Ulykkelig kærlighed

Ja sådan har jeg det virkelig. Jeg har det som om, at jeg lider af ulykkelig kærlighed. Det er nu 2 mdr siden, at dyrlægen ringede, at min kat havde fået en blodprop og derved skulle aflives. En fremmed dame havde fundet ham. Jeg fik sagt farvel derinde og kyssede ham idet han trak vejret for sidste gang. Men mit hjerte er stadig ikke helet. Jeg tror stadig jeg ser ham. Hører ham. Når gulvet knirker tror jeg at det er ham. Jeg får ondt når Facebook popper op med billeder og videoer af ham osv. Det er fuldkommen åndssvagt og jeg har aldrig haft det sådan her før. Han var min 4. kat. Men ikke desto mindre så var han bare helt unik og speciel.. Jeg har det nøjagtig lige som at man har haft en stor kærlighed som pludselig er blevet revet væk igen. Jeg håber da snart det går over.. Føler mig en smule mærkelig.. ����

Det er 3 år siden vi mistede vores hund og du kan tro mig lyden af hende kan jeg stadig høre og hendes store personlighed og kæmpe kærlighed til os kan stadig mærkes og savnes

vi vil altid være i vores hjerter og tanker 

B&J skriver:

Det er 3 år siden vi mistede vores hund og du kan tro mig lyden af hende kan jeg stadig høre og hendes store personlighed og kæmpe kærlighed til os kan stadig mærkes og savnes

vi vil altid være i vores hjerter og tanker 

Jeg er glad for at det ikke kun er mig ��❤️

AnjaZenia skriver:

Jeg er glad for at det ikke kun er mig ��❤️

Langt fra vores dyr er en del af familien og når de skal væk fra os gør det ondt helt inde i hjertet 

Du er slet ikk alene. Jeg mindes stadig mine tidligere dyr med stort afsavn 

For 2 år siden fik jeg aflivet min første egen hund. Den var gammel og syg og det var en gennemtænkt beslutning. Men det var så hårdt! Og når jeg ser billeder af hende eller ser en hund af samme race, får jeg stadig en klump i halsen.

Jeg er vokset op med hund og har jo mange gange oplevet at skulle sige farvel, og troede egentlig at jeg var ret pragmatisk omkring det. Men det tog virkelig hårdt på mig! Den havde været en vigtig del af mit liv i mange år før jeg fik mand og børn. 

Det er altså helt okay at sørge!

Jeg sørgede meget længe over min kat da vi måtte aflive ham. Jeg får stadig et stik i hjertet ind imellem, men nu er det mest de glade minder der fylder. Det er seks år siden nu at han døde.

Der er ikke noget mærkelig i det. De lever jo sammen med os og er en del af vores familier

Sådan er det, når man mister sit elskede dyr. Jeg fik aflivet min kat for 11 år siden og jeg var fuldstændig knust. Lå bare på sofaen i flere dage. Selv den dag i dag, kan jeg ikke rigtigt kigge billeder af hende, for jeg tænker bare på, hvor meget jeg savner hende og hvordan jeg dog holdt af hende...
Men med tiden stopper den akutte sorg. Det er kun 14 dage - der kan nok lige gå et par måneder.