Hvordan har i det med når i er ude og jeres større børn 6+ ikke lige får hørt efter eller glemmer at stoppe når der bliver sagt stop?
jeg bliver altid så skide usikker på mig selv og tænker over hvad de andre mon tænker om mig som forælder... det overskygger hele dagen for mig selvom det måske kun i virkeligheden er 5-10 minutter ud af mange timer det reelt kikser...
når barnet for eksempel kaster sne på et andet barn som siger stop eller lignende...
jeg føler kun det er mit barn der gør det og det er forfærdeligt det rumsterer sådan i mit hoved.. jeg tror slet ikke de andre forældre ligger nær så meget mærke til det som jeg føler...
kan jeres lidt større børn også finde på det når i er ude?
eller for eksempel mine to som er tætte aldersmæssigt skændes når vi er i byen.. det gør mig også mega flov at de har de konflikter for det har de andres børn ikke... men der er også bare mange flere år imellem så de leger slet ikke sammen på den måde og har ikke sen smags konflikter...
øv jeg synes det er træls jeg ikke kan slippe det...
håber nogle vil dele nogle tanker.
Anmeld
Citér