Når det er lidt svært - baby og operation

Spring til sidste ulæste indlæg
Følg denne tråd

1.043 visninger
3 svar
1 synes godt om

Du kan svare anonymt i tråden
21. juli 2021

Anonym trådstarter

Min dejlige lille dreng er født med isoleret ganespalte. En stor spalte som strækker sig i hele mundhulen, fra svælg til tænder. Vi har selvfølgelig vidst i lang lang tid at der er en eller flere operationer i vente, men jeg har på en eller anden måde lykkedes med at "glemme det" indtil nu og bare nyde min baby.

Men nu har vi fået en indkaldelse mere (vi har været inde og få ham tjekket et par gange før) men denne gang skal de tage stilling til hvornår præcis den første (og hvis alt går som det skal eneste) operation skal ske. Puha det kommer tæt på nu kan jeg mærke.

Jeg føler mig så velsignet ift at han kunne fejle så mange andre alvorlige ting og sygdomme. Men lige nu kan jeg slet ikke samle mine tanker om noget, går i en boble og bare venter... Har aldrig haft det sådan her før. Jeg skiftevis græder og griner med min søn, føler slet ikke han er stor nok (selvom det er han selvfølgelig, for det skal være nu ift hans chance for at få et ordentligt sprog).

Det som om min fornuft slet ikke kan komme igennem rigtigt. Har lyst til at "flygte" med ham, så han ikke skal udsættes for det, men samtidig ved jeg jo godt, at det det eneste rigtige ift han skal have lov at lære at tale og spise og synge og lave løjer og gå i svømmehallen og dykke osv som alle andre. Det ville jeg aldrig tage fra ham. Men puha... Jeg kan slet ikke holde denne tid ud. Han har også hypospadi, så ved der er mere i vente, men heldigvis først når han er fem år.

Hvordan gør man ? Hvordan kommer andre igennem sådanne ting?

Jeg har simpelthen den største respekt for alle forældre som går ting igennem med deres små og elskede. Åh hvor jeg glæder mig til den anden side.

Ved ikke hvad jeg ville med det her udover at få sat ord på mine bekymringer.

Anmeld Citér

Køb et abonnement på Vores Børn

Magasinet til dig med børn på 0-12 år

Priser fra 149 kr.

21. juli 2021

Anonym

Min søn blev opereret for sammenvoksning af fontanel da han var knap 3 måneder gammel. Han klarede operationen så fint! 
Jeg havde samme tanker som dig .. de er mere hårdføre end man tror.  
Da han var 1 år blev han opereret i pungen for at få en sten på plads.

Når de giver morfin så dobbeltjek dosis. Ikke for at gøre dig nervøs. Men de gav ved en fejl 10x dosis til min søn og måtte redde ham en nat. Pulp fiction style. Traumatisk ... men ikke noget der havde med operationen at gøre. Blot en dårlig sygeplejeske. - der nu er fyret.

Anmeld Citér

21. juli 2021

Anonym trådstarter

Anonym skriver:

Min søn blev opereret for sammenvoksning af fontanel da han var knap 3 måneder gammel. Han klarede operationen så fint! 
Jeg havde samme tanker som dig .. de er mere hårdføre end man tror.  
Da han var 1 år blev han opereret i pungen for at få en sten på plads.

Når de giver morfin så dobbeltjek dosis. Ikke for at gøre dig nervøs. Men de gav ved en fejl 10x dosis til min søn og måtte redde ham en nat. Pulp fiction style. Traumatisk ... men ikke noget der havde med operationen at gøre. Blot en dårlig sygeplejeske. - der nu er fyret.



Puha ej hvor skræmmende af en sygeplejerske ikke har styr på medicinen. Jeg har gået på sygeplejerskeuddannelsen og har selv meget godt styr på farmakologi så jeg vil holde øje med dem. Men puha det må virkelig virkelig havde været skræmmende at stå i.  

Hvor er jeg glad for i kom hele igennem det og din søn har det godt nu. Du en sej mor at komme igennem det. De små er seje, det ved jeg godt og ved også godt min søn ikke vil huske det senere, men jeg kan slet ikke slappe af, er så nervøs og har den der knude og maven.

Anmeld Citér

22. juli 2021

Anonym

Først og fremmest får du lige et kram med på vejen  Det er ikke rart at vide, at ens barn skal opereres…uagtet indgreb.

Vores pige er opereret for navlebrok, da hun var 4 måneder gammel (2 måneder korrigeret). Normalt går det i sig selv, men vi havde gentagne oplevelser med tarmen, der satte sig fast i hullet inden for en måneds tid. Så de valgte at operere hende. 

Alt foregik helt efter bogen og vi var hjemme igen samme eftermiddag. Hun lå dog 6 timer på opvågningen pga hendes størrelse. Hun er præmatur og født 30+4 og 48% væksthæmmet, så vi synes jo ikke ligefrem, at vi oveni vores lange indlæggelse på neonatal også havde “brug for” en operation…men tøsen var af en anden opfattelse

Alt held og lykke med jeres forestående forløb

Anmeld Citér

[ Spring til toppen ]

Gå til forsiden

Gratis eksperthjælp

Det er gratis at søge hjælp hos vores eksperter - se alle eksperterne her.