At blive rørt på maven

Er jeg den eneste som synes det er enormt grænseoverskridende at blive rørt på maven?

Jeg er 12 uger henne og der er kun en lille bule og en hulens masse mavefedt

Og min bonusdatter vil så gerne røre hele tiden, og jeg forstår godt hun glæder sig, men jeg har aldrig været super glad for min mave og synes faktisk det er rigtigt grænseoverskridende at hun rører ved alt det jeg ikke kan lide. Og det får mig da til at bekymre mig lidt, for når maven bliver større og alle mulige andre måske får lyst til at røre.

Ville det være okay, at lave en regel om at hun skal spørge først eller bør jeg bare bide det i mig? Vil så nødigt gøre hende ked af det, men det fungere heller ikke helt som nu. 

Hvis de er din bonusdatter ville jeg lade hende gøre det så meget hun ønsker og ikke sætte regler. Det er selvfølgelig okay at sige nej engang i mellem, hvis man står midt i noget etc. Men jeg forsøger i hvert fald med mine børn at give så meget lov som overhovedet muligt, da det også er en måde de skaber bånd på. Min datter kan have lange samtaler med maven. Jeg er lidt længere end dig, men er helt på bølgelængde at I starten er det ikke super fedt, men altså igen en måde at bygge bånd. 

Du kommer helt sikkert til at opleve nogle komme til at røre ved maven, men personligt synes jeg det er få, og de gør det jo bare fordi de synes det er så hyggeligt, så jeg lader det bare glide forbi, men man bliver lidt overrasket engang imellem, men jeg siger bare pyt! 

Bid det i dig med steddatteren, sæt grænser for andre

Jeg synes det ville være synd for din bonus datter hvis hun fik at vide at hun ikke måtte røre. For at være ærlig. Så i det tilfælde ville jeg bide det i mig og forsøge at se det dejlige og positive i det. Hun tænker jo ikke over at du har mavefedt - hun elsker bare sin lille nye bror/søster og viser sin begejstring og omsorg på den måde.

Jeg har altså aldrig oplevet fremmede der rørte mig på maven... Jeg er højgravid nu for anden gang, og det er aldrig sket. Alle bekendte der har rørt har spurgt først. Og så siger jeg ja! Hvis nogle skulle finde på at røre uden at have spurgt og jeg ikke kunne lide det ville jeg sige pænt: " hvor er det dejligt at du er interesseret i min mave/graviditet, men jeg bryder mig ikke om at du røre ved min mave." 

JJ0702 skriver:

Er jeg den eneste som synes det er enormt grænseoverskridende at blive rørt på maven?

 

Jeg er 12 uger henne og der er kun en lille bule og en hulens masse mavefedt

Og min bonusdatter vil så gerne røre hele tiden, og jeg forstår godt hun glæder sig, men jeg har aldrig været super glad for min mave og synes faktisk det er rigtigt grænseoverskridende at hun rører ved alt det jeg ikke kan lide. Og det får mig da til at bekymre mig lidt, for når maven bliver større og alle mulige andre måske får lyst til at røre.

 

Ville det være okay, at lave en regel om at hun skal spørge først eller bør jeg bare bide det i mig? Vil så nødigt gøre hende ked af det, men det fungere heller ikke helt som nu. 

Selvfølgelig er det ok at du siger til hende at hun skal spørge først. Det er din krop og dig der bestemmer. Så kan du måske finde på nogle andre ting der kan gøre at hende og babyen kan "bonde".

Mht andre mennesker der vil røre, så kan du måske forberede hvad du vil gøre og sige hvis du ser nogen gøre tegn til at ville mærke. Eller spørger om de vil mærke. Så du ikke bliver presset til at gøre noget du ikke har lyst til. 

Hun forstår ikke at du ikke kan lide opmærksomhed på det du betegner som mavefedt, for hende er det jo babyhulen, som hun er ved at opbygge en ret vigtig relation til. Jeg kan heller ikke lide når min kæreste rører ved min mave, der hvor jeg ved at det er rent fedt, men han har jo også brug for at opbygge den her relation, så jeg bider det i mig. 

Måske kunne vi blive bedre til at arbejde med vores egen accept af mavefedtet i stedet for automatisk at lukke de vigtigste personer ude?

Synes det altafgørende for at give dig et passende fra udfra min mening er, hvor gammel er bonus datteren?  

Vi endte med at lave en aftale om at hun lige spørger.

Det fyldte så meget at jeg faktisk gik og var ked af det og ubevidst var begyndt at undgå hende. Måske kombineret med at rollen som bonusmor er forholdsvis ny og baby er uplanlagt (Pcos med dommen om at jeg ikke skulle regne med at få børn). 

Det fungere heldigvis rigtigt godt, og vi bruger i stedet en masse tid på, at snakke om hvor stor baby er nu osv. 

JJ0702 skriver:

Vi endte med at lave en aftale om at hun lige spørger.

Det fyldte så meget at jeg faktisk gik og var ked af det og ubevidst var begyndt at undgå hende. Måske kombineret med at rollen som bonusmor er forholdsvis ny og baby er uplanlagt (Pcos med dommen om at jeg ikke skulle regne med at få børn). 

 

Det fungere heldigvis rigtigt godt, og vi bruger i stedet en masse tid på, at snakke om hvor stor baby er nu osv. 

Vi havde stor glæde af en af de apps man kan få, som tracker babys udvikling uge for uge, med små videoer, billeder af hvilken grøntsag baby nu er lige så stor som mv. Måske det kunne være noget i kunne bruge.

Og ifht at røre ved maven, så varer det ikke så længe før du begynder at bule tydeligt ud med baby og du begynder at kunne mærke liv - for mig blev det pludselig helt ok at andre rørte ved maven da jeg selv tydeligt kunne mærke baby, da det så mere var babys "bolig" end min mave���� så det kan ændre sig endnu ��

Altså jeg synes det er mærkeligt at andre voksne mennesker (minus far) kommer og røre ved min mave, men børn er jeg total ligeglad med, de er så umiddelbare og nyskerrige og det er da kun sundt og når det nu er en så tæt relation som bonusdatter ville jeg virkelig ikke sige noget til det, men glæde mig over at hun er nysgerrig, interesseret og glæder sig. Det er da skønt