Eksperthjælp: Kolikbarn

Spring til sidste ulæste indlæg
Følg denne tråd

1.180 visninger
0 svar
0 synes godt om
4. juli

Gitte Sander

Hej .. jeg har en pige på 10 uger som har aftenkolik , og dage hvor hun har svært ved og sove så det ka ende ud i hel dags gråd .
Jeg har været ved kiropraktor alt var fin og zoneterapi men hun skreg som et vildt dyr så turder ik det igen.
Hun ka sagtens være glad og pludre om dagen og skrige om aftenen.vi ska kæmpe om dagen for hun sover mere en end time ellers skriger hun også over træthed .
Vi er kun hjemme da hun er sensitiv for nye ting og mennesker .
Det har taget hårdt på mig jeg græder meget og føler ik der er ende på det , jeg tror ik jeg gør det godt nok og ved ik om jeg gør det rigtige . Jeg nyder ik min barsel
Vores første en dreng som er 4 år nu havde også aften kolik husker ik hvornår det blev nemmere med ham
Jeg mangler nogle værktøjer til og tro på mig selv og at det er kun en periode og hun ik vil skrige forevigt.
Håber du ka hjælpe
Mvh Louise



Gittes svar

Hej Louise,

Pyh, det lyder udmarvende. Det går direkte i ens nervesystem og moderhjerte at høre på et grædende barn, plus at man ikke får den søvn og hvile man har brug for.

Du må stole på, at du gør det bedste for din datter. Det er jeg sikker på du gør.

Jeg kan ikke rigtig rådgive vedrørende selve kolikken, da det ikke er mit område, der ville jeg tale med sundhedsplejerske, børnergoterapeut og læge. Der kan være så mange forskellige årsager, du har prøvet kiropraktor, har I set på om symptomerne passer med refluks?

Dog kan jeg ikke lade være med at nævne, at jeg har hørt gode erfaringer med at sidde og hoppe med barnet i favnen på en stor pilatesbold og at nogle falder til ro i en slyngevugge med motor. Altså ved nogle lidt kraftige vestibulære sanseindtryk. Det gælder garanteret ikke alle kolikbørn, men noget der kunne prøves.

Men det jeg vil sige til dig, er at det er en helt normal psykologisk reaktion på situationen, at du bliver opgivende overfor om dette nogensinde vil få en ende. Du kæmper jo hver dag med det og for barnet, og når det så ikke lykkes og bare falder på plads, og man bliver ved med at opleve, at man ikke kan handle sig ud af situationen, så begynder man altså at blive opgivende og modløs.

Hvordan skal man finde kræfterne igen?

For det første er søvn og hvile rigtig vigtigt. Hjernen arbejder rigtig dårligt på baggrund af udmattelse. Så se om I ikke kan skiftes om at tage barnet og få nogle hjælpere på, sådan som bare til at gå en lang tur med barnevognen, så du kan få noget søvn og hvile.

For det andet kan det også hjælpe til at fylde dine mentale depoter op at lave nogle aktiviteter, som giver dig mental næring. En af de ting, der umiddelbart giver mennesker opladning er socialt samvær med mennesker, man er tryg ved og glædes over at være sammen med. Så se om du på nogen måde kan prioritere at ses med mennesker, du er glad for at være sammen med og slapper af i selskab med.

En anden ting er at gøre aktiviteter, du holder af. Du er udsat for massiv stress omkring barnet. Det skaber så at sige en ubalance i "inputs" og "outputs". Situationen er den, at du hele tiden bruger al din overskudsenergi på barnet, hvilket dræner på 'kapitalen på bankbogen' på at sige. Der skal sættes 'penge' ind. Og 'pengene' er i denne sammenhæng hvad som helst, som du nyder at gøre eller få gjort, som giver dig mere eller fornyet energi.

Det er meget forskelligt hvilke aktiviteter mennesker føler oplader dem. Det er individuelt. Men du kan måske lave en liste med ti ting, som du oplever at få tilført energi af at udføre.

Og så er der lige en ting som jeg studser over i det, du skriver, og det er, at I kun er hjemme, fordi hun er sensitiv overfor nye ting og mennesker. Det lyder ikke helt normalt for et barn på 10 uger. Hvordan mon du oplever det? Selvfølgelig er babyer ultra sensitive, men det betyder ikke, at de ikke har godt af at blive stimuleret af nye eller forskellige indtryk.
Jeg kan ikke lade være med at tænke på, om I også får pip fordi I hele tiden er hjemme? Måske kan du godt afprøve at shifte situationen lidt og begynde at byde hende flere sanseindtryk? Ud at se andre miljøer og andre mennesker? Det vil muligvis gøre jer begge godt? Mødregruppe? Spædbarnsgruppe?

Jeg forstår godt, hvis det er svært at have overskud til at tænke i aktivitet, når man føler lyset brænder i begge ender. Min opfordring er blot at prøve at vende din tænkning på hovedet, hvis du er en person, der 'søger indad og hjem' i stressende situationer. Og prøve at tænke, at måske vil det gøre godt at tænke 'udad og ud i verden'.

Uanset hvad handler det jo om at finde en balance, altså om at finde det, der på et givent tidspunkt er tilpas for en selv og barnet. Og det er kun dig, der kan mærke og ved hvad det er, samt hvornår. Og det har du i dig, ja, selvfølgelig har du det. Fordi det har de allerfleste kvinder, måske 95%. Så du kan roligt tro på dig selv. Du har endda gjort det før - med en dreng på 4. Og når kræfterne bliver opbrugte, så giv det barn til en anden og gør noget opladende. Blot en halv times pause kan nogle gange hjælpe.

Og som du skriver - det er vitterligt kun en periode, det vil ikke vare evigt. Du kan stået det igennem før og du vil komme til at stå det igennem igen.

Vh.
Gitte



Gitte modtager enkeltpersoner og par i terapi, ligesom hun afholder mindfulnessgrupper, udviklingsgrupper, samt weekend workshops for par. Hun er forfatter til bogen "Grib kærligheden"

Se Gittes hjemmesider: www.gittesander.dk og www.gribkærligheden.dk

Anmeld Citér

Køb et abonnement på Vores Børn

Magasinet til dig med børn på 0-12 år

Priser fra 149 kr.

[ Spring til toppen ]

Gå til forsiden

Gratis eksperthjælp

Det er gratis at søge hjælp hos vores eksperter - se alle eksperterne her.