6-årig læsper

Vores dreng på 6 læsper en lille smule. Vi lagde mærke til det for ca et års tid siden, spurgte i børnehaven hvad de tænkte. De synes ikke det var noget videre, og pga corona kunne de ikke gøre noget lige der. Så kom sommerferien, ny stue og de nye pædagoger fik ikke besked.

Jeg nævnte det et igen, spurgte om de kunne tjekke med en talepædagog - måske var det noget så enkelt som at lave nogle simple øvelser i nogle måneder. 

I efteråret kom så den årlige forældre samtale (udskudt fler måneder pga corona), hvor de nævnte at de skam ikke havde glemt det, efterfølgende blev hoved-pædagogen så sygemeldt, og det gik igen lidt i glemmebogen. Nu efter sommerferien skal han starte i 0.klasse.

Det skal siges at det vitterligt ikke er ret meget, det er blot nogle ord med S der ligesom lyder som “THS” - altså fx: “thsynes du xxx”

Bør vi blive ved med at presse på for at der sker noget, eller vil det højst sandsynligt gå i sig selv med tiden?

Når det ikke er mere ville jeg ikke presse på, men selv lave øvelser med S.

Fx memory med ord med S

Overdrive slangelyden når der er ord med S

Vores gamle talepædagog mente at mange af vores drengs problemer ville løse sig når han kom i skole og fik forståelse for bogstaver og lyden af dem. (Han skal først i skole næste år, så om det er rigtig skal jeg ikke kunne sige)

Anonym skriver:

Vores dreng på 6 læsper en lille smule. Vi lagde mærke til det for ca et års tid siden, spurgte i børnehaven hvad de tænkte. De synes ikke det var noget videre, og pga corona kunne de ikke gøre noget lige der. Så kom sommerferien, ny stue og de nye pædagoger fik ikke besked.

Jeg nævnte det et igen, spurgte om de kunne tjekke med en talepædagog - måske var det noget så enkelt som at lave nogle simple øvelser i nogle måneder. 

I efteråret kom så den årlige forældre samtale (udskudt fler måneder pga corona), hvor de nævnte at de skam ikke havde glemt det, efterfølgende blev hoved-pædagogen så sygemeldt, og det gik igen lidt i glemmebogen. Nu efter sommerferien skal han starte i 0.klasse.

Det skal siges at det vitterligt ikke er ret meget, det er blot nogle ord med S der ligesom lyder som “THS” - altså fx: “thsynes du xxx”

Bør vi blive ved med at presse på for at der sker noget, eller vil det højst sandsynligt gå i sig selv med tiden?

Når det ikke er mere ville jeg ikke gøre noget. 

jeg taler af egen erfaring. Jeg læspede kraftigt som barn (aldrig fået talepædagog). Da jeg var omkring 13 år og min mor fik en ny mand sagde han altid jeg skulle trække tungen tilbage når jeg talte så tungen ikk kom foran tænderne. 

det hjalp og jeg læsper ikke mere den dag idag. 

Vores dreng på 6 læsper en lille smule. Vi lagde mærke til det for ca et års tid siden, spurgte i børnehaven hvad de tænkte. De synes ikke det var noget videre, og pga corona kunne de ikke gøre noget lige der. Så kom sommerferien, ny stue og de nye pædagoger fik ikke besked.

Jeg nævnte det et igen, spurgte om de kunne tjekke med en talepædagog - måske var det noget så enkelt som at lave nogle simple øvelser i nogle måneder. 

I efteråret kom så den årlige forældre samtale (udskudt fler måneder pga corona), hvor de nævnte at de skam ikke havde glemt det, efterfølgende blev hoved-pædagogen så sygemeldt, og det gik igen lidt i glemmebogen. Nu efter sommerferien skal han starte i 0.klasse.

Det skal siges at det vitterligt ikke er ret meget, det er blot nogle ord med S der ligesom lyder som “THS” - altså fx: “thsynes du xxx”

Bør vi blive ved med at presse på for at der sker noget, eller vil det højst sandsynligt gå i sig selv med tiden?

Hvis det er det eneste problem I har så ville jeg fuldstændigt droppe fokus på det. Det lyder da vitterlig af ingenting.

