Professionel identitetskrise

Spring til sidste ulæste indlæg
Følg denne tråd

898 visninger
9 svar
2 synes godt om
25. maj

Anonym trådstarter

Hej alle sammen, jeg står i en mindre identitetskrise her. Jeg er 30, far til to dejlige børn og gift med den skønneste kvinde i verden. Det er ikke hér problemet er. Problemet er på det professionelle plan. Jeg blev for nogle år siden færdiguddannet og fik hurtigt mit første job, hvor jeg følte mig “snydt,” fordi det, i mine øjne, var langt fra det, der stod i jobopslaget til, hvad jobbet reelt gik ud på. Så jeg skiftede arbejde, mistede det, fik et par måneder efter barn nr. to, hvilket udløste en dundrende fødselsdepression hos min hustru, så jeg måtte overtage barslen, netop som jeg stod og kunne se drømmejobbet i øjnene.

 

De var dog rigtigt søde og ventede på mig (det er en stilling der hele tiden er slået op), og udsigten til det arbejde, var nærmest det eneste der gjorde, at jeg ikke selv røg i kulkælderen.  Men… nu har jeg været der et stykke tid, og transporttiden dur ikke til en børnefamilie, og jeg må nok se i øjnene, at det måske heller ikke er dér, mine evner er. Så jeg søger videre - eller rettere tilbage. Til mit første job som vil kunne de vigtigste ting: Sørge for at vi som familie kan leve og er tæt på så transporttiden ikke bliver for høj. Men om det bliver sjovt at gå på arbejde, det ved jeg ikke. Jeg frygter, at jeg i mine yngre dage har været for ensporet omkring mit studievalg, så jeg har udelukket andre drømme, og jeg derfor nu har trængt mig selv op i en krog rent professionelt. Jeg ville måske gerne tage en anden uddannelse, men har ingen SU-klip tilbage, og der er ikke råd til, at jeg ville kunne sige jobbet op og begynde på en ny uddannelse. 

 

Så jeg er på Herrens mark lige nu. Er der nogle der kan komme med gode råd til én i denne situation? Enten fortælle hvad I selv arbejder med, hvis I har omskolet jer selv - uanset årsag eller noget tredje. Af hjertet tak!

Anmeld Citér

Køb et abonnement på Vores Børn

Magasinet til dig med børn på 0-12 år

Priser fra 149 kr.

25. maj

Ananas

Profilbillede for Ananas

Hmm, jeg tænker der må være nogle løsninger, men for at komme med bedre bud må du fortælle lidt om hvilken profession det er indenfor? Hvad vil du gerne? Kan I flytte efter drømmejobbet eller kan du få din arbejdsplads til at sponsorere efteruddannelse? Måske en ny uddannelse som voksenlærling?

Kan jobcenteret eller din fagforening ikke hjælpe?

Anmeld Citér

25. maj

Timf

Profilbillede for Timf

I nogle fag kan man finde arbejdspladsen først som derfor også "betaler" for skolen så at sige. Jeg ville anbefale dig at kontakte en Uddannelse vejleder på en skole som kan give dig de oplysninger du søger.

 

Anmeld Citér

25. maj

Pb18

Profilbillede for Pb18

Nu ved jeg ikke hvor låst du er, men det jeg selv har oplevet er, at det at få foden indenfor i et firma, giver en masse muligheder for videreudvikling, da man så kan få lov til at prøve nye stillinger efter noget tid. Selv er jeg i min 3. stilling på 9 år og især den seneste, ville jeg ikke have fået, hvis jeg kom udefra med tilsvarende CV, men da de kendte mig og var glade for mig, så gav de mig chancen. Det har været en stejl læringskurve men jeg er så glad for mit job! (Jeg er i en virksomhed med lidt over 100 ansatte). Så sørg for at nævn for din leder, hvad du ønsker på sigt. Måske er der nogle projekter du kan hjælpe med, bare en gang imellem, eller måske kan du få lov at tage relevante kurser, som kan hjælpe dig på vej, derhen hvor du ønsker.

Ellers kunne en coach /mentor måske være værd at snakke med?

Du skal være på arbejdsmarkedet længe endnu, så du har god tid til at finde din hylde - og folk ender i jobs via de mest kringlede veje - uddannelse giver selvfølgelig et skub, men rigtig meget tillæres løbende samt afhænger af relationer og muligheder der opstår 

Anmeld Citér

25. maj

Altea

Profilbillede for Altea

Når man “er sat”, er det ofte svært økonomisk at ændre kurs. Men tag et kig på bruttolønsordning/ fleksibel lønpakke. Din arbejdsgiver må nemlig ikke stille sig i vejen for du betaler dén vej, og uddanner dig fx på deltid ved siden af dit nuværende job hvis overskuddet er til det.. Og det gælder også selvom det ikke har relevans til dit nuværende erhverv.

Så hvis en udd fx koster 50.000, så kommer du selv kun til at betale ca halvdelen, og det kan trækkes over din løn i fx 12 mdr. så mærker man ikke meget til det.

Men det kræver jo at det er noget man kan tilpasse, altså fjernstudie, deltid og meget selvstudie hjemme

Anmeld Citér

25. maj

kamikaze

Profilbillede for kamikaze

Som en, der lever af at uddanne folk, vil jeg sige at der er mange andre veje til en ny faglighed end igennem en uddannelse. Måske kan du arbejde dig derhen hvor du gerne vil -- bogstaveligt talt?

