Hjælp en frustreret mor

Hej 

Hvad gør man, når ens barn er genert i dagplejen og ikke rigtigt snakker derhenne? 

Vi har den gladeste datter på 2,5 år, som er et rigtigt sludrechatol herhjemme. Men hun er stille i dagplejen og siger ikke meget der. Vores datter er meget genert, hun skal lige se tingene an og have tid til at tø op, men snakker på livet løs, når vi er med den nærmeste familie og venner. 

Vores datter snakker bl.a. i sætninger på 4, 5 og 6 ord, nogle gange mere. Hun synger med på sange, tæller til fem og kan sige nogle farver. Vi forstår langt det meste hun siger, men skal selvfølgelig have gentaget nogle sætninger engang imellem. Så vi mener egentligt, hun er godt med, og kan det sprogligt, som forventes af en på 2 år. 

Dagplejemoren vil have hende sprogtestet, og nævnte denne test første gang, da vores datter var knap 21 måneder. Vi er ikke enige i dette.

Vi og vores datter er ellers glade for dagplejen. Hun har været der i ca 9 måneder. Hun trives, leger og er glad langt størstedelen af tiden derhenne. Men den her situation skaber nogle indre konflikter i mig. 

For det første, gør det ondt, når dagplejemoren ikke tror på os forældre, når vi fortæller, det vores datter kan sprogligt. Dette på trods af, at vi har tilbudt at vise videoer, hvor hun snakker. Sundhedsplejersken som har hørt vores datter snakke og som heller ikke er bekymret, har også tilbudt at ringe og snakke med dagplejemoren, som har takket nej til dette.

Og for det andet og vigtigste, mener vi forældre jo, at vores datters genterhed ikke bliver mødt og rummet, da dagplejemoren jo bare tror, at det er fordi hun ikke kan snakke. Vi er begyndt at frygte, at det skader mere end det gavner vores datter at være der. 

Vores datters hold er dagplejemorens første hold dagplejebørn. Hun har ikke uddannelse indenfor børneområdet, men har tidligere arbejdet med ældre børn. Vi frygter, at dagplejemorens manglende viden og indsigt om generte børn, måske uforvarende kommer til at presse vores datter og gør, at hun lukker mere i, når hun er derhenne. 

Jeg søger sparring, gode råd og andre øjne på den her sag. Hjælp en frustreret mor. 

Hun bliver sprogtestet når hun starter i bh, mig bekendt er der ikke lavet sprogtest til så små børn endnu.

Men hvad kan der ske ved at sprogteste hende ,tænker du ? - Børnene oplever det som almindelig leg, så der er intet farligt i det .

Og det eneste der sker ved at dp mor ikke mener at hun kan det hun skal er jo bare yderligere fokus på sprogstimulerende aktiviteter og det er da bare super godt

Fortvivlet skriver:

Hun bliver sprogtestet når hun starter i bh, mig bekendt er der ikke lavet sprogtest til så små børn endnu.

Men hvad kan der ske ved at sprogteste hende ,tænker du ? - Børnene oplever det som almindelig leg, så der er intet farligt i det .

Og det eneste der sker ved at dp mor ikke mener at hun kan det hun skal er jo bare yderligere fokus på sprogstimulerende aktiviteter og det er da bare super godt

Det er ikke selve sprogtesten, som er et problem. Det er vores datters generthed, som ikke bliver mødt og rummet. Pyt med testen, selvom vi ikke ser nogen grund til den. Dagplejemorens svar på genertheden er en sprogtest. Den løser jo bare ingenting. 

Vi er ikke bekymret for vores datters sprog. Hun kan det og mere, som forventes af en 2 årig. Vi er bekymret for, at vores datters genterhed ikke bliver rummet og mødt på en givende måde. 

Vi skal ikke lyde som nogle forældre, der har skyklapper på og ikke kan indse mulige problematikker. Sådan nogle vil vi være åbne for at arbejde med. Sproget er bare ikke en problematik her, men det er dagplejemorens manglende indsigt i, hvordan hun hjælper vores datter og ikke presser hende. 

Er der ikke tilknyttet en dagplejepædagog til dagplejeren, som I kan tage en snak med omkring det?

Jixy skriver:

Er der ikke tilknyttet en dagplejepædagog til dagplejeren, som I kan tage en snak med omkring det?

Det vil jeg lige undersøge, tak for rådet

Det er ikke selve sprogtesten, som er et problem. Det er vores datters generthed, som ikke bliver mødt og rummet. Pyt med testen, selvom vi ikke ser nogen grund til den. Dagplejemorens svar på genertheden er en sprogtest. Den løser jo bare ingenting. 

