5 årig sur og tvær.

Synes virkelig jeg skal bruge meget energi på at holde min 5 årlige dreng glad, for at han alligevel bare finder noget nyt at være sur over, hele tiden. Han er enormt Rasmus modsat samtidig med der ingenting skal tip at han er knotten. 

mere det en fase, unormalt eller hvad pokker er der gået galt .. 

Min dreng fylder 6 i næste uge, og vi har godt nok også været igennem en laaaaang periode med konstant sure miner og også Rasmus modsat. Han har meget temperament og har lidt svært med det med de mange følelser. Og synes alt er de andres skyld. Selv når han har gjort noget galt, og får skæld ud - så bliver han sur over at have fået skæld ud.

Jeg forsøger at snakke med ham om det - både at man bruger meget energi på at være sur, at det ikke er rart for noget (slet ikke ham selv), at det jo ikke er fair at han bliver sur når det er ham selv der har gjort noget forkert osv. Og ikke mindst at man jo godt kan tage en aktiv beslutning om at stoppe med at være sur. Og heldigvis er der kommet en forbedring på det seneste.

Så jeg tænker ikke der er noget galt, men i den alder mangler de nok lidt selvindsigt, og har brug for lidt hjælp til at forstå og styre de følelser der kommer. Så kun en fase - men I vil nok nedsætte længden samt gøre alle en tjeneste ved at hjælpe ham på rette vej.

Snak, snak, snak, spørg til & forklar. Få ham til at sætte ord på, få ham til at tænke over hvis situationen var omvendt osv.

Lomm skriver:

Min dreng fylder 6 i næste uge, og vi har godt nok også været igennem en laaaaang periode med konstant sure miner og også Rasmus modsat. Han har meget temperament og har lidt svært med det med de mange følelser. Og synes alt er de andres skyld. Selv når han har gjort noget galt, og får skæld ud - så bliver han sur over at have fået skæld ud.

Jeg forsøger at snakke med ham om det - både at man bruger meget energi på at være sur, at det ikke er rart for noget (slet ikke ham selv), at det jo ikke er fair at han bliver sur når det er ham selv der har gjort noget forkert osv. Og ikke mindst at man jo godt kan tage en aktiv beslutning om at stoppe med at være sur. Og heldigvis er der kommet en forbedring på det seneste.

Så jeg tænker ikke der er noget galt, men i den alder mangler de nok lidt selvindsigt, og har brug for lidt hjælp til at forstå og styre de følelser der kommer. Så kun en fase - men I vil nok nedsætte længden samt gøre alle en tjeneste ved at hjælpe ham på rette vej.

Snak, snak, snak, spørg til & forklar. Få ham til at sætte ord på, få ham til at tænke over hvis situationen var omvendt osv.

Jeg forsøger virkeligt også hele tiden, at snakke med ham om det og få sat ord på det. Håber virkeligt også bare det er en fase, har kontaktet børnehaven og der i gennem skal jeg have lagt en plan med en socialrådgiver, og få lidt støtte til at være mere tydelig osv. for det er også blevet et problem i børnehaven, med den stædighed. Han har også en del temperament - ikke på den negative måde, som bare resultere I en ekstrem stædighed. 

F.eks i går blev han sur da en ven i børnehaven sagde han godt kunne tænke sig at komme hjem til os en dag, så blev han enormt sur over det ikke kunne lade sig gøre. Så han kunne hverken tage overtøj på, gå med ud af børnehaven eller noget, og pædagogen var meget uforstående, fordi han havde været så glad og haft en helt vildt god dag. Og han var sur over det længe, og hver gang jeg fik “reddet” den kom der lige en ny ting. 

Det er bare ved at være hårdt at holde hovedet koldt hele tiden, når man står alene med 2 børn og fuldtidsarbejde, og han bare modarbejder mig så meget. Så tror det er en god ide, lige at få vendt det med familiehuset, for kan godt mærke at min tålmodighed er ved at være væk, selvom jeg gør mig Allerbedste. 

Anonym skriver:

Synes virkelig jeg skal bruge meget energi på at holde min 5 årlige dreng glad, for at han alligevel bare finder noget nyt at være sur over, hele tiden. Han er enormt Rasmus modsat samtidig med der ingenting skal tip at han er knotten. 

mere det en fase, unormalt eller hvad pokker er der gået galt .. 

Er det min søn du skriver om? HAHAHA.

her er det sådan ca alt der er galt og mere til. Den 8 februar fyldte han 5 år. Dagen før ved sengetid snakker vi om at imorgen er han 5 år (noget han virkelig glædede sig til) og så gik han ellers fuldstændig i koma fordi så kom han til at savne at være 4 år. Generelt er han i en periode lige nu hvor alt er galt og han bliver sur og tvær over det mindste. 

Din dreng er helt normal. Det bliver bedre....

en dag

Anonym skriver:

Jeg forsøger virkeligt også hele tiden, at snakke med ham om det og få sat ord på det. Håber virkeligt også bare det er en fase, har kontaktet børnehaven og der i gennem skal jeg have lagt en plan med en socialrådgiver, og få lidt støtte til at være mere tydelig osv. for det er også blevet et problem i børnehaven, med den stædighed. Han har også en del temperament - ikke på den negative måde, som bare resultere I en ekstrem stædighed. 

