Giv et råd og din mening

Hej med jer.

Min mand er forfærdelig skruk. Jeg en smule.

Vi har to børn, en datter på 3 og en søn på 6.

Jeg ved, at vi kunne tilbyde stor kærlighed til et nyt væsen, vi har stadig meget at give af, men jeg er bekymret.

Vores søn er sensitiv. Han er meget følsom og eftertænksom. Alt dette er jo en superstyrke, men det er hårdt. Han er i stor kontakt med sig selv og fortæller når han har brug for ro og bliver rigtig ked af det, hvis han ikke kan blive mødt i det. Han knus elsker sin lillesøster og de har et stærkt bånd.

Han fortæller selv, at han ikke ønsker sig en lillesøster, men måske en lillebror. 

Vores hjem er i god balance og jeg har længe følt at det ikke kunne blive bedre. Men nu begynder et babyformet hul at danne sig i mit hjerte og jeg er simpelthen bekymret for om det vil vælte vores søn, at få en skrigene baby ind som gør, at vi ikke kan garantere hans ro (og mor) 

Det er jo altid et egoistisk valg man gør sig når man får et barn og man høre jo altid at man kun fortryder de børn man ikke får. 

Men giver det mening, vi har jo en perfekt familie? 

Hvad tænker I? 

Knus fra mig

Jeg forstår godt dit dilemma. 
omvendt tror jeg ordsproget omkring, at man kun fortryder de børn, man ikke får, så opfattes som, hvis du aktivt vælger et barn fra - en abort. 
jeg synes ikke det er egoistisk, at få et barn mere. Det er en gave for sine børn at få søskende. Jeg tænker, at kommentaren fra din søn, om at han ønsker en lillebror men ikke en søster er en klassisk kommentar fra storebrødre. Det sagde min ældste (søn) også, da vi skulle have nummer 3. Men de elsker jo heldigvis hvad der end kommer. 
jeg ville go for it, hvis I begge er friske på det

Anonym skriver:

Jeg forstår godt dit dilemma. 
omvendt tror jeg ordsproget omkring, at man kun fortryder de børn, man ikke får, så opfattes som, hvis du aktivt vælger et barn fra - en abort. 
jeg synes ikke det er egoistisk, at få et barn mere. Det er en gave for sine børn at få søskende. Jeg tænker, at kommentaren fra din søn, om at han ønsker en lillebror men ikke en søster er en klassisk kommentar fra storebrødre. Det sagde min ældste (søn) også, da vi skulle have nummer 3. Men de elsker jo heldigvis hvad der end kommer. 
jeg ville go for it, hvis I begge er friske på det

Tak for dit svar!

Hvordan har I som familie ellers oplevet at gå fra 2 til 3 børn? Det skræmmer mig lidt det med, at man ikke kan holde alle sine børn i hånden og at der ikke er en voksen til hvert barn. Jeg elsker også vores "genvundne frihed", det bliver lidt svært at lægge på hylden igen 

Anonym skriver:

Tak for dit svar!

Hvordan har I som familie ellers oplevet at gå fra 2 til 3 børn? Det skræmmer mig lidt det med, at man ikke kan holde alle sine børn i hånden og at der ikke er en voksen til hvert barn. Jeg elsker også vores "genvundne frihed", det bliver lidt svært at lægge på hylden igen 

Jeg er blandet i det med at gå fra to til tre. Men det ér en omvæltning! Vores treer var ikke planlagt - så jeg tænker den dag idag, at mine følelser og bekymringer i graviditeten er ubearbejdet og at jeg sloges med det. 
jeg elsker vores lille treer fuldstændig ligeså højt som de Storr og jeg har aldrig fortrudt valget om, at vi fik ham og derved tre børn. Det fuldender ligesom billedet og de har alle tre stor glæde af hinanden

rent praktisk er der jo bare mere at gøre i hverdagen; madpakker, putning, konflikter, vasketøj arrangementer i diverse institutioner. 
men det er jo en rutine man hurtigt er inde i  

så oplevelsen af at gå fra to til tre…. Overvejende fantastisk pg jeg er helt sikker på, at I og med I gør det aktivt og er ‘med’ i hele processen, så vil det blive godt  

børn er jo bare en fornøjelse

Anonym skriver:

Tak for dit svar!

Hvordan har I som familie ellers oplevet at gå fra 2 til 3 børn? Det skræmmer mig lidt det med, at man ikke kan holde alle sine børn i hånden og at der ikke er en voksen til hvert barn. Jeg elsker også vores "genvundne frihed", det bliver lidt svært at lægge på hylden igen 

Men den ældste behøver du jo ikke at holde i hånden, når den sidste er stor nok til at gå rundt selv og skal holdes i hånden. Min dreng på snart 8 går selv over til legekammerater osv. 

Min mening er at man nogen gange skal smide alt fornuft, bekymring og planlægning og bare følge sit hjerte. Hvis I begge ønsker et barn mere, så vil jeg sige “kom igang”  man finder ud af det hen af vejen. Kærlighed er heldigvis én af de ting man aldrig løber tør for