Vi er ikke bekymret for vores datters sprog. Hun kan det og mere, som forventes af en 2 årig. Vi er bekymret for, at vores datters genterhed ikke bliver rummet og mødt på en givende måde. 

Vi skal ikke lyde som nogle forældre, der har skyklapper på og ikke kan indse mulige problematikker. Sådan nogle vil vi være åbne for at arbejde med. Sproget er bare ikke en problematik her, men det er dagplejemorens manglende indsigt i, hvordan hun hjælper vores datter og ikke presser hende. 

Men hvordan mener du hun bør "rumme" jeres barns generthed? - hvis et barn på 2,5 år ikke bruger sit sprog i DP ville jeg som fagperson også være bekymret

Men ja jeg ville nok vende det med dagpleje pædagogen hvis jeg var dagplejemor.

Hvis hun har gået der i 9 måneder burde hun jo også have set tingene an og være tryg der

Anonym skriver:

Hej 

Hvad gør man, når ens barn er genert i dagplejen og ikke rigtigt snakker derhenne? 

Vi har den gladeste datter på 2,5 år, som er et rigtigt sludrechatol herhjemme. Men hun er stille i dagplejen og siger ikke meget der. Vores datter er meget genert, hun skal lige se tingene an og have tid til at tø op, men snakker på livet løs, når vi er med den nærmeste familie og venner. 

Vores datter snakker bl.a. i sætninger på 4, 5 og 6 ord, nogle gange mere. Hun synger med på sange, tæller til fem og kan sige nogle farver. Vi forstår langt det meste hun siger, men skal selvfølgelig have gentaget nogle sætninger engang imellem. Så vi mener egentligt, hun er godt med, og kan det sprogligt, som forventes af en på 2 år. 

Dagplejemoren vil have hende sprogtestet, og nævnte denne test første gang, da vores datter var knap 21 måneder. Vi er ikke enige i dette.

Vi og vores datter er ellers glade for dagplejen. Hun har været der i ca 9 måneder. Hun trives, leger og er glad langt størstedelen af tiden derhenne. Men den her situation skaber nogle indre konflikter i mig. 

For det første, gør det ondt, når dagplejemoren ikke tror på os forældre, når vi fortæller, det vores datter kan sprogligt. Dette på trods af, at vi har tilbudt at vise videoer, hvor hun snakker. Sundhedsplejersken som har hørt vores datter snakke og som heller ikke er bekymret, har også tilbudt at ringe og snakke med dagplejemoren, som har takket nej til dette.

Og for det andet og vigtigste, mener vi forældre jo, at vores datters genterhed ikke bliver mødt og rummet, da dagplejemoren jo bare tror, at det er fordi hun ikke kan snakke. Vi er begyndt at frygte, at det skader mere end det gavner vores datter at være der. 

Vores datters hold er dagplejemorens første hold dagplejebørn. Hun har ikke uddannelse indenfor børneområdet, men har tidligere arbejdet med ældre børn. Vi frygter, at dagplejemorens manglende viden og indsigt om generte børn, måske uforvarende kommer til at presse vores datter og gør, at hun lukker mere i, når hun er derhenne. 

Jeg søger sparring, gode råd og andre øjne på den her sag. Hjælp en frustreret mor. 

 

Nu spørger jeg bare, det er slet ikk kritik. 
men kan det tænkes at der faktisk kan være noget med sproget, men i ikke høre det fordi i som hendes forældre har lært hendes “sprog”? 

grunden til jeg spørger er at jeg ser rigtig meget fra da min søn var i den alder. Vi som forældre forstod alt hvad han sagde og derhjemme plaprede han derud af. Men i vuggestuen gik han meget for sig selv, snakkede ikk rigtig med nogen og skulle “trækkes” ind i fælles lege. Vi var også uforstående overfor pædagogernes mening til sprogpædagog. For vi mente som du at “han jo bare er genert” men der blev der sat sprog pædagog på ham da han startede i børnehave da han var 2 år og 9 mdr. 

mig told nu op en forskel det gjorde på utrolig hurtig tid. Og da sprogpædagogen forklarede hans sproglige problemer kunne vi pludselig høre hvad der mentes. 

efter han startede der blev han meget mere social i institutionen. For den “generthed” der var. Handlede faktisk om at han havde et dårligt sprog og det gjorde ham usikker blandt de andre børn.

Jeg kan sagtens sætte mig ind i din bekymring om hvorvidt din dagplejemor er god nok til at rumme og imødekomme din datters personlighed.

