Sensitiv søn

Hej alle,

Jeg er mor til en dejlig dreng på 3.5 år. Min søn var allerede fra fødslen svær at regulere, og vi havde ham hos en fys/osteopat som vurderede han havde et umodent nervesystem, hvad også gav mening med hans start på livet.

Siden er det kun blevet mere og mere tydeligt, at han er en sensitiv dreng særligt sensorisk. Han er meget bange for høje lyde, altså fx støvsuger går han fuldstændig i panik over. Han kan ikke lide at høre musik, han synes det larmer og råber vi skal slukke. I det hele taget kan lyde nemt overvælde ham. Taktilt er der visse berøringer han har svært ved, tøjet skal sidde på en bestemt måde, og han vil ikke have t-shirts på. Han hader og går fortsat i panik over at få klippet hår, tandbørstning. Hader at få smurt creme på osv.

Det var bare nogle eksempler. Han bliver også nemt overstimuleret og reagerer da voldsomt med skrige, biden, kradsen, slår. Det er ikke lykkes at blive blefri endnu, fordi han er bange for at have underbukser på, han er fysiologisk klar vurderer både vi og børnehaven.

Jeg vil lige sige med det samme, at jeg ikke er bange for han har en udviklingsforstyrrelse som autisme. Han har fra start været enormt god i kontakten, har fra tidligt udvist en meget levende fantasi og forestillingsevne. Han har indlevelsesevne i andre, fungerer godt socialt og er meget vellidt af de andre børn - han er igangsætteren, mega god til at finde på nye lege de andre vil være med til.

Jeg er bare sådan i tvivl om, hvordan vi bedst håndterer denne sensitivitet, som ofte ender med at gøre det meget svært at være ham rent følelsesmæssigt. Sammenbrudene sker også i børnehaven, og der skal ikke meget til før han er slået ud af kurs og har en dårlig formiddag indtil han har sovet til middag (han er langt fra klar til at smide luren endnu).

Jeg ved fuldstændig hvordan han har det. Jeg har selv ADD og er MEGET sensitiv ift sensorisk indtryk, overstimuleres hurtigt osv. SÅ jeg kan nemt relatere. Men det svært at finde ud af, hvordan jeg bedst støtter min dreng så det ikke bliver noget, der spænder ben for ham.. 

aLOTofmother skriver:

Hej alle,

Jeg er mor til en dejlig dreng på 3.5 år. Min søn var allerede fra fødslen svær at regulere, og vi havde ham hos en fys/osteopat som vurderede han havde et umodent nervesystem, hvad også gav mening med hans start på livet.

Siden er det kun blevet mere og mere tydeligt, at han er en sensitiv dreng særligt sensorisk. Han er meget bange for høje lyde, altså fx støvsuger går han fuldstændig i panik over. Han kan ikke lide at høre musik, han synes det larmer og råber vi skal slukke. I det hele taget kan lyde nemt overvælde ham. Taktilt er der visse berøringer han har svært ved, tøjet skal sidde på en bestemt måde, og han vil ikke have t-shirts på. Han hader og går fortsat i panik over at få klippet hår, tandbørstning. Hader at få smurt creme på osv.

Det var bare nogle eksempler. Han bliver også nemt overstimuleret og reagerer da voldsomt med skrige, biden, kradsen, slår. Det er ikke lykkes at blive blefri endnu, fordi han er bange for at have underbukser på, han er fysiologisk klar vurderer både vi og børnehaven.

Jeg vil lige sige med det samme, at jeg ikke er bange for han har en udviklingsforstyrrelse som autisme. Han har fra start været enormt god i kontakten, har fra tidligt udvist en meget levende fantasi og forestillingsevne. Han har indlevelsesevne i andre, fungerer godt socialt og er meget vellidt af de andre børn - han er igangsætteren, mega god til at finde på nye lege de andre vil være med til.

Jeg er bare sådan i tvivl om, hvordan vi bedst håndterer denne sensitivitet, som ofte ender med at gøre det meget svært at være ham rent følelsesmæssigt. Sammenbrudene sker også i børnehaven, og der skal ikke meget til før han er slået ud af kurs og har en dårlig formiddag indtil han har sovet til middag (han er langt fra klar til at smide luren endnu).

