Jeg har en pige på knap 11 måneder. Hun har altid været en glad, men også viljefast pige. Hun har altid sovet godt om natten og er virkelig god til at aktivere sig selv. Hun har på mange punkter været et nemt barn.
Hun trillede da hun var 4,5 måned og begyndte at krybe i starten af december. Hun har derfor været godt med motorisk, men der er bare ikke sket noget siden. Hun kravler ikke ... Hun er begyndt at trække sig op og sidde i w stilling ved hendes bobles ting og vil rigtig gerne op og stå og gå selvom hun ikke er helt klar til det motorisk endnu. Hun kan også stå og vugge i kravlestilling og har kunnet det i et par måneder, men med det samme hun indser hun ikke kommer fremad smider hun sig på maven og kryber i stedet.
Jeg er ikke bekymret. Vores store pige var også “langsom” men hun er jo kommet godt efter det og jeg ved at hun ikke kommer til at krybe i skole, men hvor er det bare frustrerende at have den følelse i maven af at ens barn bare er mega bagefter når alle andre på samme alder kan meget mere. Man skal og må ikke sammenligne børn men jeg kan da ikke være den eneste der får den trælse fornemmelse i maven og på nogle punkter også tænker at jeg måske ikke har gjort nok for at udfordre hende.
I vuggestuen vil hun ikke være på maven og derfor sætter de hende på numsen hvor hun ikke kan komme videre fra og derfor får hun ikke udfordret det der hvor hun har flest vågne timer
Anmeld
Citér
