Hej, jeg vil høre om der er andre eller om det er normalt at når man er brugt op efter at være på 24/7 ( har også min alene tid når mit barn sover, men der skal også gæres rent) er det så normalt at man bliver nemmere til at blive sur på sit barn. Jeg bliver så ked af det, for jeg bliver indrettet og frustreret over fx hvis mit barn ikke vil ligge stille og have skiftet ble fordi mit barn vil falde ud over kanten, hvis baby triller. hvis baby ikke vil sove fordi baby vil lege (Det er kun om aften) jeg bliver så ked af det fordi jeg vil jo ikke være sur på mig barn fordi mit barn ikke vil sove eller ligge stille, mit barn gør det jo ikke for at vil slå sig ved at trille ned eller være vågen for at irritere mig.
Jeg er bare på hele tiden og har sagt til min mor, søster og mit barns far at jeg har brug for en pause. men her sidder jeg så og er nået bunden hvis rutinerne ikke er ens, for jeg forventer min pause om aften.
håber det giver mening
Gittes svar
Hej NikHai2,
Dine følelser er helt normale. Selvfølgelig bliver man nogle gange frustreret og sur på sit barn. Især hvis man ikke har fået hvilet sig nok eller ladet op. Hvis man tilmed har et barn, der fejler noget, hvor man hele tiden og konstant skal være "på" for at drage omsorg for barnet, er det klart, at de fleste vil nå en grænse af overskuddet. Man kan komme til at føle sig totalt udmattet, stresset og tilmed desperat.
En ting du kan tænke på, er at skelne imellem dine følelser og adfærd.
Følelser er een ting. En følelse er de sansninger, du føler inden i din krop kombineret med de tanker du har. En følelse kan beskrives med eet ord, som for eksempel "udmattet", "vred", "brugt" osv.
Adfærd er det, som du gør, når du føler noget. For eksempel vrisser du måske, hvis du føler dig vred, eller hæver stemmen. Eller du bliver hård i bevægelserne med baby, hvis du føler dig udmattet og irriteret.
Fordi man kan få alle mulige følelser overfor sit barn og alle slags følelser er normale, må man dybest acceptere alle sine følelser som en del af livet. Nogle gange kan det hjælpe en til accept at benævne følelserne med et ord overfor sig selv. Altså sige til sig selv fx: "Du føler dig virkelig udmattet og irriteret lige nu, og det er helt forståeligt og ok."
Det, som der kan være uacceptabelt, og det, som man kan ændre på, er sin adfærd. Fx. er det jo uacceptabelt at tage hårdt i barnet eller råbe af barnet. Så skal man begynde at arbejde på, hvad det egentlig er, man gør, når man får en bestemt følelse. Altså arbejde på at rumme sin egen følelse, og undgå at handle helt hen i skoven, men handle klogere. Det er ikke altid det kan lykkes i første hug, men hvis man virkelig vil gøre en indsats, kan det med øvelse lykkes for de fleste.
Jeg synes det er klogt, at du beder din mor, søster og barnets far om hjælp til at få nogle flere pauser. Det har man brug for som forældre. Tænk i, hvad der kunne lade dig op og hvem der kan hjælpe dig hvornår ved at gøre hvad. Bed fx. en af dem om at tage barnet om aftenen. De kan gå en tur med barnevognen eller passe barnet, så du kan gå en tur, sove, lave en aktivitet du godt kan lide eller bare hvile dig.
Det er vigtigt som forældre at øve sig i at blive god til at skaffe sig pauser og opladning. Blot vær sikker på, at det, som du laver vitterligt er noget, som reelt lader dig op og skaffer dig den fred til dit nervesystem, som det har brug for.
Vh.
Gitte
Gitte modtager enkeltpersoner og par i terapi, ligesom hun afholder mindfulnessgrupper, udviklingsgrupper, samt weekend workshops for par. Hun er forfatter til bogen "Grib kærligheden"
Se Gittes hjemmesider: www.gittesander.dk og www.gribkærligheden.dk
