Hej med jer,
dette er mit første indlæg herinde, men jeg har spændt fulgt med herinde, da jeg for to uger siden fandt ud af, at jeg var gravid (min første graviditet nogensinde)! Det er dog ikke endt som ønsket, og jeg mistænker en MA, som jeg meget gerne vil høre jeres erfaringer omkring - især om den selv kommer ud. Først kan jeg lige fortælle lidt om forløbet, som var ret skørt fra start:
jeg begyndte at pletbløde meget lidt i 2-3 dage for 3 uger siden, som så gik over i en mere "almindelig" menstruation i 2-3 dage. Efter aftale med en gynækolog, fik jeg en blodprøve på 2. dagen af min menstruation (mandag), som så viste et HCG tal på 42. Jeg var ret overrasket (og vidste heller ikke, at det var dét, jeg bl.a. skulle blodprøve-testes for). I mit hoved havde jeg jo mens og var ikke gravid. Jeg fik en ny HCG blodprøve dagen efter (tirsdag), som nu viste 85. Jeg tog graviditettests tirsdag, onsdag og torsdag, som alle viste en flot positiv. Så var den måske god nok! Jeg havde hovedpine, begyndende kvalme og var træt.
Lørdag begyndte jeg dog at pletbløde lidt brunt - meget svagt, men det tog mere til, så jeg skulle bruge et trusseindlæg. Søndag var det helt rødt og varede hele dagen, men stilnede af mandag. Der var ingen smerter og det var slet ikke kraftige blødninger (som mens), men alligevel var jeg bekymret og følte, at det jo ikke var normalt.
Fra tirsdag var der ingen blødninger og fredag fik jeg en tidlig scanning, som viste en sort plet på knap 2mm. Gynækologen sagde, at det måske bare var en slow starter, så hun henviste mig til endnu en HCG prøve den efterfølgende mandag. Den har jeg nu taget: svaret var bragende negativt med <1 i HCG. Vildt nok, når nu der var gået under to uger fra at jeg fik at vide, at jeg var gravid.
Min gynækolog siger, at jeg sikkert kan forvente at få en blødning og en mens om en måned. Jeg har kontrol hos hende fredag i næste uge.
Men nu til mit spørgsmål: "fosteret" er jo stadig inde i min krop (da hun kunne se den på scanningen og har ikke blødt siden), og nu hvor mit HCG er helt i nul, kan jeg så forvente at kroppen selv vil gå i gang med at udstøde det på et tidspunkt? Eller måske vil det ske automatisk når jeg får mit næste mens?
Min gynækolog har ikke sagt noget om processen, og jeg er lidt i vildrede omkring hvad der skal ske - om jeg kan forvente at abortere selv, eller om man altid vil bruge medicinsk eller kirurgiske indgreb ved en MA (som jeg tænker, at det er dét, jeg har)?
Hvad er jeres erfaringer og tanker?
Håber, I kan hjælpe og undskyld det lange indlæg.. førstegangs-preggo har mange spørgsmål 
