Hejsa,
Vi er en stor familie, og vi er vokset ud af vores Citroën C3. Normalt er vi 3 børn max af gangen. Har også en bonusdreng, som vi har hver anden weekend, men det er de weekender mine to store børn ikke er her, og derfor har det passet fint med en bil med plads til tre børn og to voksne. Snart byder vi dog familiens sidste medlem velkommen, og så er bilen altså for lille.
Først og fremmest skal vi selvfølgelig høre banken, om de vil være med til at finansiere en større bil, hvis vi sælger den anden. Den er kun lidt over to år gammel, men har kørt langt pga. Mit job.
Det problem vi står med er følgende:
- vi kan godt nøjes med en bil, det kunne fx være en 7-personers. Men store biler er ikke brændstofsøkonomiske, og jeg kører 180 km dagligt når jeg er på arbejde. Derfor har vi lige nu en dieselbil, der kører langt på literen og er billig i drift.
- at have to biler er vi ikke sikre på, at vi har råd til. Det vil være to gange afbetaling, to gange ejerafgift, service, syn, brændstof osv. Hvis vi havde to, ville den ene af dem typisk kun blive brugt til korte ture, og måske ikke ret ofte. Vi havde kigget på leasing af en bil nr to, men som vi ser det ville det blive dyrere end en stor 7-personers, og det er bare rarest vi alle kan køre afsted i én bil. Men igen: det dur dårligt med min lange afstand til arbejde.
Vi ved ikke lige, hvad vi skal stille op oh vil høre, om I har ideer. Vi har ikke råd til at smide adskillige hundrede tusinder efter en bil, så det skal man også have in mente. Vi skylder stadig meget på vores nuværende billån (der ville dog så komme en luns ind på salg af vores nuværende bil)
Anmeld
Citér