Fordele ulemper ved andet barn som donorbarn?

Hej. 
Jeg har 23 år med en søn som bliver 3 til oktober, jeg hat gået i et års tid og tænkt på at hive ham en lillesøster/bror. 

mænd hænger ikke på træerne og jeg gider egentlig ikke have en mand. 
jeg har derfor overvejet et regnbuebarn (dog som “donor&rdquo eller et donorbarn. 
men puha, jeg synes sku det er vildt svært at beslutte da jeg egentlig ikke rigtig kan finde fordele og ulemper udover at jeg kan tage alle sygedage da jeg er under uddannelse. 
derudover vil jeg nok også føle en form for “forskelsbehandling” da min søn jo ser sin far. 
hvad er jeres erfaringer, fordele og ulemper? 

Jeg kan nok ikke rigtig rådegive dig eller skrive fordele ved det, da jeg straks tænker og få ondt i hjertet. 
din søn ser sin far. Hvad vil du stille op med det stakkels pige/dreng som du kommer til at få fra en donor? Der vil barnet ikke være ret gammel før det vil spørger hvor og hvem er min far?  Når hun/ han også ser andre og plus sin bror at han tar hen og besøger sin far?!! Og du er kun 23 år og har allerede en søn på 3 år. Hvorfor har du så travlt med flere børn ligenu. Der er stor sandsyndeligt at du møder en du forelsker dig i og vil have børn med.

Love Angel skriver:

Jeg kan nok ikke rigtig rådegive dig eller skrive fordele ved det, da jeg straks tænker og få ondt i hjertet. 
din søn ser sin far. Hvad vil du stille op med det stakkels pige/dreng som du kommer til at få fra en donor? Der vil barnet ikke være ret gammel før det vil spørger hvor og hvem er min far?  Når hun/ han også ser andre og plus sin bror at han tar hen og besøger sin far?!!

Jeg ville selvfølgelig fortælle sandheden. Føler ikke der kommer noget ud af at lyve. 
derudover ville og også vælge en åben donor så muligheden for at møde “sin far” er der når barnet er større 

Anonym skriver:

Jeg ville selvfølgelig fortælle sandheden. Føler ikke der kommer noget ud af at lyve. 
derudover ville og også vælge en åben donor så muligheden for at møde “sin far” er der når barnet er større 

Men hvorfor så travlt. Du er så ung endnu og har allerede et barn på 3 år. Du kommer stor sandsyndeligt til at møde en mand som du forelsker dig i og vil have børn med.

Jeg vil vente. Give det lidt merer tid. Du er kun 24. Give det tid. 

Det er mega hårdt at have 2 børn. Puha.og vores er der enda 5 år imellem. 

Men hvis du overvejer det. Her de samme spørgsmål som jeg stillet min veninde på 31 år. 

1. Hvad vil du fortælle ham/hende om hvem sin far er 

2. Hvad vil du ha barnet svar når andre spørger hvor er din far henne? Eller hvem er din far.? 

3. Åben eller lukket doner 

           -og hvorfor den ende frem for det andet ? 

4. Har du et netværk du kan trække på? 

5. Dit doner barn vil være hjemme ved dig 100% du har ikke en "fri weekend" (jeg ved selvfølgelig ikke hvad aftalen er mellem dig og din x far til dit 1 barn) 

6. Vil du vælge en doner seer ligner dig/dit 1. barn ? 

7. Har du en uddannelse? 

     -det kræver meget at tag en uddannelse med 2 børn. Hvornår kan du lave lektier?       Tage i byen med veninde eller studiegruppen? 

Jeg var 23 da jeg gik i gang med behandling for at få nr 2 alene (blev dog 24 2 mdr efter). Min ældste var 4 på det tidspunkt, og 5,5 da lillesøster blev født.

Lillesøster er kun 1,5 år nu, så hun er ikke begyndt at stille spørgsmål endnu, men når hun gør har jeg tænkt mig at være helt ærlig. Hun har ikke en far, men en donor. Hun er ikke fravalgt af nogen, men tilvalgt af mig fordi jeg havde så meget kærlighed og jeg så gerne ville dele den med et barn mere. Hun er ønsket og elsket. Og ja storesøster har en far. Og det er kun storesøsters far. Men lillesøster må gerne låne ham lidt en gang i mellem (har han selv sagt).

Jeg er så glad for at jeg valgte at få min nr 2 nu, i stedet for at vente på en mand der måske først kommer om maaaange år. Jeg ville ikke gøre det om, selv hvis jeg kunne. 

MamaGulloev skriver:

Jeg var 23 da jeg gik i gang med behandling for at få nr 2 alene (blev dog 24 2 mdr efter). Min ældste var 4 på det tidspunkt, og 5,5 da lillesøster blev født.

Lillesøster er kun 1,5 år nu, så hun er ikke begyndt at stille spørgsmål endnu, men når hun gør har jeg tænkt mig at være helt ærlig. Hun har ikke en far, men en donor. Hun er ikke fravalgt af nogen, men tilvalgt af mig fordi jeg havde så meget kærlighed og jeg så gerne ville dele den med et barn mere. Hun er ønsket og elsket. Og ja storesøster har en far. Og det er kun storesøsters far. Men lillesøster må gerne låne ham lidt en gang i mellem (har han selv sagt).

Jeg er så glad for at jeg valgte at få min nr 2 nu, i stedet for at vente på en mand der måske først kommer om maaaange år. Jeg ville ikke gøre det om, selv hvis jeg kunne. 

Må jeg skrive til dig privat? 

Ingen erfaring herfra jeg har også en dreng på snart 3 år, som vi gerne vil gøre til storebror snart.

Hvis det var mig der var så ung og alene ville jeg klart vente. Sandsynligheden for at du bliver forelsket igen og får lyst til at stifte familie med en anden senere er vel ret stor. Det vil være nemmere at gøre med ét barn end hvis du allerede har to.

Jeg ville også tænke at det er hårdt for et lille barn på 3-4år at skulle dele sin mor med en baby, uden at der er en far til også at hjælpe.

Anonym skriver:

Må jeg skrive til dig privat? 

Det må du gerne 

Jeg ser kun ulemper ved at få nr. 2 som donorbarn. Du er 23 år! Helt ærligt, du har mange fertile år foran dig, og masser af tid til at finde en mand.

Dit donorbarn vil komme til at mangle en far, det er klart. Men han/hun får jo heller ingen farmor, farfar, fætre, kusiner osv. på fars side.

Familiemæssigt bliver barnet noget mere "fattigt", end hvis du havde en mand. Det er også møghamrende hårdt at stå alene med to børn. 

Du kan måske prøve at finde et homoseksuelt par, eller få barnet med en ven, men det korte af det lange er, at donorbørn ikke bare er noget, man får. Det bør være sidste udvej, ikke en løsning for en 23-årig.