Min søn på (snart) 9 år hader mig

Jeg tænker ikke at han mener det, så længe det bliver sagt i en konflikt/når han er sur 

Når det er sagt tror jeg du er nødt til at indse at det er en stor dreng du har og ikke en på 3 år 

Han er stor nok til enten selv at ligge og læse i et kvarters tid og så godnat eller også bare godnat. Han er 9 år

Mht til iPad /PlayStation giv ham lov 1-2 timer om dagen (hvad du nu tænker er rimeligt i jeres dagligdag) og sæt et æggeur når tiden er ved at være gået.

Men imponerende at I har tid til PlayStation om morgenen når du også skriver om en konfliktfyldt morgen mht tøj mm

Anonym skriver:

Min søn bliver 9 om lidt.

 

Jeg elsker ham ubeskriveligt højt og jeg fortæller ham det hver dag. Jeg krammer og kysser ham hver dag.

 

MEN det er så hamrende hårdt at være mor nogle gange.

Min søn fortæller mig dagligt imens at han er sur at han ikke kan lide mig, hader mig, ikke elsker mig, ville ønske han ikke havde mig som mor, at han vil have en anden mor osv osv osv.

 

Det er så hårdt at høre på. Nogle gange bryder jeg sammen, andre gange bliver jeg kamp vred, hæver stemmen, råber, ikke råber og andre gange som er de fleste siger jeg til ham roligt at jeg er ked af han siger sådan men at han har mig som mor og det kan ikke laves om og at jeg kan lide ham og elsker ham alligevel.

Andre gange har jeg prøvet at sige “skal vi gå i netto og finde en ny mor” for at prøve at vende den i sjov.

 

Jeg tror virkelig ikke han kan lide mig. Og jeg græder faktisk når jeg skriver dette.

 

Han bliver sur hver dag. Jeg har erfaret at når han spiller Playstation eller ser/spiller på ipad om morgenen, selvom det er efter han har spist morgen mad, børstet tænder, pakket taske og tøj på, bliver han sur når jeg beder ham slukke fordi vi skal gå. Jeg skal sige det 10-15 gange og til sidst bliver jeg sur, og derfor har jeg sagt at der ikke må spilles/ses ipad eller spille Playstation om morgenen.

 

Heller ikke Playstation/ipad inden senge tid.

Fordi han ikke vil slukke og bliver sur og mest fordi der plejer vi at læse bog synger og møs kram godnat imens jeg er der til han falder i søvn.

 

Han snakker utrolig grimt og bliver sur over alting faktisk, hvis det ikke passer ham.

Her er eksembler som gør ham sur:

Han skal i bad

Lave lektier efter skole

Nu er det senge tid

Hvis maden ikke passer ham

Hvis han får et nej

Hvis han ikke får det han vil have

Hvis tøjet driller

 

Osv.

 

Når han bliver sur, ender det ud i han taler grimt som beskrevet ovenover med hvor meget han hader mig og grimme ord som: kælling, idiot, dumme mor, lorte mor, grimme mor osv osv osv.

 

Til sidst bliver jeg hysterisk, ked, vred osv jeg ved ikke hvad jeg skal gøre for at stoppe ham.

 

Som konsekvens har jeg sagt at taler han grimt er der INGEN ipad eller Playstation resten ad dagen. Og sådan siger jeg hver gang. Så kan han finde på at lægge sig på sin seng med krydsede arme resten af dagen i surhed fordi han ikke må spille Playstation eller ipad og som han siger “han har ikke andet at lave”.  

 

Fx i morges spørger han mig “må jeg godt spille Playstation” jeg siger “nej ikke om morgenen”

Han bliver sur. Og dette surhed varede en time, lige til vi ramte skolen kl.7:55

Det tager hårdt og det ødelægger hele morgenen også for ham, han ender med at græde. Jeg fortæller ham jeg elsker ham og stadig kan li ham selvom dette sker men at jeg bliver gal og sur over dette skal være hver morgen og at jeg ikke orker denne ballade. .

Han kastede også med sit tøj fordi det drillede. Han ville ikke komme og få morgen mad.

Og sådan er det næsten hver morgen.

 

Hvad skal jeg gøre ? Har brug for noget hjælp og råd til hvad jeg gør forkert og hvad jeg ellers skal gøre ?

 

Hvilke konsekvenser skal dette have osv.

Jeg begynder at tro han virkelig ikke kan lide mig

Hilsen en ked mor

Altså det der skema, synes jeg er en god ide. 
Der er også piktogrammer, til at vise hele dagen(forskellige dage). 

Er han selv med til at vælge tøj? 

Hjælper han til med mad? 

Og så tænker jeg at ipad/playstation skal stoppes om morgen.. 

Aften? ved du hvorfor han har brug for at du sidder derinde? (altså snakket med ham om det) 

Og så snak med ham, en snak bare jer to, omkring det hvorfor han er så sur? (i kan jo kigge på det der skema sammen) 

Anonym skriver:

Min søn bliver 9 om lidt.

