Vores dreng, som lige er fyldt 4, er vokset fra sin løbecykel henover vinteren. Han har været meget glad for den og er virkelig god til at køre på den.
Han skal snart have sin første rigtige cykel, men jeg ved ikke, om vi også skulle købe ham en løbecykel? Der går jo lidt tid, inden han kan køre godt på den rigtige.
Hvornår er jeres stoppet med at bruge løbecykel?
Jeg kan kun tale af egen erfaring: vælg en rigtig cykel og vælg en god cykel, der ikke er for tung. Og cykel hver dag/så ofte som muligt for at øve.
Og drop støttehjul, pind og andre lign tiltag. Hvis han er god på løbecykel, er det overflødigt. Der var rådet fra vores cykelhandler.
Vores søn kørte på lille løbecykel og stor løbecykel fra 1,5 år til 3 år og 9 måneder, hvor han fik en rigtig cykel. Det tog ham præcis 15 minutter at knække koden. Stor parkeringsplads, cykelhjelm, mig i løbetøj og godt fat i jakke-kraven på ham. Fordelen ved årstiden nu er, at termotøjet tager af for små-skrap. Ingen sommerknæ, som slår sig. Masser tillid.
Held og lykke
Vh.
Anmeld
Citér