Vil lige dele min erfaring, på trods af jeg tror det meget forskelligt fra graviditet til graviditet hvordan det opleves overvægtige eller ej.
Min første var jeg åleslank 62 kg og 172 cm høj. Havde den værste graviditet og tog VOLDSOMT på, både væske og fedt. Alt ved den graviditet var hæsligt og svor jeg aldrig ville gøre det igen. (Blev ikke tilbudt sukkertest pga BMI og alt andet var sååå fint, men helt ærligt sådan som min almene tilstand var under graviditeten burde jeg nok). Selv fødslen var hæslig.
Anden graviditet, (ja man glemmer jo hvad man lover sig selv) havde ikke tabt mig ret meget så vejede 80 kg og tog nok 20 kg på ca. Havde en lidt bedre graviditet. Blev heller ikke tilbudt sukkertest denne gang men det var nok fint nok, for havde ikke de samme symptomer som i første graviditet og følte mig generelt lidt bedre. Kom ikke til nogle ekstra ting og fødslen var fantastisk og hurtig.
Denne gang havde jeg en start vægt på 90 kg
og skulle virkelig hører for det af ALLE i sundhedsvæsenet... Følte det blev en sport at snakke om hvor fed jeg var... Begyndte allerede fra start at frygte det hele, og endte med at lade være med at komme til tredje lægetjek og undgik sukkertesten fordi jeg ikke magtede at hører på dem. Når det så er sagt, så har jeg haft den BEDSTE graviditet, tabte mig i starten og endte på 85 kg og lå faktisk der hele graviditeten (dog ikke den sidste måned der fik jeg væske i benene). Men havde det SÅ GODT, følte mig sund og bevægede mig meget mere end i de andre graviditer, spiste det rigtige hele vejen igennem og var generelt bare sund. Håret skinnede og neglene havde aldrig haft det bedre. Forstod slet ikke at sundhedsvæsenet ikke kunne se hvor godt jeg havde det, men kun fokuserede på vægten...
Så alt i alt for mit vedkommende, så var min sidste graviditet den bedste trods den med flest kg.
Desværre er der bare ikke det sundhedsvæsenet fokusere på. De var ligeglade med hvordan jeg havde det og oplevede det.
Anmeld
Citér