Min egen datter er meget som din, og er ekstremt sproglig stærk og talte i den alder i fulde sætninger og kunne fortælle lange historier og synge sange. Men hun var og er også ekstrem selektiv med hvem hun gider snakke med. Og der er en klar sammenhæng til hvor meget tryghed og tillid hun har til folk og om de formår at vise hende en oprigtig tolmådighed og interesse i hende. Det handler ikke så meget om, hvorvidt hun møder en person første gang, eller ej, selvom tid selvfølgelig altid hjælper.

I vuggestuen var der en overgang en ny pædagog som luftede samme slags bekymringer som din dagplejemor hele den første måned efter pædagogen startede, hvor min datter ikke sagde et kvæk, når hun var i nærheden (de andre pædagoger kunne heldigvis fortælle at der ikke var noget problem). Der var helt klart noget med kemi, tryghed og pædagogens tilgang og evne til at imødekomme et barn med en genert eller tilbageholdende personlighed. Og jeg tvivler faktisk på at det ville have set anderledes ud efter flere måneder, selvom min pige dog blødte lidt op med tiden. Men det skyldtes nok primært de andre voksne, som hun allerede snakkede med. Pædagogen stoppede selv efter et halvt års tid, og havde nok generelt en lidt ensporet tilgang til så små børn. Ligesom din dagpleje havde hun kun erfaring fra ældre børn, som selvfølgelig må forventes at have flere sociale kompetencer og bedre kan finde trygheden til at være aktive og talende i fællesskabet inde i sig selv. Men når de er så små, så er det altså de voksne der sætter rammen for deres udvikling. 

Det er den voksnes ansvar også at invitere de generte og stille børn ind i fællesskabet og gøre dem trygge nok til at udtrykke sig. Særligt når de er så små. Det er svært, da man jo ofte giver opmærksomhed til dem der taler højt. Men jeg tror det handler om at vise børnene verbalt og nonverbalt, og meget eksplicit, at de bliver set og anerkendt som dem de er. Det er små ting som at skabe en-til-en situationer, øjenkontakt, fysisk kontakt og aktivt invitere ind i samtalen som virker for vores datter. Og så er hun bare mere til små grupper end store grupper, hvor hun observere og lytter langt mere end hun taler. Men det personlighedstræk skal jo også ses og anerkendes. Vi talte meget med pædagogerne i både vuggestue og børnehave, da hun startede der, om hvordan hun er og hvor vigtigt det er, at de voksne også er opmærksomme på de stille børn, og ikke kun dem, der råber højest. De har ansvaret for at  skabe nogle rammer, hvor også de bliver trygge i at folde sig ud (og det kan de heldigvis også det meste af tiden). 

Jeg ved ikke hvad du skal gøre, andet end at blive ved med at fortælle, hvad du oplever at der skal til, for at din datter er tryg og folder sig ud. Men jeg ville bare sige, at jeg forstår dig og tænker at du skal italesættebåde bekymringen og dine tanker om løsninger hver gang der rejses en bekymring om sproget. Og så skal du italesætte det, når din datter har sin næste overgang til børnehaven.

Din datter lyder i hvert fald ikke spor 'forkert' bare fordi hun har brug for mere tryghed eller tid end andre børn. Børn er forskellige og det skal de have lov til at være

Jeg ville nok personligt tage den helt med ro, i ved at jeres datters sprog er godt og i har sundhedsplejeskens ord for at i har ret. At dagplejemoren ikke har samme opfattelse og gerne vil være sikker på at alt er som det skal være betyder ikke at hun mener at der er boget i vejen med jeres datter eller jer som forældre. Som en anden skrev pyt med testen den viser enten at I havde ret omkring hendes sprog eller kan hjælpe hende fremadrettet. 
men hensyn til at dagplejemor ikke imødekommer jeres datters generthed, så ved jeg ikke om det er helt rigtigt. Du skriver selv at både I og jeres datter ellers er glade og trygge for dagplejemor, og at det kun er dette der har gjort jer i tvivl. Der er meget normalt at nogle børn bare kun snakker hjemme, det har jeg selv oplevet flere gange (er vuggestue pæd.) og ikke nødvendigvis fordi de ikke trives eller er generte. Så tror ikke det er fordi at hun ikke kan rumme et genert barn. Hun er ny i dette fag og vil tydeligvis heller lige være sikker på at jeres datters sprog er som det skal være og henviser derfor et en test, synes bare I skal være glade for at hun er opmærksom på jeres datter. 
Hvis i er i tvivl om hvordan hun håndtere at jeres datter er genert kan i evt. spørger direkte hvad hun gør for at give jeres datter en ekstra støtte på det område. På den måde kan I måske for afklaret at problemet ikke ligger i dagplejen men at nogle børn bare kun forbinder det med at snakke ørene af folk med et bestemt miljø.