Eksperthjælp: Pige på 12 år får angst ved sociale sammenkomster

Spring til sidste ulæste indlæg
Følg denne tråd

1.550 visninger
0 svar
0 synes godt om
30. juni

Gitte Sander

Vi har en datter på lige knapt 12 år. Hun er en sød, sjov, vellidt og omsorgsfuld pige, men også på mange måder introvert.
Hun har rigtig svært ved at overnatte hos andre, lige meget om det er veninder eller familie. Hun beskriver det som at hun får en knude i maven og kroppen begynder at ryste og hun har bare lyst til at løbe væk, alt imens at tårerne får frit løb.
Det samme kan ske hvis vi er til sociale arrangementer, især hvis hun skal sidde ved et "børne"bord. Hun vil helst være ved min side.
Nu er det snart tid til lejrskole med klassen og jeg bekymre mig allerede.
Er det hele mon meget normalt eller kan hun lide af noget angst af en slags?
Personligt synes jeg aldrig at jeg pylre og jeg har altid opfordret til at man er selvstændig, selv gør ting, kontakter selv dem man vil lege med osv., men jeg kan også godt se at hun ligner mig, som der også selv er introvert. Som voksen har jeg jo bare lært at arbejde med det introverte og overvinde ting i hverdagen.



Gittes svar

Hej Gizzla,

Det du beskriver er helt klart angst symptomer, det er ikke almindeligt for en pige på 12 år, at få det som du beskriver.

Når man er i alderen 10 - 12 år er den normale udvikling for et barn, at det begynder at skulle selvstændiggøre sig og løsrive sig mere fra forældrene. Det gør man netop ved at venner, skole og fritidsinteresser begynder at betyde mere og mere for barnet - og forældrene mindre som omsorgsgivere. Slutmålet for denne udvikling er naturligvis at man i 18-22 års alderen er klar til at turde flytte hjemmefra og kan finde støtte i andre relationer end blot relationen med sine forældre.

Blot for at sige, at det er meget vigtigt at et præ-pubertets barn begynder at få mere mod på at være social og netop deltage i sociale sammenkomster. Nu skriver du ikke noget om hvorvidt din datter har venner, om hun går til noget i fritiden og om hun trives godt i skolen socialt. Disse elementer har en stor betydning, og hvis hun trives i de sammenhænge ville jeg være mindre bekymret, end hvis hun også i de sammenhænge har et socialt ubehag og mistrivsel.

Jeg skriver ikke dette for at skræmme jer, men mere fordi vi ser en vækst i børn og unge, der mistrives socialt, ikke mindst her efter Corona isolationen. Og det er bare så vigtigt at forældre er klar over, at der er selvfølgelig nogle hårfine grænser, men unge mennesker bør i høj grad udvikle sig socialt, og det gør man ved at være sammen med andre unge mennesker i forskellige sammenhænge.

Alle unge i den alder har naturligvis ikke lige meget behov for at være sociale eller deltage i sammenkomster med mange samlet. Men hvis man ikke tager hånd om problemet tidligt risikerer den unge at udvikle mere angst og mistrivsel, som følge af ikke at deltage på lige fod med de andre. Eller at unge, der måske er på vej til at udvikle en mere alvorlig psykisk lidelse ikke opdages og kan få den rette forebyggende behandling.

Så på baggrund af det du skriver ville jeg helt klart tage kontakt til skolepsykologen, PPR i jeres kommune eller en dygtig psykoterapeut for at få hjælp til at komme igennem disse oplevelser.

Det lyder som om, at du takler det godt og har en god fornemmelse for din datter. Det er godt, du er så bevidst om ikke selv at komme til at smitte hende med dine bekymringer, da hun fortrinsvis har brug for en blid hånd i ryggen fra din side til at turde gå ud i verden på egne ben. Det kan som forældre være svært at vurdere hvor meget man bør presse hvornår, det kan både give bagslag at presse for meget eller for lidt. Her er det godt at lægge en plan sammen med en professionel.

Men en ting, du her og nu altid kan gøre, er at støtte op om allehånde sociale tiltag, som din datter viser motivation for. Legeaftaler, fritidsinteresser, skolearrangementer osv. Husk også at hun skal ikke kunne det hele på en gang, men gerne tage et lille skridt i den rigtige retning, det er det, det handler om. Så hun langsomt får mere ro og selvtillid i de situationer, der er svære. Det nytter ikke noget at kaste sig direkte ud i noget, så man fremprovokerer stærke fysiske reaktioner og yderligere ubehag/dårlige erfaringer. Men man kan langsomt flytte sine egne grænser og få oplevelsen af at kunne tolere et ubehag. Fx kan I måske planlægge at hun kommer over til dig fra børnebordet med et bestemt interval eller at du kommer på besøg på lejrskolens anden dag.

Når hun lærer at overvinde ubehaget mere og mere vil hun få mere ro, selvtillid og mindre ubehag. Men I kunne have meget glæde af at samarbejde med en professionel om dette, tænker jeg.

Vh.

Gitte



Gitte modtager enkeltpersoner og par i terapi, ligesom hun afholder mindfulnessgrupper, udviklingsgrupper, samt weekend workshops for par. Hun er forfatter til bogen "Grib kærligheden"

Se Gittes hjemmesider: www.gittesander.dk og www.gribkærligheden.dk

Anmeld Citér

Køb et abonnement på Vores Børn

Magasinet til dig med børn på 0-12 år

Priser fra 149 kr.

[ Spring til toppen ]

Gå til forsiden

Gratis eksperthjælp

Det er gratis at søge hjælp hos vores eksperter - se alle eksperterne her.