Efter fødslen...

Hvordan er jeres forhold så? Har det ændret sig voldssomt, eller har I stille og roligt fundet rytmen igen efter I har vænnet jer til den lille ny?

Jeg tænker nogle gange på hvor meget det mon kommer til at påvirke vores forhold, håber selvfølgelig at man får et stærkere bånd på en måde, men ved også at der er mange der har/får det svært med det nye liv. - Thomas frygter at jeg kommer til at glemme ham helt... Håber det virkelig ikke, men ved jo ikke hvordan jeg reagerer... men håber dog på et spark i røven, hvis det skulle ske :-)

Laura

Nu vil jeg ikke skræmme dig men jeg synes det er hårdt.

Min kæreste og jeg har aldrig skændtes. Her efter vi har fået en lille bider vi mere af hinanden. Vi er ikke altid enige om hvordan vi skal gøre med hende og det kan godt være lidt hårdt. Og så er man jo ekstra træt når man ikke lige har fået den bedste nattesøvn og så er ens tærskler mindre. Sååå... Man skal være forberedt på at den der lyserøde familielivs-tanke ikke altid holder... Ked af at sige det, men sådan har det været for os, men vi elsker stadig hinanden og også mere end før synes jeg for det gør os lykkelige at vi har givet hinanden den største gave vi overhovedet kunne. Det er bare hårdt.

Men altså det der med kærestetid det skal man virkelig vægte højt for der er bare ikke tid i hverdagen og når den lille sover vil man ofte gerne selv i seng eller bare flade den.. Jeg har planlagt en overraskelse til min kæreste inden længe hvor vi skal ud og spise for første gang siden vores datter blev født. Hun er 4mdr nu. Jeg vil gerne have det bliver en fast begivenhed ca hver 2.måned

Men ellers kan jeg da anbefale bogen der hedder Når to bliver tre. Den er ret god og giver nogle gode fif og ting at tænke over

LauraLW skriver:

Hvordan er jeres forhold så? Har det ændret sig voldssomt, eller har I stille og roligt fundet rytmen igen efter I har vænnet jer til den lille ny?

Jeg tænker nogle gange på hvor meget det mon kommer til at påvirke vores forhold, håber selvfølgelig at man får et stærkere bånd på en måde, men ved også at der er mange der har/får det svært med det nye liv. - Thomas frygter at jeg kommer til at glemme ham helt... Håber det virkelig ikke, men ved jo ikke hvordan jeg reagerer... men håber dog på et spark i røven, hvis det skulle ske :-)

Laura

Jeg vil sige, at jeg synes ikke det har været nemt, for den lille tager alt opmærksomheden i starten, det kan snart ikke undgåes synes jeg ..

Det er først nu her, (hun er snart 3mdr) vi begynder så småt at få rytme i tingene, og kan sætte os ned og hygge sammen når hun sover osv, men nu er det også snart tilbage til dte gamle

Men det er VIGTIGT at give hinanden lidt opmærksomhed også, bare et lille kindkys kan gøre alverden for mig og min kæreste ihvertfald

Vores kæreste liv gik lidt i stå da lillemanden ankom, men det tror jeg egentlig vi begge var klar over ville ske, så der var ingen panik. Man er bare udkørt og træt i straten og der ikke noget der hedder rytme hvor far og mor får en pause.

Nu er vores søn 8 mdr. og synes at vi har fået det hele op at stå igen. Vi er bare så stolte og glade for vores lille familie og hvordan vi har fået det hele til at køre. Jeg synes at min mand er verdens bedste far og han er rigtig god til at bakke op om min søn og jeg. Både familie og kæreste liv kører på skinner igen. Det er ikke det samme som før for mig er det næsten blevet endnu bedre (selvom jeg selvfølgelig ikke troede det kunne blive det før). Men der er nu bare noget sexet skønt over at min mand ikke bare er min mand, men også far til mit barn.

Hvis i tror på det, så tror jeg at det nok skal gå

Er helt enig med Michella. Samtidig med at man bider mere af hinanden (vi gjorde det mest det første halve år), så elsker vi faktisk osse hinanden højere end nogensinde, fordi vi har vores dejlige lille datter sammen.

Og det siges at klarer man det første år sammen efter man har fået barn, så er der gode chancer for at det holder. Så selv om man nogle gange bare kan få lyst til at give op og flytte fra manden, så giv det tid. Det skal nok komme det der med at opføre sig som kærester igen, når man er mere fortrolig med det hele og der kommer mere ro på.

LauraLW skriver:

Hvordan er jeres forhold så? Har det ændret sig voldssomt, eller har I stille og roligt fundet rytmen igen efter I har vænnet jer til den lille ny?

Jeg tænker nogle gange på hvor meget det mon kommer til at påvirke vores forhold, håber selvfølgelig at man får et stærkere bånd på en måde, men ved også at der er mange der har/får det svært med det nye liv. - Thomas frygter at jeg kommer til at glemme ham helt... Håber det virkelig ikke, men ved jo ikke hvordan jeg reagerer... men håber dog på et spark i røven, hvis det skulle ske :-)

Laura

Det første års tid...måske lidt mindre... synes jeg faktisk ikke der var meget der ændrede sig.
Jeg sov meget om dagen sammen med Liva og havde derfor overskud til at være kone når Carsten kom hjem om aftenen.

Men så synes jeg det begyndte at blive hårdt. Efterhånden krævede Liva mig jo mere og mere. Hun var ikke længere bare en lille bebs der sov flere gange om dagen og blev liggende hvor man lagde hende.
At jeg så også skulle være kone når Carsten kom hjem havde jeg sjældent overskud til.
Vi endte faktisk ud i lidt af en krise sidste jul hvor jeg troede vi ville gå fra hinanden.
Heldigvis fandt vi sporet igen.
Carsten blev bedre til at hjælpe til med div. ting i huset + med Liva så jeg ikke stod med alt, på den måde kunne han også tydeligt mærke at mit overskud var større og det gav jo i sidste ende noget godt til ham

Nu er vi blevet bedre til også at få Liva passet så vi kan få nogle kæresteaftner.

Men det er da svært... man bliver jo ligepludselig "2 personer", man skal både være mor og kone/kæreste og have overskud til begge ting.

Jeg glemte at være kæreste og var 100% mor og det var ihvertfald ikke den rigtige måde at gøre det på.

Nu er det snart 9 mdr siden vi fik vores datter... Før det, var forholdet super...

Efter jeg havde født, gik det hele på skænderier...

Sexlivet gik helt i stå...

Nu har vi ligeså stille fundet rytmen, og der er da kommet gang i sexlivet igen...

Men stadig, skændes vi da lidt over de mest latterlige ting, selv at hunden skal luftes, der skal handles...

Udover det, går det da meget bedre...

jeg syntes mig og min kæreste har været gode til at være kærester selvom at vi har fået Noah .. Når han sov lå vi og hygge på sofaen med film og slik og nu sover Noah omkring kl 20 så har vi lige en 2-3 timer sammen inden at vi går i seng

Man skal være mentalt klar, at babien tager alt opmærksomhed... Og nogle gange, har man forskellige mening om hvordan tingene skal forgår. Men hvis man snakker meget om det og begge to er klare, at det bliver sådan i nogle måneder, så er det ikke så slemt. Min mand var meget god til det. Han sagde, at nu skulle vi prioritere den lille og han kunne forstå, at jeg var blivet så en mærkelig hormon bombe

Jeg læste faktisk i en bog om at få børn at man som par skulle BESLUTTE sig for at man ikke gik fra hinanden det første år. Det syntes jeg var lidt skræmmende læsning.