Bonus bedsteforældrne

Nu nærmer vi os snart mine børns fødselsdage og julen
Men nu begynder mine tanker også at kredse om hvorvidt, mine unger høre noget fra mine svigerforældre på deres fødselsdage.

Sidste år(nov) da min søn fylde 6 år, hørte vi intet, ingen tillykke, ingen gave intet... Til jul var der en gave til alle 3 børn... Men igen til min datters fødselsdag(jan 09) hørte vi intet, intet tillykke, igen gave.

Men de ønsker min mands datter tillykke med fødselsdag og giver hende fødselsdagsgave, men hos hendes mor.

I år har vi alle ungerne til jul og ja jeg vil ærligt indrømme, at hvis der igen i år ikke er nogen som helt lyd fra dem på min søns fødselsdag (7 nov), få de deres julegave, lige lågt tilbage i hoved igen, da det så kun være prefroma(staves) pga. min mands datter og det vil jeg simpelthen ikke finde mig i. Ja, hun er deres kød og blod, men herhjemme gør vi ikke forskel på ungerne, der er ikke noget der hedder mine og dine, men det er vores unger.
Det skal siges at min mand er enig i denne beslutning, til jul har vi været sammen i 20 mdr. og været gift i de 8 af dem, så det er jo ikke fordi at vi ikke har været sammen længe eller man ikke ved om det holder eller ej. Men mine børn skal accepteres som en del af familien, kunne i ikke lige se at når vi engang er så heldige at få et fælles barn, at der vil komme fødselsdags hilsner og gaver fra farmor og farfar, men mine unger stadigvæk ikke anses som en del af familien.. Hvad kan det ikke skabe af jalouxi? vrede? og mindreværds komplekser!

Mine forældre har taget min mands datter til sig og ser ikke på hvem der er rigigt barnebarn og hvem der er bonus. Og jeg havde reageret på samme måde hvis de gjore som min mands forældre.

Er det mig/os der reagere helt forkert eller er vores reaktion helt legal ?

Hvordan er det med jeres forældre og bonus ?

Mor.sander skriver:

Nu nærmer vi os snart mine børns fødselsdage og julen
Men nu begynder mine tanker også at kredse om hvorvidt, mine unger høre noget fra mine svigerforældre på deres fødselsdage.

Sidste år(nov) da min søn fylde 6 år, hørte vi intet, ingen tillykke, ingen gave intet... Til jul var der en gave til alle 3 børn... Men igen til min datters fødselsdag(jan 09) hørte vi intet, intet tillykke, igen gave.

Men de ønsker min mands datter tillykke med fødselsdag og giver hende fødselsdagsgave, men hos hendes mor.

I år har vi alle ungerne til jul og ja jeg vil ærligt indrømme, at hvis der igen i år ikke er nogen som helt lyd fra dem på min søns fødselsdag (7 nov), få de deres julegave, lige lågt tilbage i hoved igen, da det så kun være prefroma(staves) pga. min mands datter og det vil jeg simpelthen ikke finde mig i. Ja, hun er deres kød og blod, men herhjemme gør vi ikke forskel på ungerne, der er ikke noget der hedder mine og dine, men det er vores unger.
Det skal siges at min mand er enig i denne beslutning, til jul har vi været sammen i 20 mdr. og været gift i de 8 af dem, så det er jo ikke fordi at vi ikke har været sammen længe eller man ikke ved om det holder eller ej. Men mine børn skal accepteres som en del af familien, kunne i ikke lige se at når vi engang er så heldige at få et fælles barn, at der vil komme fødselsdags hilsner og gaver fra farmor og farfar, men mine unger stadigvæk ikke anses som en del af familien.. Hvad kan det ikke skabe af jalouxi? vrede? og mindreværds komplekser!

Mine forældre har taget min mands datter til sig og ser ikke på hvem der er rigigt barnebarn og hvem der er bonus. Og jeg havde reageret på samme måde hvis de gjore som min mands forældre.

Er det mig/os der reagere helt forkert eller er vores reaktion helt legal ?

Hvordan er det med jeres forældre og bonus ?

Hejsa,

Min kæreste har en søn fraet tidligere forhold, og jeg har min datter.

Vi har været kæreste i lidt over et år, og her er børnene på ligefod. Dette gælder både fra min side af familien og min kærestes side.Der vil jo altid være en forskel i følelserne overfor et biologisk barnebarn og ikke, men ikke noget jeg tror børnene mærker.

Vores forhold er jo ikke så langt, men vi har boet sammen i et halvt års tid og venter sammen vores første fælles barn.

Fra begge sider af familier er der gaver til både jul og fødselsdage. Det er ikke sikkert at der bliver ringet på dagen, men så får de gaven af pågældende næste gang vi ses, og så bliver der knus og tillykke.

