KNUST! min mand vil ikke have et barn alligevel

Anonym skriver:

Fordi han gerne vil rejse, have fritidsinteresser og frihed. Og nu hvor de to vi har er blevet så store at de kan meget selv, har han fået smag for det. Han kommer ikke til at ændre mening, da de næste par år vil give ham mere af det han ønsker.  Og selvom han vil sige, “måske jeg en dag ændre mening” så kender jeg ham godt nok til at det betyder, ikke flere børn.

Kunne det være en ide hvis i aftaler at det primært er dig der står for babyen de første 2-3 hårde år? 
jeg ved godt det ikke er ideelt, men det kunne måske begge give jer det i gerne vil have

Kæmpe kram til dig

Jeg synes virkelig også det er røvet af ham, st melde det ud nu hvor I snart ville skulle gå i gang med at forsøge.

Det er jo helt fair at man kan skifte mening, men når du har venter i yderligere et år, og bare har talt ned, så må det ramme ekstra hårdt.

Giv dig tid til at sørge over det, og arbejde med at du på sigt selv kan se fordelene i det.

Jixy skriver:

Kæmpe kram til dig

Jeg synes virkelig også det er røvet af ham, st melde det ud nu hvor I snart ville skulle gå i gang med at forsøge.

Det er jo helt fair at man kan skifte mening, men når du har venter i yderligere et år, og bare har talt ned, så må det ramme ekstra hårdt.

Giv dig tid til at sørge over det, og arbejde med at du på sigt selv kan se fordelene i det.

Havde det været bedre at han holdt mund og hun endte med at blive gravid selvom han faktisk ikke har lyst? 

Det må være ok at melde sine følelser ud omkring sådan noget - også selvom det er lige op over. 

Kan det være en panik-reaktion over at det er "nu" og ikke "engang til sommer"?

Jeg har nemlig selv lavet den der over for min mand. Han blev også vildt skufftet fordi vi ligesom havde en AFTALE det var bare så reelt og skræmmende lige pludselig. Der gik to måneder og så havde jeg vænnet mig til at det var "nu" og så gik vi i gang

Anonym skriver:

Kan det være en panik-reaktion over at det er "nu" og ikke "engang til sommer"?

Jeg har nemlig selv lavet den der over for min mand. Han blev også vildt skufftet fordi vi ligesom havde en AFTALE det var bare så reelt og skræmmende lige pludselig. Der gik to måneder og så havde jeg vænnet mig til at det var "nu" og så gik vi i gang

Det er helt sikkert en mulighed at det er derfor. Men han virker desværre ret stålfast. Jeg må bare prøve at acceptere det… og så håbe at han indenfor kort tid skrifter mening. Ikke fordi jeg har noget i mod at folk bliver gravide når de nærmer sig 40, og eller får børn med 10 års forskel, jeg kunne bare godt tænke mig ikke at nærme mig de 40, og have alt for stor aldersforskel, nu hvor jeg har muligheden for at undgå det 

IenFart skriver:

Havde det været bedre at han holdt mund og hun endte med at blive gravid selvom han faktisk ikke har lyst? 

Det må være ok at melde sine følelser ud omkring sådan noget - også selvom det er lige op over. 

Jeg skriver ingen steder, at han skulle holde sin mund, jeg skriver faktisk at det er fair at han har det sådan.
Så det må stå for din egen regning at du læser det sådan.

Derfor var det da ønskværdigt for ts at manden havde meldt det ud tidligere, om han havde vidst det før. Hvilket jo ikke er sikkert.

Jeg kan godt forstå det rammer så hårdt, når hun har troet de snart skulle forsøge.

Jixy skriver:

Jeg skriver ingen steder, at han skulle holde sin mund, jeg skriver faktisk at det er fair at han har det sådan.
Så det må stå for din egen regning at du læser det sådan.

Derfor var det da ønskværdigt for ts at manden havde meldt det ud tidligere, om han havde vidst det før. Hvilket jo ikke er sikkert.

Jeg kan godt forstå det rammer så hårdt, når hun har troet de snart skulle forsøge.

Hvorfor så skrive det er røvet af ham hvis han, som du selv skriver, måske ikke vidste det tidligere. 

Ja, du skriver det er fair at skifte mening men kun hvis det er i god tid eller hvad? Det kan man jo ikke vide. Det kan også være han først for alvor er blevet klar over sine følelser efterhånden som det kom tæt på. 

Det må være vildt hårdt og sorgens at få sådan en meldning når du snart har ventet et helt år. 
men vil lige spørger om, da i aftale det for et år siden. Sku han lidt overtales til at få et barn mere og så måske til sidst sagde ja også havde i en aftale, og han måske nu fortrudt at han sagde ja dengang, fordi måske han følte sig presset fra din sidde af dengang for et år siden. Eller ?

Love Angel skriver:

Det må være vildt hårdt og sorgens at få sådan en meldning når du snart har ventet et helt år. 
men vil lige spørger om, da i aftale det for et år siden. Sku han lidt overtales til at få et barn mere og så måske til sidst sagde ja også havde i en aftale, og han måske nu fortrudt at han sagde ja dengang, fordi måske han følte sig presset fra din sidde af dengang for et år siden. Eller ?

Ork nej, jeg luftede ideen overfor ham og fortalte hvad jeg følte og så kom han selv et bare dage efter og sagde at han gerne ville være med til et barn mere, hvis det kunne blive et sommer barn 

men altså ja dwt er jo helt fair at fortryde, men det ændre jo desværre ikke hvor knust jeg føler mig. 

Stort kram til dig

Det gør SÅ ondt indeni. Sidste år tvivlede min mand på at ville have en 2’er, og jeg var helt klar til at begynde projektet. Var så knust, og vidste ikke hvordan jeg skulle komme af med følelserne. Jeg ville ikke presse ham, og nævnte det ikke, men det gjorde ondt! Heldigvis ændrede han kurs, og kunne godt se at en 2’er ville passe godt ind i vores familie. Så jeg tænker også at det måske kan være panik fra hans side. Det var det helt bestemt for min mand. Tankerne om dårlig nattesøvn og babygråd slog ham ud. Prøv at give det bare lidt tid, og husk at du godt må være ked af det