F.eks i går blev han sur da en ven i børnehaven sagde han godt kunne tænke sig at komme hjem til os en dag, så blev han enormt sur over det ikke kunne lade sig gøre. Så han kunne hverken tage overtøj på, gå med ud af børnehaven eller noget, og pædagogen var meget uforstående, fordi han havde været så glad og haft en helt vildt god dag. Og han var sur over det længe, og hver gang jeg fik “reddet” den kom der lige en ny ting. 

Det er bare ved at være hårdt at holde hovedet koldt hele tiden, når man står alene med 2 børn og fuldtidsarbejde, og han bare modarbejder mig så meget. Så tror det er en god ide, lige at få vendt det med familiehuset, for kan godt mærke at min tålmodighed er ved at være væk, selvom jeg gør mig Allerbedste. 

 

Vi får et uegentligt nyhedsbrev fra børnehaven - for et par måneder siden stod det nævnt at der var en del konflikter fordi alle mente de havde ret, og nægtede at give sig.  Der blev nævnt at mange generelt var bedrevidende /  påståelige / stædige & usamarbejdsvillige.

Så det er en hel generel ting i den alder - meget rart at vide når nu vores egen dreng til tider er så virkelig svær at danse med. For vi har da også haft vores tvivl. Men som sagt er det så småt ved at vende nu han er næsten 6.

Tja, da min yngste var i den alder, fik hun et time langt hysterisk anfald over at hun var den eneste i familien, der er rigtigt blond...!

Jeg tænker, at det er vigtigt at lære ungerne at håndtere vreden og irritationen, men det er mindst lige så vigtigt at give plads til vreden og det dårlige humør. Man må gerne have en dårlig dag, eller blive ked eller vred over noget, uden at man straks skal "håndteres" eller "opmuntres" eller sætte ord på.

Herhjemme er den eneste regel, at vi alle sammen skal være her, så hvis man er i SÅ dårligt humør at det går ud over resten af familien, så er man nødt til at gå et andet sted hen, fx værelset, indtil man har lyst til at være sammen med andre igen. Går man for sig selv, kan man enten selv komme og gerne ville snakke, og ellers kommer mor eller far og spørger om man har brug for en krammer eller en snak eller begge dele. 

Børn kan indtil de er 5/6 år kun være i en følelse af gangen. Derfor kan man ikke tale dem til ro, hvis de bliver hysteriske. Det er rent fysisk i hjernen at der sker et nedbrud. Og særligt svært er overgangen ofte fra 5-6år. Her sker de største forandringer i hjernen.

Min 5-årige fik i dag et anfald af gråd over, at vi havde givet hendes babyrangle til ny baby. Hun gik grådamok og “savnede” den var bange for at glemme den. I virkeligheden handler det om, at hun møder modstridende følelser over, at blive stor. Og hun stadig er meget lille i sine følelser men meget optaget af at være stor. 

Hun har også skældt mig ud, fordi jeg ikke kunne bygge et rigtigt tag af papir! Fordi “selvfølgelig kan mor jo det! Du prøver bare ikke rigtigt. Eller har øvet  for lidt” 

Når børn når ca 5-7 års alderen, så begynder de at kunne være i flere følelser på samme tid. De begynder at kunne mærke “tvivl” og den ambivalens, der eksisterer ved at have modstridende følelser. 

Det reagerer en del børn på ved at være “på tværs” påståelige og sure. Det er totalt normalt. 
Det er måde at finde sikkerhed i sine følelser. 
Og deres irrationelle følelsesudbrud er netop fordi, deres hjerne er så udmoden. Den er først ved at lære at balancere med følelserne og hensigtsmæssige reaktioner - men som vi alle ved, tager det laaaaang tid at blive en mester til at gå på Line. 

så din dreng er normal :-) 

Lomm skriver:

Vi får et uegentligt nyhedsbrev fra børnehaven - for et par måneder siden stod det nævnt at der var en del konflikter fordi alle mente de havde ret, og nægtede at give sig.  Der blev nævnt at mange generelt var bedrevidende /  påståelige / stædige & usamarbejdsvillige.

Så det er en hel generel ting i den alder - meget rart at vide når nu vores egen dreng til tider er så virkelig svær at danse med. For vi har da også haft vores tvivl. Men som sagt er det så småt ved at vende nu han er næsten 6.

Vores 5 årige er sådan og hele stor gruppen. Den periode skal bare over 

Jeres beskeder beroliger mig så meget! Og kan godt høre, de alle sammen har den her til fælles, på hver sin og fælles måde. Her var børnehaven bare ude i, at de ikke mente han var skoleparat til sommer osv. og syntes måske også det virkede en smule voldsomt at bedømme det så ekstremt. 

den nye ting her lige for tiden er, at synes af mig i børnehaven gør han sur, lige ind til vi har forladt grunden. Vi har snakket en del ol det i denne uge, og det er lidt fremgang, men lunten er ret kort på det tidspunkt. 

Hurraaa der er simpelthen håb for at mit barn er normal!  
for hold op hvor er han enten strid og sur eller mega glad (til tider overglad)