Min datter siger hun er biseksuel

Hej alle,

Jeg står simpelthen I en situation, jeg ikke aner, hvordan jeg skal navigere i. Sagen er den, at min datter på 9 (bliver 10 I år) I går oplyste mig via SMS (hun synes det var for svært at sige) om at hun er biseksuel.

Jeg vil gerne starte med at sige, at jeg er flintrende fløjtende ligeglad med, om hun finder sammen med en pige eller dreng i fremtiden, bare hun er lykkelig. Jeg har selv bi-tendenser, så det gør mig ikke noget.

Problemet er, at jeg ikke er sikker på, hvor reelt det er, og jeg vakler i det her farlige felt, hvor jeg dels vil anerkende og støtte hende, men dels har en reel bekymring for, at det mere handler om, hun lader sig påvirke af hvad hun hører og faktisk ikke helt forstår det.

Jeg har selvfølgelig sagt til hende tak for hendes tillid, og jeg elsker og støtter hende uanset. Men.. Hun siger at hun er biseksuel fordi hun ikke ved om hun kan lide piger eller drenge. Hun har ikke prøvet at være forelsket i en pige og ved ikke, om hun ville være kærester med en pige. På samme tid fortæller hun, at hendes bedste veninde siger hun er bi, og på den måde får jeg også fornemmelsen af, at det lige er et spændende tema i venindegruppen lige nu, hvor jeg jo ikke ved, hvor reelt det er hos veninden.

Jeg har forsigtigt sagt til min datter, at det er ok og naturligt ikke at vide, hvad man er til endnu, for hun er snart på vej i puberteten. Det med kærlighed, forelskelse osv. bliver mere spændende, og nogen gange går der noget tid, før man ved, om man er til piger, drenge, begge dele, noget helt tredje.

Min datter er ret let påvirkelig, og jeg tænker børn nu om stunder bombarderes med alt muligt omkring forskellige seksualiteter, så er det pride month osv, men uden helt at have modenheden til at forstå. Omvendt er der jo mange, der helt tidligt har vidst, at de var fx homoseksuelle.

Jeg er lidt bekymret over, at det bliver et tema i venindegruppen, og selvom jeg gerne vil lære min datter, at man skal være sig selv og ikke lade sig påvirke af hvad andre tænker, så tænker jeg også, det kan få nogle uheldige konsekvenser at gå og sprede sådan noget i en alder, hvor flere af pigerne slet ikke forstår, hvad det vil sige.

Hvordan søren navigerer jeg her? 

Anonym skriver:

Hej alle,

Jeg står simpelthen I en situation, jeg ikke aner, hvordan jeg skal navigere i. Sagen er den, at min datter på 9 (bliver 10 I år) I går oplyste mig via SMS (hun synes det var for svært at sige) om at hun er biseksuel.

Jeg vil gerne starte med at sige, at jeg er flintrende fløjtende ligeglad med, om hun finder sammen med en pige eller dreng i fremtiden, bare hun er lykkelig. Jeg har selv bi-tendenser, så det gør mig ikke noget.

Problemet er, at jeg ikke er sikker på, hvor reelt det er, og jeg vakler i det her farlige felt, hvor jeg dels vil anerkende og støtte hende, men dels har en reel bekymring for, at det mere handler om, hun lader sig påvirke af hvad hun hører og faktisk ikke helt forstår det.

Jeg har selvfølgelig sagt til hende tak for hendes tillid, og jeg elsker og støtter hende uanset. Men.. Hun siger at hun er biseksuel fordi hun ikke ved om hun kan lide piger eller drenge. Hun har ikke prøvet at være forelsket i en pige og ved ikke, om hun ville være kærester med en pige. På samme tid fortæller hun, at hendes bedste veninde siger hun er bi, og på den måde får jeg også fornemmelsen af, at det lige er et spændende tema i venindegruppen lige nu, hvor jeg jo ikke ved, hvor reelt det er hos veninden.

Jeg har forsigtigt sagt til min datter, at det er ok og naturligt ikke at vide, hvad man er til endnu, for hun er snart på vej i puberteten. Det med kærlighed, forelskelse osv. bliver mere spændende, og nogen gange går der noget tid, før man ved, om man er til piger, drenge, begge dele, noget helt tredje.