 

Jeg elsker ham ubeskriveligt højt og jeg fortæller ham det hver dag. Jeg krammer og kysser ham hver dag.

 

MEN det er så hamrende hårdt at være mor nogle gange.

Min søn fortæller mig dagligt imens at han er sur at han ikke kan lide mig, hader mig, ikke elsker mig, ville ønske han ikke havde mig som mor, at han vil have en anden mor osv osv osv.

 

Det er så hårdt at høre på. Nogle gange bryder jeg sammen, andre gange bliver jeg kamp vred, hæver stemmen, råber, ikke råber og andre gange som er de fleste siger jeg til ham roligt at jeg er ked af han siger sådan men at han har mig som mor og det kan ikke laves om og at jeg kan lide ham og elsker ham alligevel.

Andre gange har jeg prøvet at sige “skal vi gå i netto og finde en ny mor” for at prøve at vende den i sjov.

 

Jeg tror virkelig ikke han kan lide mig. Og jeg græder faktisk når jeg skriver dette.

 

Han bliver sur hver dag. Jeg har erfaret at når han spiller Playstation eller ser/spiller på ipad om morgenen, selvom det er efter han har spist morgen mad, børstet tænder, pakket taske og tøj på, bliver han sur når jeg beder ham slukke fordi vi skal gå. Jeg skal sige det 10-15 gange og til sidst bliver jeg sur, og derfor har jeg sagt at der ikke må spilles/ses ipad eller spille Playstation om morgenen.

 

Heller ikke Playstation/ipad inden senge tid.

Fordi han ikke vil slukke og bliver sur og mest fordi der plejer vi at læse bog synger og møs kram godnat imens jeg er der til han falder i søvn.

 

Han snakker utrolig grimt og bliver sur over alting faktisk, hvis det ikke passer ham.

Her er eksembler som gør ham sur:

Han skal i bad

Lave lektier efter skole

Nu er det senge tid

Hvis maden ikke passer ham

Hvis han får et nej

Hvis han ikke får det han vil have

Hvis tøjet driller

 

Osv.

 

Når han bliver sur, ender det ud i han taler grimt som beskrevet ovenover med hvor meget han hader mig og grimme ord som: kælling, idiot, dumme mor, lorte mor, grimme mor osv osv osv.

 

Til sidst bliver jeg hysterisk, ked, vred osv jeg ved ikke hvad jeg skal gøre for at stoppe ham.

 

Som konsekvens har jeg sagt at taler han grimt er der INGEN ipad eller Playstation resten ad dagen. Og sådan siger jeg hver gang. Så kan han finde på at lægge sig på sin seng med krydsede arme resten af dagen i surhed fordi han ikke må spille Playstation eller ipad og som han siger “han har ikke andet at lave”.  

 

Fx i morges spørger han mig “må jeg godt spille Playstation” jeg siger “nej ikke om morgenen”

Han bliver sur. Og dette surhed varede en time, lige til vi ramte skolen kl.7:55

Det tager hårdt og det ødelægger hele morgenen også for ham, han ender med at græde. Jeg fortæller ham jeg elsker ham og stadig kan li ham selvom dette sker men at jeg bliver gal og sur over dette skal være hver morgen og at jeg ikke orker denne ballade. .

Han kastede også med sit tøj fordi det drillede. Han ville ikke komme og få morgen mad.

Og sådan er det næsten hver morgen.

 

Hvad skal jeg gøre ? Har brug for noget hjælp og råd til hvad jeg gør forkert og hvad jeg ellers skal gøre ?

 

Hvilke konsekvenser skal dette have osv.

Jeg begynder at tro han virkelig ikke kan lide mig

Hilsen en ked mor

Nu er min dreng 'kun' 7 år, men han har været meget lignende. Han er ikke decideret sensitiv men har nogle træk af det og autisme. Han har brug for struktur og klarhed. Vi behøver ikke strukturere til punkt og prikke, men f.eks. at i det tidsrum skal vi have gjort det og det. Her bruger vi på hjemmedage piktogrammer. En anden ting vi bruger er de 9 h'er. På den måde kan vi nogen gange undgå konflikter fordi vi har gjort 'overvejelserne' for ham, og han derved ved hvad der forventes. Hvis vi f.eks. sagde han skulle dække bord, gjorde han det enten kun til sig selve eller kun tallerkner til alle. Hvis vi f.eks. siger han skal læse to sider i en bog, og der så er billed på den ene af dem skal vi inden da have afklaret om det er to sider med tekst eller om det decideret er to sider uanset om der så er billed eller ej. Jeg har mange eksempler på, hvor situationer bliver uoverskuelige hvor han så reagerer på samme måde som din søn. Vi har været der hvor han også har reageret fysisk på mig. Vi har endda haft kommunen ind over, fordi han begyndte at reagere i børnehaven. Efter vi har struktureret dagen mere og fortalt han løbende hvad der skal ske f.eks. inden han skal i seng, så er han blevet en helt anden dreng igen og konflikterne er langt mindre. Han reagerer ikke fysisk længere, og råber ikke så tit af mig længere. Jeg kan mærke hans reageren skyldes frustrationer fordi vi 'ikke forstår ham'. 