Jeg kan I flæng nævne at jeg i min omgangskreds har venner med børn der er ordblinde, diabetikere, autister osv. Så flyt fokus vil være mit råd

Anonym skriver:

Vores dreng på 6 læsper en lille smule. Vi lagde mærke til det for ca et års tid siden, spurgte i børnehaven hvad de tænkte. De synes ikke det var noget videre, og pga corona kunne de ikke gøre noget lige der. Så kom sommerferien, ny stue og de nye pædagoger fik ikke besked.

Jeg nævnte det et igen, spurgte om de kunne tjekke med en talepædagog - måske var det noget så enkelt som at lave nogle simple øvelser i nogle måneder. 

I efteråret kom så den årlige forældre samtale (udskudt fler måneder pga corona), hvor de nævnte at de skam ikke havde glemt det, efterfølgende blev hoved-pædagogen så sygemeldt, og det gik igen lidt i glemmebogen. Nu efter sommerferien skal han starte i 0.klasse.

Det skal siges at det vitterligt ikke er ret meget, det er blot nogle ord med S der ligesom lyder som “THS” - altså fx: “thsynes du xxx”

Bør vi blive ved med at presse på for at der sker noget, eller vil det højst sandsynligt gå i sig selv med tiden?

Jeg ville øve selv. Finde ud af hvilke øvelser der kan hjælpe med s lyden. Hvis det kun er den, synes jeg ikke der er brug for en talepædagog, men bare en masse øvelse. 

Anonym skriver:

Hvis det er det eneste problem I har så ville jeg fuldstændigt droppe fokus på det. Det lyder da vitterlig af ingenting.

Jeg kan I flæng nævne at jeg i min omgangskreds har venner med børn der er ordblinde, diabetikere, autister osv. Så flyt fokus vil være mit råd

Det var da et pudsigt råd. At fordi andre har større/andre udfordringer med deres børn, end TS har med sit, så skal hun droppe bekymringen? 

TS: jeg havde været lidt insisterede på, at der skete noget. Eller - hvis du har mulighed for det - at I selv henvender jer til en privat talepædagog. Det kan være ganske lidt, der skal til og talepædagogen har sandsynligvis lige *de rette* råd/spil/opgaver/øvelser, som skal til. I stedet for du selv googler løs i et fagområde, du ikke kender noget til.

Jeg ville selv synes, det var ærgerligt ikke at få sat ind i tide. Vores søn var til talepædagog (2 gange), som 4-årige, da han ikke kunne udtale "f" (det blev til et utydeligt "b") og der var så fint. Hun havde par gode råd, nogle gode spil/øvelser (som jeg ikke selv havde tænkt på) og hjalp med at afdække problemets omfang. Med intensive øvelser fik vi hurtigt has på problemet. 

Vh.

Min datter var dårlig til at sige K. Det lød som T.  Børnehaven havde ikke bemærket noget, da hendes ordforråd til gengæld var ret stort, men var søde til at arrangere besøg af talepædagog. Hun mente det nok skulle rette sig, men gav os nogle forslag til øvelser og en app hvor min datter kunne øve udtale i et lille spil. 

Jeg kan sagtens forstå at du gerne vil have råd af en professionel. Selv om din søn kun har en lille udfordring, er der da ikke nogen grund til at døje med det unødvendigt. Og det er da ærgerligt at børnehaven havde så travlt at de ikke fik fulgt op. Du kan evt prøve at finde øvelser selv på nettet. Bibliotekerne har også tit noget materiale, spørg bibliotekaren. Og ellers kommer der en samtale med sundhedsplejersken for jer og jeres søn i 0.klasse, hvor hun kan sige om det er relevant med en talepædagog.

God skolestart

Det er det der så fantastik ved vores   samfund er man altid kan finde nogen der har større problemer end en selv men det betyder langtfra at man ikke skal tage hånd om sin egen problemer det skal man min erfaring med google er at man både kan finde relevante og ikke relevante ting den vej derfor vil jeg hele ikke anbefale dig at tage Google i  brug  men derimod arbejde videre med at få fat i en fag- Person som ved hvad det handler om så du får de rigtig redskaber til at hjælpe din søn

Vores yngste (på 7) læsper. Jeg er helt vild med det - det lyder så mega nuttet. Jeg har ikke lyst til at korrigere det.

Jeg læspede selv som barn og er vokset fra det. Det har aldrig været et problem. 

Jeg læspede lidt som barn og gør det stadig meget svagt, når jeg er træt. Det har aldrig været et problem overhovedet. Jeg ville tage den med ro.