Min datter er ret let påvirkelig, og jeg tænker børn nu om stunder bombarderes med alt muligt omkring forskellige seksualiteter, så er det pride month osv, men uden helt at have modenheden til at forstå. Omvendt er der jo mange, der helt tidligt har vidst, at de var fx homoseksuelle.

Jeg er lidt bekymret over, at det bliver et tema i venindegruppen, og selvom jeg gerne vil lære min datter, at man skal være sig selv og ikke lade sig påvirke af hvad andre tænker, så tænker jeg også, det kan få nogle uheldige konsekvenser at gå og sprede sådan noget i en alder, hvor flere af pigerne slet ikke forstår, hvad det vil sige.

Hvordan søren navigerer jeg her? 

Hejsa 

jeg har en datter på 14 hun siger det samme. I dag er de unge så påvirket af de sociale medier med alt muligt lort de ser og læser (TikTok for eks) så jeg tror nogen gange tror de at de tænker over ting hurtigt og anderledes end vk gjorde. Fordi de kan føle sig tiltrukket af en pige så må de straks være til begge ting. Jeg tænker det kan være svært ar sige før de egenligt rammer den alder de er i nu som min datter... Jeg kan tydeligt se interessen er størst ved drenge. Så jeg tror bare man skal slappe af i det de skal prøve nogle ting og så finder de ud af det.

men som jeg har gjort med min datter så har jeg sagt til hende hun jo ikke behøver at sætte er label på sig selv og rende rundt og sige det til alle mulige, med mindre hun føler hun kan stole på dem  det er lidt som om det er blevet ind at være bi ��‍♀️

Anonym skriver:

Hej alle,

Jeg står simpelthen I en situation, jeg ikke aner, hvordan jeg skal navigere i. Sagen er den, at min datter på 9 (bliver 10 I år) I går oplyste mig via SMS (hun synes det var for svært at sige) om at hun er biseksuel.

Jeg vil gerne starte med at sige, at jeg er flintrende fløjtende ligeglad med, om hun finder sammen med en pige eller dreng i fremtiden, bare hun er lykkelig. Jeg har selv bi-tendenser, så det gør mig ikke noget.

Problemet er, at jeg ikke er sikker på, hvor reelt det er, og jeg vakler i det her farlige felt, hvor jeg dels vil anerkende og støtte hende, men dels har en reel bekymring for, at det mere handler om, hun lader sig påvirke af hvad hun hører og faktisk ikke helt forstår det.

Jeg har selvfølgelig sagt til hende tak for hendes tillid, og jeg elsker og støtter hende uanset. Men.. Hun siger at hun er biseksuel fordi hun ikke ved om hun kan lide piger eller drenge. Hun har ikke prøvet at være forelsket i en pige og ved ikke, om hun ville være kærester med en pige. På samme tid fortæller hun, at hendes bedste veninde siger hun er bi, og på den måde får jeg også fornemmelsen af, at det lige er et spændende tema i venindegruppen lige nu, hvor jeg jo ikke ved, hvor reelt det er hos veninden.

Jeg har forsigtigt sagt til min datter, at det er ok og naturligt ikke at vide, hvad man er til endnu, for hun er snart på vej i puberteten. Det med kærlighed, forelskelse osv. bliver mere spændende, og nogen gange går der noget tid, før man ved, om man er til piger, drenge, begge dele, noget helt tredje.

Min datter er ret let påvirkelig, og jeg tænker børn nu om stunder bombarderes med alt muligt omkring forskellige seksualiteter, så er det pride month osv, men uden helt at have modenheden til at forstå. Omvendt er der jo mange, der helt tidligt har vidst, at de var fx homoseksuelle.

Jeg er lidt bekymret over, at det bliver et tema i venindegruppen, og selvom jeg gerne vil lære min datter, at man skal være sig selv og ikke lade sig påvirke af hvad andre tænker, så tænker jeg også, det kan få nogle uheldige konsekvenser at gå og sprede sådan noget i en alder, hvor flere af pigerne slet ikke forstår, hvad det vil sige.

Hvordan søren navigerer jeg her? 

Jeg har haft lidt de samme tanker som dig. Min datter kom og fortalte mig noget tilsvarende. 

