsom kvalme af bedøvelsen. Begge gange har jeg ved udtagning af sting (som jo er hæfteklammer) oplevet at det er vokset skævt sammen. 

Og så er der jo arret. For det meste mærker jeg ikke til det, men efter en varm dag kan det hurtigt blive irriteret selvom man forsøger at holde det rent og tørt. Så kan det blive helt rødt og lugte lidt som når man har glemt vaske navlen (min mave er også lidt tyk)

Men alt det her er i den meget lette ende. Min chef blev ikke bedøvet tilstrækkeligt under sit sidste kejsersnit og fortalte hun mig i dag (5 mdr før mit næste kejsersnit). Det havde ikke været en god oplevelse. 

Til gengæld er jeg den eneste af mine venner der har haft en svær vaginal fødsel. 

Jeg tror, du skal passe rigtig meget på med at tage andres traumer på dine skuldre.

Nogle oplever at køre galt, falde af en hest, at deres rutineoperation alligevel går helt galt, at blive overfaldet på vej hjem fra byen etc.m

Men alligevel gør vi andre jo en eller flere af de ting alligevel. For selvom det var en traumatisk oplevelse for nogen at sætte sig bag rettet, så går det godt for alle andre. 

Lav dine egne erfaringer og husk, at din krop er designet til netop dette. Det gør efter sigende hammer ondt (også førstegangs her), men skulle også siges at være det værd.

Folk har en tendens til at fortælle om alle de dårlige oplevelser før de gode.

Kære trådstarter 

med al respekt for alle som har svaret... så vil jeg blot give et andet perspektiv også. 
Jeg har selv valgt planlagt kejsersnit for 6 år siden hvor jeg fik min datter. Af de samme årsager som du selv nævner. Det var i øvrigt fuldt acceptabelt på hospitalet og jeg blev blot orienteret om de mulige komplikationer der selvfølglig kan være ifm en operation. Jeg havde et rigtig godt forløb, var oppe at gå 5 timer efter kejsersnittet (samme aften) og udskrevet efter de obligatoriske to nætter. Var smertedækket med almindelige panodiler det første stykke tid og i det hele taget er jeg glad for mit valg. Vi planlægger nr to, som vil skulle komme til verden på samme vis