Er det forkert ikke at glæde sig over graviditet?

Sagen er den at jeg for 10 uger siden fik en provokeret abort. Vi har tre børn i forvejen og tænkte på daværende tidspunkt at det ikke var det rette for os. Her tænkte vi på overskud, parforhold og vores nuværende børn. 
Efter aborten var vi vildt kede af vores beslutning og vi følte at vi havde gjorde noget forkert trods at vi sagtens kunne forstå hvorfor vi have valgt det.
 
Efter 3 uger tog jeg en graviditetstest for at se om alt var ude af kroppen. Det var det ikke og jeg kontaktede lægen, som ved en scanning konstaterede at jeg var gravid på ny. Det var en kæmpe overraskelse for os og jeg har haft svært ved at forholde mig til det. 
idag er jeg 9 uger henne og kan simpelthen ikke glæde mig over graviditeten.., men jeg kan heller ikke klare tanken om endnu en abort..
min mand er afklaret og tænker at vi skal have det.  
Jeg er slet ikke itvivl om at der er kærlighed og hjerterum til en lille en, men det er virkelig træls at jeg ikke er lykkelig gravid... 

Det tænker jeg ikke der er. Det er jo også noget af en rutchebanetur I har været ude på, så måske det hele lige skal bundfalde sig? 
Men har du en fornemmelse af, hvad der er årsagen til du ikke kan glæde dig? Er det den tidligere abort, er det tanken om fire børn, at det ikke var planlagt og igen bare skete eller hvordan? 

Nej, det er ikke forkert. Jeg tror, der er mange, der ikke glæder sig i starten - især hvis det ikke er deres første.

Min anden baby var også en smutter. Da jeg tog en graviditetstest var jeg stadig på barsel med den første - det var bare slet, slet ikke planlagt og jeg var lamslået.
Jeg kom faktisk aldrig rigtig til at glæde mig over graviditeten. Min første havde jeg elsket allerede, da han lå inde i maven og var 6 mm! - ham har skulle så være ude i verden i 2-3 måneder, før jeg elskede ham. Det var en hård stund og jeg bryder mig ikke om at tænke tilbage på det...

MEN nu! Han er 2 og verdens dejligste, skønneste lillebror og jeg er så lykkelig over, at jeg blev gravid med ham!

Så jeg vil sige, med det du har været igennem, og så ny som din graviditet er, så er det nok ganske naturligt, at du slet ikke glæder dig endnu! Måske kommer det - måske ikke! Men på et tidspunkt vil du med garanti elske den lille baby, der kommer ud til jer.

Anonym skriver:

Sagen er den at jeg for 10 uger siden fik en provokeret abort. Vi har tre børn i forvejen og tænkte på daværende tidspunkt at det ikke var det rette for os. Her tænkte vi på overskud, parforhold og vores nuværende børn. 
Efter aborten var vi vildt kede af vores beslutning og vi følte at vi havde gjorde noget forkert trods at vi sagtens kunne forstå hvorfor vi have valgt det.
 
Efter 3 uger tog jeg en graviditetstest for at se om alt var ude af kroppen. Det var det ikke og jeg kontaktede lægen, som ved en scanning konstaterede at jeg var gravid på ny. Det var en kæmpe overraskelse for os og jeg har haft svært ved at forholde mig til det. 
idag er jeg 9 uger henne og kan simpelthen ikke glæde mig over graviditeten.., men jeg kan heller ikke klare tanken om endnu en abort..
min mand er afklaret og tænker at vi skal have det.  
Jeg er slet ikke itvivl om at der er kærlighed og hjerterum til en lille en, men det er virkelig træls at jeg ikke er lykkelig gravid... 

der har jeg også været..

vores nr.3 var på ingen måder planlagt.. det var en aften vi glemte at beskytte i mens jeg ventede på at blive steriliseret... og til trods for at mine æg er små og hans sæd elendig ja så vupti...

jeg har ikke prøvet abort...

vi snakkede det meget igennem om vi kunne en nr. 3.. netop pga økonomi, vores andre børn og plads og overskud...

jeg har stadig dage hvor jeg har svært ved at forholde mig til at han er her.. men jeg elsker ham og han er en fantastisk baby...

det er da også noget af en rutschetur af følelser.. du har jo ikke engang nået at bearbejde aborten før du skulle tage stilling til en masse nye følelser...

overvej at kontakte sundhedsplejersken allerede nu og få en snak om ekstra opmærksomhed og støtte i forhold til at undgå en efterfødselreaktion.. eller i det mindste at der er ekstra obs så du hurtigt kan få hjælp hvis du får brug for det..

og så lige et kæmpe kram herfra...

Anonym skriver:

Sagen er den at jeg for 10 uger siden fik en provokeret abort. Vi har tre børn i forvejen og tænkte på daværende tidspunkt at det ikke var det rette for os. Her tænkte vi på overskud, parforhold og vores nuværende børn. 
Efter aborten var vi vildt kede af vores beslutning og vi følte at vi havde gjorde noget forkert trods at vi sagtens kunne forstå hvorfor vi have valgt det.
 
Efter 3 uger tog jeg en graviditetstest for at se om alt var ude af kroppen. Det var det ikke og jeg kontaktede lægen, som ved en scanning konstaterede at jeg var gravid på ny. Det var en kæmpe overraskelse for os og jeg har haft svært ved at forholde mig til det. 
idag er jeg 9 uger henne og kan simpelthen ikke glæde mig over graviditeten.., men jeg kan heller ikke klare tanken om endnu en abort..
min mand er afklaret og tænker at vi skal have det.  
Jeg er slet ikke itvivl om at der er kærlighed og hjerterum til en lille en, men det er virkelig træls at jeg ikke er lykkelig gravid... 

Jeg skal bare lige afklaret:

For 10 uger siden fik du foretaget en abort, og nu er du 9 uger henne. Vil det sige, at du er blevet gravid 1 uge efter din abort?

Under alle omstændigheder, så tænker jeg det er helt normalt at været rundt på gulvet..

Kort svar- nej