Her er et link til de 9 h'er. https://adhd.dk/mestringsbanken/planlaegning-og-overblik/de-9-magiske-her/

Wow.

Som det første ville jeg tage fra ham alt hvad han ejer-PS,telefoner osv.

Som anden- ville jeg kræve at sige undskyld hver gang han fik sagt noget fornærmende. 

Som tredje- er han et delebarb? Undskyld,læste ikke andre kommenter

Hold ud!

Du er på prøve. Men som mor skal du vede,at du harmagt ig det dig der opdrager en kommende mand i vores samfund 

Det lyder godt nok hårdt.. 

Jeg har en dreng, der også kan blive meget vred og gå helt i selvsving med skrig, tårer og sparken ved et nej - ISÆR når det kommer til ipad. Han er dog “kun” 6 år, så det er lidt en anden alder og han kalder os heldigvis ikke nogen ting... endnu. Men han går som sagt også i selvsving nogle gange, når ipaden skal lægges, MEN det er de dage, hvor der ikke er en håndgribelig begrænsning. Her er reglerne for skærm og ipad normalt sådan: 

fjernsyn inden morgenmad og efter aftensmad 

en halv times ipad eller Playstation om eftermiddagen - i weekenden kan de få lidt mere tid, fx 1 time

Pga diverse corona hjemsendelser og en baby lillebror læmpes der lidt på skærm reglerne herhjemme for tiden, men fælles er, at når han får ipaden, skal han sætte et ur på 30 minutter som det første og så ved han hvor lang tid, han har og lægger den oftest pænt når uret har ringet. Hvis vi siger at han ikke behøver at sætte ur, fordi det er weekend, så kommer balladen oftest. Men når han selv sætter et ur og især når tiden er den samme hver gang, så synes jeg det fungerer virkelig godt. 
Min tanke er at børn har virkelig godt af faste rammer og grænser, og det lyder til at I er godt på vej med det. Lav evt. en regel om at han kun spiller ipad om eftermiddagen og selv skal sætte et ur på den - så kan I bestemme hvor lang tid, han får. Spiller han Playstation kan et æggeur være en idé. Og her har jeg en mand der også spiller computer (om aftenen), men som ved at det kan være frustrerende at skulle ud af spillet midt i en bane, så derfor lader vi ham lægge den så snart banen er slut, hvis uret ringer midt i en bane - på den måde er det heller ikke så pludseligt at han bliver afbrudt, men der er ligesom en afslutning, hvis det giver mening. 

Jeg håber I finder en god løsning for hele familien. Her er rådet: faste og håndgribelige begrænsninger og forståelse for frustrationen, fx ved at skulle forlade spillet midt i en bane. 

Desuden beundrer jeg meget at du kan pjatte lidt med det og snakke pænt og kærligt til ham i sådanne situationer! Fortsæt endelig med det og held og lykke. 

Først vil jeg sige at selvom din søn siger han hader dig, så er jeg ret sikker på han ikke mener det. Jo sikkert i det øjeblik han siger det, fordi han bliver sur på dig. Men det er altså ikke det samme som at han ikke kan lide dig. Jeg tænker lidt at han har brug for grænser og at du er konsekvent overfor ham.  Jeg bider mærke i at han bliver sur over ting hvor det er noget han skal. Men han må jo lære at man nogen gange må gøre ting man ikke har lyst til. Og ting andre bestemmer man skal. Måske fokus skal være at han lærer at håndtere sine frustrationer over det? 

Jeg synes det er imponerende at du siger 15-16 gange til ham at han skal slukke. Jeg ville max finde mig i at sige det 3 gange. Så tænker egentlig det er fint at beslutte at der ikke er ipad om morgenen. Hvad gør du når han ligger og surmuler på sengen over ikke at gå sin vilje? Holder du fast i beslutningen? 

Vi har også haft perioder hvor skærmen gav anledning til humørskift. Så har vi holdt en pause og kreativiteten og initiativet til anden leg dukkede op igen. Hos os hjælper det at holde en pause fra det ikke første dag selvfølgelig. 

Jeg kan se på dine eksempler at han reagerer negativt hver gang der sættes krav til ham.

Han kan simpelthen ikke rumme de krav og derfor reagerer han som han gør. Som andre forslår tror jeg at struktur og klare rammer er løsningen, så han ikke skal forholde sig til så meget og verden er ‘genkendelig og overskuelig’. 
vis ham at du kan rumme ham og hans følelser.