Jeg ved fuldstændig hvordan han har det. Jeg har selv ADD og er MEGET sensitiv ift sensorisk indtryk, overstimuleres hurtigt osv. SÅ jeg kan nemt relatere. Men det svært at finde ud af, hvordan jeg bedst støtter min dreng så det ikke bliver noget, der spænder ben for ham.. 

Jeg ville tage fat i PPR. De kan give nogle redskaber. Og når du selv har en diagnose kan det måske være relevant at få ham udredt/ undersøgt når han bliver ældre (før skolestart f.eks.). Så kan han få den hjælp (støtte) eller hvad der er behov for ved skolestart. 

Det kunne være min dreng du beskrev.

vi har gået til sansemotorik da han var mindre med stor effekt. Vi har stadig udfordringer med tøjet, især strømper, men sådan er det jo.

jeg synes det er blevet nemmere netop fordi vi ved at alt nyt tager længere tid og han kan nemmere sætte ord på nu.

bh er opmærksom på at han er sensitiv og har haft sine udfordringer fra dag 1. Vi skal til møde snart ang. hans udvikling så det er jeg da ret spændt på.

Her er der vigtigt at vi har samme rutiner og at vi gør hvad vi aftaler. Vi skal være meget tydelige..

men jeg synes godt nok det kan være hårdt at se sit barn få de vredesudbrud.

det tænker jeg dog er alderen og ikke så meget hans sensitivitet

Jeg var selv sådan som barn. Altså det med tøjet. Desuden var jeg rædselsslagen for toiletter. Til trods for at jeg var blefri da jeg var 23 måneder. Lyde er jeg heller ikke glad for og naturligvis særligt høje lyde.

Jeg hører aldrig musik når jeg er alene og jeg hader at have naboer. Jeg kan ikke overhøre deres larm. Særligt her i sommeren.

Jeg har ingen diagnoser og er ellers helt normal og som barn var jeg socialt fremme i skoene og er stadig god til andre mennesker.

Mit bedste bud er, at blive ved med at opmuntre til at tage det næste skridt men bare med sådan en tone ala det kan man jo også prøve. Og så ikke mere i det.

Ingen kunne ændre på min opfattelse af hvordan tøjet føles eller hvorvidt jeg skulle sidde på et toilet i et fly. Det kom simpelthen ikke til at ske. Ikke før jeg blev så gammel så jeg selv indså fordelen ved at kunne de ting. Jeg føler stadig alle de ting, men sekundært for de behov jeg nu har.

Vent til han er klar. At børnehaven synes han er fysiologisk klar er for mig ligegyldigt. På alle de andre parametre er han ikke klar.

Han klarer jo tingene rigtigt fint og han vil tilpasse sig når det giver mening for ham �� 

Min ældste datter er hypersensitiv, og vi fik ko statueret det i børnehaven da hun var Ca 3 år. Hun er meget lydfølsom og reagerede meget voldsomt på eks. At gå forbi vejarbejde, og knallerter m.m.var meget bange for lydende og ud over det var hun enormt følsom over for kulde og sult. Reagerede meget kraftigt.

Vi havde hende til en ergoterapeut der lavede et bestemt børsteprogram. Det hjalp rigtig meget. Børnehaven kunne også efterfølgende også sige at de synes de havde en mere rolig pige, som pludselig også sad mere stille på stolen. Så der kom flere gode ting ud af det

Min ældste dreng har særlige behov, og er ret udfordret i forhold til sanseintegration. Vi har lige fået lavet en sensorisk profil af ham sammen med hans fys fra PPR. Han er dog lige fyldt 5 år, og vi fik at vide at de tidligst kunne lave den efter de 4 år (vi har dog haft udskudt det grundet børnehavestart kort tid efter at han fyldte 4). Det har virkelig været en positiv oplevelse, og for første gang føler vi at vi har fået lidt flere redskaber til at kunne støtte ham (ud over alt det som vi har gjort i forvejen). Kunne det være en mulighed for jer også på sigt?