Går snart ned med flaget..

Havde en idyllisk forestilling om, hvordan det er at være mor til en lille baby. Havde de smukkeste forestilling og tænkte, fordi jeg har så meget kærlighed i mig at jeg ville blive den bedste mor i verden. Der ligger meget mere i det i moderskab end kærlighed.

Elsker min baby, men kæft det er hårdt kan slet ikke lægge min dreng fra mig. Det hårdt at læse om hvor let andre mødre har det. Prøver alt med min lille dreng, men han græder og er utilfreds hele tiden (føler jeg). Lægger jeg ham på skumgulv, bliver han sur. På legetæppet bliver han sur. På vores seng bliver han sur. Så snart han lægger på ryggen græder han (han er tjekket for låsninger). Han vil kun holdes jeg kan ikke nå nogen som helst gøremål i løbet af dagen pga ham. det stresser mig også når han er træt så kæmper han mod trætheden, synes det sjældent jeg har gode dage med ham eller også bemærker jeg dem ikke, fordi jeg er ked af det har længe drømt om at blive mor, men nu når jeg endelig er det, føler jeg bare jeg er den værste og ikke dur til en skid

Jeg ved ikke, hvad jeg skal stille op. Ingen kan relatere, hvilket gør det endnu hårdere for mig og ingen gode råd at hente

Anonym skriver:

Havde en idyllisk forestilling om, hvordan det er at være mor til en lille baby. Havde de smukkeste forestilling og tænkte, fordi jeg har så meget kærlighed i mig at jeg ville blive den bedste mor i verden. Der ligger meget mere i det i moderskab end kærlighed.

Elsker min baby, men kæft det er hårdt kan slet ikke lægge min dreng fra mig. Det hårdt at læse om hvor let andre mødre har det. Prøver alt med min lille dreng, men han græder og er utilfreds hele tiden (føler jeg). Lægger jeg ham på skumgulv, bliver han sur. På legetæppet bliver han sur. På vores seng bliver han sur. Så snart han lægger på ryggen græder han (han er tjekket for låsninger). Han vil kun holdes jeg kan ikke nå nogen som helst gøremål i løbet af dagen pga ham. det stresser mig også når han er træt så kæmper han mod trætheden, synes det sjældent jeg har gode dage med ham eller også bemærker jeg dem ikke, fordi jeg er ked af det har længe drømt om at blive mor, men nu når jeg endelig er det, føler jeg bare jeg er den værste og ikke dur til en skid

Jeg ved ikke, hvad jeg skal stille op. Ingen kan relatere, hvilket gør det endnu hårdere for mig og ingen gode råd at hente

lær at bruge en strækvikle. Min yngste levede de første 4 måneder af sit liv i en strækvikle. Han ville nemlig også kun være hos mig. Det giver dig så meget mere frihed, så er han tæt på dig og du vil kunne bruge dine arme og få lidt mere “frihed”. Jeg kan godt relatere til det. 

Havde en idyllisk forestilling om, hvordan det er at være mor til en lille baby. Havde de smukkeste forestilling og tænkte, fordi jeg har så meget kærlighed i mig at jeg ville blive den bedste mor i verden. Der ligger meget mere i det i moderskab end kærlighed.

Elsker min baby, men kæft det er hårdt kan slet ikke lægge min dreng fra mig. Det hårdt at læse om hvor let andre mødre har det. Prøver alt med min lille dreng, men han græder og er utilfreds hele tiden (føler jeg). Lægger jeg ham på skumgulv, bliver han sur. På legetæppet bliver han sur. På vores seng bliver han sur. Så snart han lægger på ryggen græder han (han er tjekket for låsninger). Han vil kun holdes jeg kan ikke nå nogen som helst gøremål i løbet af dagen pga ham. det stresser mig også når han er træt så kæmper han mod trætheden, synes det sjældent jeg har gode dage med ham eller også bemærker jeg dem ikke, fordi jeg er ked af det har længe drømt om at blive mor, men nu når jeg endelig er det, føler jeg bare jeg er den værste og ikke dur til en skid

Jeg ved ikke, hvad jeg skal stille op. Ingen kan relatere, hvilket gør det endnu hårdere for mig og ingen gode råd at hente

