Hej søde søde piger!!
Tusind tak for alle jeres søde ord og tanker. De har alle varmet og trøstet - også selvom jeg har tudet hver gang jeg har læst et svar.
Nu er jeg vist kommet mig over det værste tuderi, men jeg får stadig en knude i maven når tankerne får lov til at flyve.
Freja fandt en hundekiks på gulvet i morges, og først der gik det op for hende at han ikke var her, og hun spurgte efter ham. Konfliktsky som jeg er, lod jeg bare som om jeg ikke hørte hende... Her til aften spurgte hun pludselig: "hva laver Pernod?" Yarks, min mave vendte sig lige... hva hulen svarer man lige til det...?
"jamen, Pernod han er her ikke - han bor ikke hos os længere" og den godtog hun uden videre forklaring. Gid jeg bare kunne acceptere det på samme måde :(
Endnu engang tak!
Marie - eks hundeejer
Anmeld