For et par måneder siden var vi til en stor familie fest. Da vi kom kome mine bedsteforældre med en pakke til hver af børnene, en malebog og en pakke tusser, så de ikke skulle kede sig mens de voksne snakkede:0) Det var så sødt, og selv mine bedsteforældre gør ikke forskel.

Så jeg kan bestemt godt forstå at i er kommet til den beslutning. Jeg synes det er meget respektløst af dine svigerforældre at forskelsbehandle på den måde. Det er jo børn vi snakker om, og de har jo ikke valgt den situation de står i. Jeg synes det er meget barnligt af dem, og utrolig synd for børnene.

Har i snakket med dem om det??

Knus Christina

Måske tænker de at dine børn jo burde få gaver af deres biologiske bedsteforældre, men efter som i er sammen og endda gift, er der ingen undskyldning.

De har også en forpligtigelse til at modtage med åbne arme. Men samtidig tænker jeg også at man ikke kan forvente gaver, når man ikke holder fødselsdag. Hvis i inviterer dem til dine børns fødselsdage, gir det nok helt naturligt sig selv.

I vores familie får man ingen gave, hvis ikke man holder noget.... Boller, kagemand og en invitation - så kommer resten helt sikkert af sig selv.

Held og lykke med projektet...i skal også passe på at de ikkke bakker ud, ved for hårde udmeldinger. Man kan ikke forlange interesse og kærlighed, lysten skal komme naturligt hen ad vejen. Evt. besøg dem noget oftere, inviter dem hjem osv. Det skal jo starte et sted og de skal langsomt lære dine børn at kende.

Men jeg kan SAGTENS forstå dine følelser!!!!

Man skal bare passe på at ens følelser i udbrud ikke ødelægger mere end de gavner... Og der er mange følelser på spil, når det handler om ens elskede børn.

Herhjemme giver mine forældre også gave til Franks gaver, da ingen af os syntes der skal gøres forskel og det vil være synd. Hun fik dog ingen fødselsgave i år af dem fordi vi holdte ikke noget og havde faktisk ikke rigtig tænkt over at sige til dem hvornår hun havde fødselsdag, hun havde holdt det af 3 gange hjemme ved hendes mor så syntes det vil blive for meget. Sidste år fik hun heller ikke til sin fødselsdag hverken fra os eller min familie da vi slet ikke så hende på det tidspunkt i nogle måneder. Men ellers er der ikke forskel på noget her.

Men vil sige som ovenover at kan jo være fordi i ikke holder noget jo. Er da nogen i min familie der kun giver hvis de er inviteret til kage og kaffe f.eks.

åh hvor er det bare ærgeligt at de gør forskel....men jeg kan desværre kun nikke genkendende til det.....om end en smule anderledes.

min datter har en bedstemor som har "mange" penge som hun gerne bruger til at forkæle hendes barnebarn med. det var helt okay da jeg kun havde hende. da jeg senere fik mine drenge, måtte jeg be hende begrænse det lidt, da hun købte julegaver for virkelig mange penge, og drengene måske fik en plastic bold.

drengenes farmor gjorde ikke forskel på gaverne....men hvor hun virkelig elskede hendes 2 "rigtige" børnebørn...så accepterede hun min datter.

min nuværende svigerfamilie gør ingen forskel...børnene får lige meget (lidt) opmærksomhed....og gaverne er de samme. den eneste forskel er at de gerne vil ha min bonus søn på ferie.... men aldrig ber om at få mine børn derud... men fordi det passer mine børn ret fint...ja så har vi valgt ikke at gøre noget ved det.

Tak for jeres svar

Vi holder fødselsdag for alle tre børn og her bliver alle inviteret . Men situationen er sådan at min svigermor er multiallagiker og derfor har sværet ved at deltage i sådan nogle ting, pga. pafume dufte, katte mm. Vi har kat, det kan hun ikke tåle, men alligvel bliver de invitetet, så de ikke skal føle at de ikke er velkommene, min svigerfar kunne så vælge at komme, men lader være da han syntes det er syn at lade min svigermor side der hjemme alene.

Jeg vil til sidst lige nævne en episode som fik mine og min mands alarm klokker til at ringe:
Sidste år var vi til æbleskiver nede hos mine svigerforældre, lige op til jul og mens vi alle sad og spiste sage min søn lige pludselig:
" Jamen så er i jo vores bonus farmor og farfar" hvor på min svigermor promte svarede: " I har jo jeres egen farmor og farfar, vi er Isabellas farmor og farfar" Og dette lægger hun ikke skjul på, for på julegaverne stod der: Til Simon/Felicia fra Isabellas farmor og farfar. Det skal så lige siges at mine unger da umærket ville vide hvem gaven var fra hvis der stod deres fornavne.