Det ville være nemmere at give råd hvis vi vidste lidt mere om dit nuværende og drømme-job.

Anmeld Citér

26. maj

Lomm

Profilbillede for Lomm

Det er selvfølgelig svært sy udtale sig når man ikke ved hvad præcist du laver/er uddannet til, men jeg selv laver da noget helt modsat end det jeg i sin tid uddannede mig til. Jeg har blot på et tidspunkt fået et ben indenfor, og så lige så langsomt lært mens jeg arbejdede. Min mand laver også noget nærmest modsat end det han i sin tid sigtede efter. Efter min mening er erfaring & “learning by doing” bedre end hvilken som helst uddannelse (selvfølgelig ikke lige hvis man fx er læge eller lignende!)

Anmeld Citér

26. maj

Wampires

Profilbillede for Wampires
Erik sept. '11, Magnus juli '18, Viktor Juli '20
Anonym skriver:

Hej alle sammen, jeg står i en mindre identitetskrise her. Jeg er 30, far til to dejlige børn og gift med den skønneste kvinde i verden. Det er ikke hér problemet er. Problemet er på det professionelle plan. Jeg blev for nogle år siden færdiguddannet og fik hurtigt mit første job, hvor jeg følte mig “snydt,” fordi det, i mine øjne, var langt fra det, der stod i jobopslaget til, hvad jobbet reelt gik ud på. Så jeg skiftede arbejde, mistede det, fik et par måneder efter barn nr. to, hvilket udløste en dundrende fødselsdepression hos min hustru, så jeg måtte overtage barslen, netop som jeg stod og kunne se drømmejobbet i øjnene.

 

De var dog rigtigt søde og ventede på mig (det er en stilling der hele tiden er slået op), og udsigten til det arbejde, var nærmest det eneste der gjorde, at jeg ikke selv røg i kulkælderen.  Men… nu har jeg været der et stykke tid, og transporttiden dur ikke til en børnefamilie, og jeg må nok se i øjnene, at det måske heller ikke er dér, mine evner er. Så jeg søger videre - eller rettere tilbage. Til mit første job som vil kunne de vigtigste ting: Sørge for at vi som familie kan leve og er tæt på så transporttiden ikke bliver for høj. Men om det bliver sjovt at gå på arbejde, det ved jeg ikke. Jeg frygter, at jeg i mine yngre dage har været for ensporet omkring mit studievalg, så jeg har udelukket andre drømme, og jeg derfor nu har trængt mig selv op i en krog rent professionelt. Jeg ville måske gerne tage en anden uddannelse, men har ingen SU-klip tilbage, og der er ikke råd til, at jeg ville kunne sige jobbet op og begynde på en ny uddannelse. 

 

Så jeg er på Herrens mark lige nu. Er der nogle der kan komme med gode råd til én i denne situation? Enten fortælle hvad I selv arbejder med, hvis I har omskolet jer selv - uanset årsag eller noget tredje. Af hjertet tak!



jeg ville opsøge kommunen og bede om en snak med en jobcoach :)

jeg står selv overfor et kæmpe valg med hvad jeg vil fremadrettet...

jeg har administration (kontor) fra 2009 som jeg altid har drømt om at arbejde med men det har været nærmest umuligt at finde arbejde indenfor..

så jeg startede på at blive slagter med delikatesse med håbet om at læse videre til ernæringsassistent og være madmor i et børnehus..

jeg gik ned med stress og angst pga dårlige arbejdsforhold så endte med at måtte nøjes med slagteraspirant for overhovedet at få papir på noget af min uddannelse som havde taget mig 5 år mod de 2 det normalt tager pga skift af elevplads og barsel og sygdom...

nu er jeg færdig med endnu en barsel og skal finde ud af om jeg vil tilbage til nogen af de fag jeg allerede kender eller om jeg skal prøve en ny vej...

husk at når du er 30 så kan du blive voksenelev og derfor så en noget anden udbetaling end SU... afhænger selvfølgelig af hvad fag du er indenfor...

jeg ville kontakte og bede om hjælp til at finde vej til der hvor du føler dig tilrette..

det er virkelig vigtigt at arbejde giver energi og ikke dræner når man har børn og hjem der skal passes...

Anmeld Citér

26. maj

Anonym_2020

Profilbillede for Anonym_2020

Hvis I sidder i ejerbolig kunne en mulighed måske være at kontakte banken og høre om afdragsfrihed for en periode, hvor du gerne ville tage en uddannelse evt. i kombi med fritidsjob. Bare en ide...

Anmeld Citér

26. maj

serinasmor

hvad er du mon uddannet?

Hvad kan du lide at lave?



Måske kan de 2 ting passe sammen i en anden virksomhed 



Jeg ville starte med en liste over arbejdsopgaver du kan lide

Og arbejdsopgaver du hader


Arbejdssituationer du har haft det godt i 
Og nogle du har haft det mindre godt i


Ikke alle virksomheder er ens - og måske kan du bruge en del af din uddannelse i et job i en anden. virksomhed

Anmeld Citér

[ Spring til toppen ]

Gå til forsiden

Gratis eksperthjælp

Det er gratis at søge hjælp hos vores eksperter - se alle eksperterne her.