Øv, jeg synes det er lort at være gravid lige nu. Jeg er i uge 8, og jeg var ellers begyndt at få det lidt bedre efter meget kvalme i de første uger. Men nu er det bare vendt igen, og jeg føler bare, jeg ingenting kan. Jeg har været på arbejde fra 8-12 i dag, da jeg kom hjem, sov jeg i halvanden time, og har bare været helt splattet resten af dagen.
Jeg gruer for i morgen, hvor jeg skal være på arbejde fra 8-17:30 og tilbringe en god del af dagen udendørs. Jeg er så træt hele tiden, at jeg er ved at dejse om.
Jeg har to børn i forvejen, og jeg har bare nul overskud til dem. Min mand er her jo heldigvis, og jeg tror børnene har det fint, men det er bare så pissetræls at jeg nærmest ikke magter andet end at tænde for Gurli Gris.
Jeg ved jo godt, at det er fint nok at have symptomer, og at det nok går over - men i de to andre graviditeter har jeg bare slet ikke haft det så slemt som nu. Jeg er jo også blevet lidt ældre, og graviditeter er forskellige. Men det føles godt nok, som om der er lang tid til uge 12 - eller hvornår det her stopper.
Jeg vil gerne have det her barn - men fåååårk hvor jeg røvpissehader at være gravid! (Pardon my french)...
Jeg ved ikke, hvad jeg vil have fra jer andre herinde, siden jeg skriver det her opslag. Jeg tror bare, jeg trænger til at komme lidt ud med det - der er jo næsten ingen der ved jeg er gravid endnu, så jeg har ingen at klage til
Hold ud! Jeg tænker det bliver bedre når du kommer i 2. trimester.
Da jeg ventede vores nr. 3 troede jeg virkelig ikke jeg kunne overleve den træthed jeg var overmandet af. Shit jeg var træt. SOM I FUCKING TRÆT
Når jeg kom fra job efter at have hentet de to store, måtte jeg lægge mig i sengen 20 minutter, før jeg var i stand til at lave noget eftermiddagsmad til dem. Heldigvis var de rimelig overbærende og sommetider hvilede de lige 20 minutter sammen med mig, med enten en bog, en ipad, eller vi satte lidt rolig musik på og bare lå. De 20 minutter var guld værd og næsten altafgørende for at resten af dagen kunne gennemføres bare nogenlunde.
Min mand kom først hjem kl. 17.45 så der var jeg altid i gang med aftensmaden.
Men så tog han også over med resten og vi gik tidligt i seng i den periode. Men det vendte heldigvis for mig da jeg var 15 uger henne eller sådan noget. Det var rart og tydeligt at mærke forskellen og overskuddet til de store blev markant bedre.
Trætheden kom så igen 4 ugers tid før jeg skulle føde. Men altså der var jeg jo gået på barsel, så jeg kunne nå at sove en lur inden jeg skulle hente børn. 
