Anonym skriver:
Ja det er lige præcis det - man har jo en tendens til at glemme at det heller ikke altid var guld og grønne skove dengang, og samtidig så er der også ting jeg nok ville have tacklet anderledes med den viden jeg har i dag.
Måske er det også følelsen af, at jeg faktisk ikke helt kan kende årene fra hinanden efterhånden, hvor der i mine yngre dage, var afgrænsede perioder - gymnasie, uni, rejser,bryllup,børn mm. Nu er det børnenes milepæle der gælder og tæller, men selvom jeg glædes over det, så føles det bare som om det er for tidligt i livet til, at der ikke sker noget spændende for mig. Pludselig er det sådan noget med, at vi har fået ny bil, nye havemøbler eller smagt en ny gin.. det er sådan nogle trivielle ting, som jeg i bund og grund er fuldstændig ligeglad med. Jeg får sådan en følelse af, at det er svært at mærke efter hvad jeg gerne vil, for 1. alt det fra ungdommen vil jeg jo i bund og grund ikke bytte med familielivet, og 2. hvis jeg skulle tænke vildt, så ville det være sådan noget med at tage familien med på jordomrejse, og det har vi ikke økonomi til, og min mand er heller ikke backpack typen, og så bliver det alle begrænsningerne der kommer i fokus, hvilket egentlig bare forstærker følelsen jeg startede med - melankoli 
Det kan være du skulle prøve at finde noget der gør dig glad? Altså selvfølgelig ikke på bekostning af familien, men tænker det også er vigtigt at have noget "mig"-tid. Igen, lige nu sætter corona lidt begrænsninger, men det lyder til at det ikke bare er pga corona du har det sådan her. Så måske kan du sætte dig ned og lave en liste over ting du synes er spændende og så prøve at finde en måde at realisere dem på? Du kan jo fx godt rejse uden familien, det kan måske bare være en weekend. Eller tage et tegnekursus, lær at spille et instrument, hoppe faldskærm eller hvad du nu lige synes er spændende.
Synes det er ok at man gerne vil have noget udover familielivet og gerne vil have lidt spænding indimellem.
Og så igen, der er helt sikkert mange mennesker der gerne vil bytte deres liv med dit, nogen gange tror jeg også man må give plads til at man er i en utilfreds fase. Men for ikke at risikere at gå og blive gnaven, så prøve at finde ud af hvad man kan arbejde hen imod for at blive tilfreds 
