Hvad er det DUMMESTE du har gjort pga hormoner??

Alonebreak skriver:

Har aldrig forstået kvinder som sætter skylden på hormonerne.. 

Selvom man er gravid kan man vel stadig styre sig.. ? 

Jeg har ikke oplevet det at være ubehøvlet eller aggresiv under graviditet. Mere følsom og lidt nemmer ved tåre(selvom jeg også er det selv hvis ikke jeg er gravid) men at sige noget som såre andre og brug hormon kortet giver ikke mening her.. 

Jeg stemmer i med de andre. Hormoner er noget vildt noget, og selvom man ved bedre så kan man ikke styre det i øjeblikket. Bare tænk på teenagere, der er en grund til at mange opfører sig helt sindssygt.

Da jeg var gravid var der en periode hvor jeg græd om morgenen når min kæreste tog på arbejde... og så kunne jeg tude over ligegyldigt tv og jeg bagte kage til min kæreste (bager sjældent) og så sagde han ikke tak så begejstret som jeg ville have. Så der tudede jeg også men tror ikke jeg har haft de store vredesudbrud (så vidt jeg husker) 

Kir skriver:

Jeg stemmer i med de andre. Hormoner er noget vildt noget, og selvom man ved bedre så kan man ikke styre det i øjeblikket. Bare tænk på teenagere, der er en grund til at mange opfører sig helt sindssygt.

Da jeg var gravid var der en periode hvor jeg græd om morgenen når min kæreste tog på arbejde... og så kunne jeg tude over ligegyldigt tv og jeg bagte kage til min kæreste (bager sjældent) og så sagde han ikke tak så begejstret som jeg ville have. Så der tudede jeg også men tror ikke jeg har haft de store vredesudbrud (så vidt jeg husker) 

Kan godt følge dig i det med følsomheden, det har jeg også oplevet selv. Men nu mener jeg bare, at når en kvinde skælder ud/såre et andet menneske ligegyldigt hvem så er det altså noget som kan styrres og ikke hormonerne.. 
Har en veninde som blev gravid før jeg blev den gang. Hun var modbydelig sagde alt muligt som bare ramte mig og så kunne hun sende en besked om aften med "mine hormoner driller".. Da jeg blev gravid langt efter hun havde født, (3 gange) og ikke har oplevet at jeg bryder ud i rasseri over det mindste så har jeg i min verden opfattet som en dårlig undskyldning med hormonerne for at få lov til at være modbydelig... Jeg kan sagtens græde over det mindste, men styre mig hvad der kommer ud af min mund

Alonebreak skriver:

Kan godt følge dig i det med følsomheden, det har jeg også oplevet selv. Men nu mener jeg bare, at når en kvinde skælder ud/såre et andet menneske ligegyldigt hvem så er det altså noget som kan styrres og ikke hormonerne.. 
Har en veninde som blev gravid før jeg blev den gang. Hun var modbydelig sagde alt muligt som bare ramte mig og så kunne hun sende en besked om aften med "mine hormoner driller".. Da jeg blev gravid langt efter hun havde født, (3 gange) og ikke har oplevet at jeg bryder ud i rasseri over det mindste så har jeg i min verden opfattet som en dårlig undskyldning med hormonerne for at få lov til at være modbydelig... Jeg kan sagtens græde over det mindste, men styre mig hvad der kommer ud af min mund

Ok det lyder også voldsomt altså synes også der er forskel på at reagere med et vredesudbrud og så på at sige grimme ting og nedgøre andre. Men der er da sikkert nogle kvinder der bruger graviditeten som undskyldning for dårlig opførsel... Men tror altså også der er nogen der reelt ikke kan styre de bliver vrede. Ved bare at de gange jeg blev ked af det, der vidste jeg godt at det var helt irrationelt og fjollet, men jeg kunne ligesom ikke styre reaktionen. Ret syret. Kan ikke se hvorfor det ikke skulle være det samme med vrede  

Anonym skriver:

Altså hvor du har været en rigtig k*lling, og været uretfærdig, men ikke kunne styre det pga hormoner og graviditet.

Jeg spørger, fordi jeg er gravid med min 4. og ALDRIG har reageret som nu.

Manden har godt nok gjort nogle dumme ting hist og her, men jeg har simpelthen "smidt ham ud" allerede et par gange her under graviditeten (er 6 måneder henne). Vi får hurtigt løst det, men kan bare slet ikke kende den side af mig selv. Har det fint psykisk , fuldstændig, men døjer med mange smerter (intet nyt i det sammenlignet med de andre graviditeter). Jeg ved slet ikke, hvad der går af mig, at jeg bliver SÅ sur, når jeg bliver sur/vi bliver uvenner ', over, at han måske ikke lige vil snakke uvenskabet ud så vi kan blive gode venner. Han vil hellere stege lidt længere, og det tricker mig åbenbart denne her gang til at sige, jamen hvorfor skal vi så gå og mugge under samme tag.

Det er heldigvis kun midlertidigt, og vi klarer den, og manden siger også, at jeg har frikort i graviditeten (sagt i sjov), men han kan sagtens skeldne.

Nu er jeg bare nødt til at høre, hvor dumme ting I andre har gjort? For jeg er SÅ ked af mine handlinger og ord i de situationer, og det får jeg også fortalt ham og undskyldt..  

jeg har skældt vores ældste ud fordi han gik "den forkerte vej" da han skulle ud og tage jakke på...

var kun min 2.graviditet...

vores lejlighed er at man kan gå igennem køkken til stue og videre ud i gangen og ud i køkkenet.. fremfor at gå fra køkken til gang gik han igennem stuen...

lige den morgen var en dum morgen hvor jeg bare ikke mentalt kunne overskue noget som helst...

jeg har også haft dage hvor jeg bare har holdt mig beskæftiget med ting i køkkenet fordi jeg bare følte mig agressiv og sur fra jeg vågnede uden nogen påvirkning...

jeg har ikke en gang haft specielt ondt i graviditeterne...

kram herfra for det hammermodbydeligt når man oplever sig selv på den måde uden at føle man kan styre det...

Jeg fik engang et flip over at en ekspedient ville have mig til at dufte til en parfumeprøve.... jeg var jo tydeligt gravid!!! Og åbenlyst totalt hys og egocentrisk! Altså jeg flippede ikke ud på hende, jeg blev nok bare temmelig anstrengt i mit ansigsudtryk og så skal jeg ellers lige love for at jeg fik plapret al min galde ud til min kæreste da vi gik fra butikken. 

Jeg er overhovedet ikke typen der hidser sig op og jeg er heller ikke hys med noget som helst. Men lige dér der følte jeg åbenbart at jeg og min gravide mave, var verdens navle. Jesus christ.