Uha kan huske de perioder med alle mine tre drenge - det er HÅRDT, men heldigvis kun en periode og når det går over 

Nu ved jeg ikke hvor gammel dit barn er, men det er en god ide at få tjekket ørene. Det er ofte sådan at det gør ondt at ligge i ørene at ligge på ryggen hvis der er væske i ørene. 
Det gjorde en verden til forskel da jeg tog min dreng hos lægen og vi fandt ud af der var væske i ørene og blev ved med at være og han derfor fik lagt dræn. 
men hvis dit barn kun er et par måneder så er det meget normalt at de ikke vil ligge selv - og helst vil være hos mor

Jeg føler virkelig med dig, jeg havde det også hårdt i starten af mit mor liv med en baby der især havde meget vanskelig ved at falde i søvn igennem hele dagen, jeg gik helt ned på det - også pga. andre ting.

En ting der kan hjælpe bare lidt, det er at sætte ens forventning til daglige gøremål og husligepligter ned. Hav maks en ting der skal klare i løbet af dagen og ikke noget som hovedrengøring. Det kan være tømme opvaskemaskinen. Også må det rode og være lidt beskidt indimellem. 

Og prøv at slappe af i, at være lænket til sofaen eller hvad det måtte være, se en yndlingsserie eller andet. Selvom det er svært at komme dertil, så er det et stort skridt hvis man kan vænne sig til situationen som den er lige p.t., og finde en slag ro i at det er ok, at “blomstre” på sofaen med babyen, hvis det er det baby har brug for.

Er der nogen der kan hjælpe dig nogle timer indimellem, så du kan få lidt tid til dig selv?

Og hvis du tror du har/er ved at udvikle en efterfødselsreaktion eller lign. så tag fat i din sundhedsplejerske/læge.

Mange kram til dig

Pu ha, det lyder hårdt.

Hvor gammel er han nu? Er du alene om ham? 

Har du overvejet, som du har fået en fødselsdepression? Jeg tænker i hvert fald, at du bør gå til lægen og nævne de her ting, og evt. lufte den tanke. 

Der kan godt være lange perioder, hvor de små er sådan, og det er mega hårdt!! Har du forsøgt med en bæresele? På den måde er han tæt på dig og du kan lave en masse samtidig. Jeg har haft samme problem nemlig, og det hjalp en del, selv om det stadig er hårdt.

Læs op på "high-need baby" og se, om de passer på din dreng. Det kan give ro i maven, at vide, at du ikke er alene - vi er masser af mødre, der har haft babyer som din. Og det ER hårdt, og det føles ensomt, fordi mange ikke helt forstår. 

Jeg har haft to high-need babyer, og mine barsler har føltes som ren overlevelse. Mine piger har alle dage været sunde og raske og blev tjekket igennem i hoved og røv, for som babyer var de SURE. De var klistrede, nægtede at ligge selv i et halvt minut, gad ikke sove, osv. Begge blev meget, meget nemmere, da de begyndte at kravle, og endnu nemmere, da de lærte at gå. 

Det går over, og det bliver bedre. Men det er okay at være træt, skuffet og presset indtil da.

Jeg tænker også prøv en vikle. Med lidt øvelse kan du ligge dig til at sove med den om dagen. 

Jeg ved godt det ikke giver sådan super meget frihed til dig, men jeg lærte tilsidst at vikle min søn til han sov. Få ham ud af den sovende i barnevognen, hvor jeg så kunne trille lidt så sov han 

Bare kæmpe kram til dig!!! 

Begge mine børn har været sådan - og der blev også tjekket alting. Ville ikke have overlevet nr 2 (hvor jeg jo også bare skulle kunne tage mig af den store) uden min vikle 

Anonym skriver:

lær at bruge en strækvikle. Min yngste levede de første 4 måneder af sit liv i en strækvikle. Han ville nemlig også kun være hos mig. Det giver dig så meget mere frihed, så er han tæt på dig og du vil kunne bruge dine arme og få lidt mere “frihed”. Jeg kan godt relatere til det. 

Han er 4,5 måneder og han er ikke så vild med det i særlig lang tid af gangen, prøver også nogle gange med fastvikle og det er lidt samme resultat. Det længste jeg har haft ham oppe i stræk og fastvikle er 20 min.