Jeg har forsøgt at anerkende hendes tanker. Men min egen tanke er at det snarer handler om et behov for at opleve sig som individ og gøre sig tanker om egen væren i verden end at det egentlig handler om seksualitet. Jeg tror at der i min datters vennegruppe opstod en tendens til at skulle definere sig selv som en del af en gruppe eller en særlig kultur, hvad enten denne gruppe var selvvalgt, påført eller medfødt. 

Jeg anerkender og støtter min datter fuldt ud, for det er også i de år man danner sin identitet og jeg træder varsomt for ikke at gøre den naturlige eksperimenterende og måske lidt usikre proces i identitetsdannelsen sværere. 

Jeg bakker min datter op i det hun oplever sig som,  og anerkender hendes ståsted hvor hun er lige nu. Samtidig prøver jeg at vise åbenhed for at hun måske har en anden opfattelse på et senere tidspunkt i livet. Det er en svær balance og nogen gange lykkes jeg, andre gange ikke :-)

Anonym skriver:

Hej alle,

Jeg står simpelthen I en situation, jeg ikke aner, hvordan jeg skal navigere i. Sagen er den, at min datter på 9 (bliver 10 I år) I går oplyste mig via SMS (hun synes det var for svært at sige) om at hun er biseksuel.

Jeg vil gerne starte med at sige, at jeg er flintrende fløjtende ligeglad med, om hun finder sammen med en pige eller dreng i fremtiden, bare hun er lykkelig. Jeg har selv bi-tendenser, så det gør mig ikke noget.

Problemet er, at jeg ikke er sikker på, hvor reelt det er, og jeg vakler i det her farlige felt, hvor jeg dels vil anerkende og støtte hende, men dels har en reel bekymring for, at det mere handler om, hun lader sig påvirke af hvad hun hører og faktisk ikke helt forstår det.

Jeg har selvfølgelig sagt til hende tak for hendes tillid, og jeg elsker og støtter hende uanset. Men.. Hun siger at hun er biseksuel fordi hun ikke ved om hun kan lide piger eller drenge. Hun har ikke prøvet at være forelsket i en pige og ved ikke, om hun ville være kærester med en pige. På samme tid fortæller hun, at hendes bedste veninde siger hun er bi, og på den måde får jeg også fornemmelsen af, at det lige er et spændende tema i venindegruppen lige nu, hvor jeg jo ikke ved, hvor reelt det er hos veninden.

Jeg har forsigtigt sagt til min datter, at det er ok og naturligt ikke at vide, hvad man er til endnu, for hun er snart på vej i puberteten. Det med kærlighed, forelskelse osv. bliver mere spændende, og nogen gange går der noget tid, før man ved, om man er til piger, drenge, begge dele, noget helt tredje.

Min datter er ret let påvirkelig, og jeg tænker børn nu om stunder bombarderes med alt muligt omkring forskellige seksualiteter, så er det pride month osv, men uden helt at have modenheden til at forstå. Omvendt er der jo mange, der helt tidligt har vidst, at de var fx homoseksuelle.

Jeg er lidt bekymret over, at det bliver et tema i venindegruppen, og selvom jeg gerne vil lære min datter, at man skal være sig selv og ikke lade sig påvirke af hvad andre tænker, så tænker jeg også, det kan få nogle uheldige konsekvenser at gå og sprede sådan noget i en alder, hvor flere af pigerne slet ikke forstår, hvad det vil sige.

Hvordan søren navigerer jeg her? 

Altså... Jeg tænker ikke det er så farligt. Når man er 9-10 år er alt det der med forelskelse og kærester jo ikke særlig seriøst, men mere noget "man leger". Og jeg tror du har ret i at hun nok er påvirket af de andre veninder og ting hun/de har set på SoMe. Jeg tænker man kunne evt. tage en snak med hende om at sådan noget som hvem man er forelsket i og vil være kærester med, det er noget man måske kun skal dele med de allernærmeste. Kan selv huske at det ikke var alle dengang der kunne holde det for sig selv og det skaber stort drama og konflikter når hele klassen så vidste man var glad for en dreng. Og så lade være med at kommentere mere på det med hun er bi. Og hvis hun stadig snakker om det om 4-5 år, så er det nok mere sandsynligt det er reelt.

Jeg synes egentlig det er fint at det er mere acceptabelt at have en anden seksualitet end heteroseksualitet. Og at man ikke behøver putte alt i kasser og være fastlåst i at "det her følte du for 2 år siden, så kan du ikke føle noget andet nu". For mig giver panseksualtitet super god mening, da det netop ikke er så fastlåst. 

Anonym skriver:

Hej alle,

Jeg står simpelthen I en situation, jeg ikke aner, hvordan jeg skal navigere i. Sagen er den, at min datter på 9 (bliver 10 I år) I går oplyste mig via SMS (hun synes det var for svært at sige) om at hun er biseksuel.

Jeg vil gerne starte med at sige, at jeg er flintrende fløjtende ligeglad med, om hun finder sammen med en pige eller dreng i fremtiden, bare hun er lykkelig. Jeg har selv bi-tendenser, så det gør mig ikke noget.

Problemet er, at jeg ikke er sikker på, hvor reelt det er, og jeg vakler i det her farlige felt, hvor jeg dels vil anerkende og støtte hende, men dels har en reel bekymring for, at det mere handler om, hun lader sig påvirke af hvad hun hører og faktisk ikke helt forstår det.

Jeg har selvfølgelig sagt til hende tak for hendes tillid, og jeg elsker og støtter hende uanset. Men.. Hun siger at hun er biseksuel fordi hun ikke ved om hun kan lide piger eller drenge. Hun har ikke prøvet at være forelsket i en pige og ved ikke, om hun ville være kærester med en pige. På samme tid fortæller hun, at hendes bedste veninde siger hun er bi, og på den måde får jeg også fornemmelsen af, at det lige er et spændende tema i venindegruppen lige nu, hvor jeg jo ikke ved, hvor reelt det er hos veninden.

Jeg har forsigtigt sagt til min datter, at det er ok og naturligt ikke at vide, hvad man er til endnu, for hun er snart på vej i puberteten. Det med kærlighed, forelskelse osv. bliver mere spændende, og nogen gange går der noget tid, før man ved, om man er til piger, drenge, begge dele, noget helt tredje.

Min datter er ret let påvirkelig, og jeg tænker børn nu om stunder bombarderes med alt muligt omkring forskellige seksualiteter, så er det pride month osv, men uden helt at have modenheden til at forstå. Omvendt er der jo mange, der helt tidligt har vidst, at de var fx homoseksuelle.

Jeg er lidt bekymret over, at det bliver et tema i venindegruppen, og selvom jeg gerne vil lære min datter, at man skal være sig selv og ikke lade sig påvirke af hvad andre tænker, så tænker jeg også, det kan få nogle uheldige konsekvenser at gå og sprede sådan noget i en alder, hvor flere af pigerne slet ikke forstår, hvad det vil sige.

Hvordan søren navigerer jeg her? 

Puha sikke en masse tanker at bumle med som 9 årig. Har en dreng der fylder 11 lige om lidt og hans største bekymring er om han kan se alle EM kampene.

Jeg synes du takler det fint: dejligt du tør være åben, og jeg elsker dig lige for den du er. Og så tror jeg personligt selv jeg ville slutte den der, snakke om alt det andet fantastiske i livet, få fokus på en tur på stranden, solen skinner, hvad skal vi kage på din fødselsdag osv. 

Som 9 - 10 årig er man forhåbentlig ikke et voldsomt seksuelt væsen endnu. Hun har fået det sagt, mødt accepten og kærligheden af dig, og så skal der fokus på igen at være 9-10 år. Mød hende med kærlighed hver gang hun vil tale om det, så det ikke bliver fortiet, men også med et det behøver ikke fylde alt lige nu.

Jeg er glad for det ikke fyldte da min datter var så ung. Hun er 18 nu og har også luftet om hun ikke er bi eller faktisk pan seksuel. Jeg har mødt hende med, at jeg elsker hende for den hun er og ikke for den hun føler sig tiltrukket af, og de hun elsker og holder af er altid velkomne hos os. Og ja så er hun 18 og vil hellere vennerne, så den sluttede der, og så må vi se hvem der bliver den første kæreste som præsenteres her hjemme.