Jeg føler mig enormt krænket

Åh ja, det gode krænkelsesord. Men lige i den her kontekst tænker jeg det giver så meget mening. 

Jeg har for få dage siden fundet ud af, at jeg er gravid. Jeg har også en tråd herinde om det, anonym også. Meget uventet og ikke planlagt, så er stadig i tilvænningsfasen, da vi egentlig ikke ville have flere. Har dog besluttet at beholde barnet. 

Min mand arbejder i hjemmeplejen her i vores by. Han var i går nede på apoteket og købe graviditetsvitaminer til mig. Dette fordi jeg med min aktuelle arbejdetider ikke selv kan nå det inden for åbningstiden, og han skulle alligevel derind. Her er der så åbenbart en ægtefælle til en af de borgere, han kommer hos, der har overhørt apotekeren vejlede ham i hvilken type.

Ægtefællen vælger så at dele denne spændende oplysning med en af min mands kollegaer, der kommer i hjemmet. Og så spreder det sig som en steppebrand. Kollegaen synes åbenbart det er så fedt og spændende, at hun vælger at dele det med andre af min mands kollegaer OG hans leder. Og på nul komma fem ved alle på arbejdspladsen, at han skal være fsr igen...

Jeg er så ked af det. Jeg har ikke en gang selv vænnet mig til tanken endnu. Og vi ønskede bestemt ikke nogen skulle vide det endnu. Jeg kunne få en spontan abort, det kan være et sygt foster. Det har jeg faktisk ikke lyst til at involvere hele hans arbejdsplads i. Plus hele glæden ved selv på et tidspunkt at dele nyheden føler min mand er taget fra ham.

Jeg ved simpelthen ikke, hvordan jeg skal være i det her. Jeg føler mig decideret nøgen og enorm sårbart. Det her enormt privat, især fordi det er så uventet og en kæmpe omvæltning af hele vores fremtid. Og jeg kan ikke forstå, de kan finde på det. Borgeren først og fremmest, men så at kollegaen vælger at sladre til hele arbejdspladsen uden lige at drøfte med min mand, om han vil have nyheden ud.

Øv hvor er jeg ked af det. Jeg er slet ikke klar til det skal være så stor en ting endnu.. 

Det lyder vildt grænseoverskridende for jer begge to! Jeg kan virkelig godt forstå at du og din mand synes det er for meget. 

For det første synes jeg at din mands kollega har absurd dårlig dømmekraft. At viderebringe sladder om personlige forhold, som ovenikøbet er relateret til personaleforhold som forældreorlov m.v., er fuldstændig uacceptabelt. Det hører ingen steder hjemme!

Borgerens måde at få og håndtere informationen på er også absurd taktløs - tænk at stå der og lytte på andre menneskers apoteksindkøb! Det er totalt mangel på pli! Når det er sagt, så synes jeg, at det er kollegaen, der er værst. Hun burde trods alt have en eller anden kollegaloyalitet overfor din mand. 

Hvis jeg var din mand, så ville jeg gå til kollegaen og sige at hun havde overtrådt min og min families grænse, samt blandet sig i et personaleanliggende mellem mig og min leder - det er nemlig på ingen måde i orden, at hun viderebringer information som hun uberettiget er kommet for øre, og som endnu ikke har været drøftet med lederen ift. orlov m.v. Hun har ud over at bryde almindelig god opførsel videregivet en privat information, som man som mand først er forpligtiget til at oplyse sin arbejdsplads en måned før termin (hvis jeg ikke husker forkert). Det er den slags information, som potentielt kan stille din mand dårligere på arbejdspladsen, hvis lederen ikke er ordentlig og fair omkring at forældreorlov er en del af et moderne arbejdsmarked. 

Jeg ved ikke hvordan jeg ville formulere det konstruktivt, men jeg ville nok fortælle hende at hun burde overveje kraftigt, hvordan hun bidrog til et behageligt arbejdsmiljø, når hun løb med sladder på den måde.

Jeg ville også gå til min leder og fortælle hvor meget situationen ærgrede mig, og at jeg naturligvis var ked af at det var kommet hende for øre på den måde. Jeg ville nok også opfordre til at der blevet taget en generel kollegial snak om hvordan man behandler privat information og kollegaloyalitet på den arbejdsplads. For hvis der er sådan en sladderkultur på stedet, så bør der gøres noget ved det!

Ønsker jer det bedste - og kan virkelig godt forstå jeres følelser omkring det!

Kæmpe kram! Jeg ville ha hadet det  føler virkelig med dig 

Anonym skriver:

Åh ja, det gode krænkelsesord. Men lige i den her kontekst tænker jeg det giver så meget mening. 

Jeg har for få dage siden fundet ud af, at jeg er gravid. Jeg har også en tråd herinde om det, anonym også. Meget uventet og ikke planlagt, så er stadig i tilvænningsfasen, da vi egentlig ikke ville have flere. Har dog besluttet at beholde barnet. 

Min mand arbejder i hjemmeplejen her i vores by. Han var i går nede på apoteket og købe graviditetsvitaminer til mig. Dette fordi jeg med min aktuelle arbejdetider ikke selv kan nå det inden for åbningstiden, og han skulle alligevel derind. Her er der så åbenbart en ægtefælle til en af de borgere, han kommer hos, der har overhørt apotekeren vejlede ham i hvilken type.

Ægtefællen vælger så at dele denne spændende oplysning med en af min mands kollegaer, der kommer i hjemmet. Og så spreder det sig som en steppebrand. Kollegaen synes åbenbart det er så fedt og spændende, at hun vælger at dele det med andre af min mands kollegaer OG hans leder. Og på nul komma fem ved alle på arbejdspladsen, at han skal være fsr igen...

Jeg er så ked af det. Jeg har ikke en gang selv vænnet mig til tanken endnu. Og vi ønskede bestemt ikke nogen skulle vide det endnu. Jeg kunne få en spontan abort, det kan være et sygt foster. Det har jeg faktisk ikke lyst til at involvere hele hans arbejdsplads i. Plus hele glæden ved selv på et tidspunkt at dele nyheden føler min mand er taget fra ham.

Jeg ved simpelthen ikke, hvordan jeg skal være i det her. Jeg føler mig decideret nøgen og enorm sårbart. Det her enormt privat, især fordi det er så uventet og en kæmpe omvæltning af hele vores fremtid. Og jeg kan ikke forstå, de kan finde på det. Borgeren først og fremmest, men så at kollegaen vælger at sladre til hele arbejdspladsen uden lige at drøfte med min mand, om han vil have nyheden ud.

Øv hvor er jeg ked af det. Jeg er slet ikke klar til det skal være så stor en ting endnu.. 

Jeg ville da heller ikke tænke at det var en hemmelighed hvis en købte noget graviditetsrelateret og havde mig med. Så tænker der var en ærlig fejl, en misforståelse. 
at jeg så ville spørge først, er ikke nødvendigvis sådan alle ville tænke. 
men forstår godt jeres følelser - Heldigvis er der stadig familie og venner I selv kan fortælle det til

mor:) skriver:

Jeg ville da heller ikke tænke at det var en hemmelighed hvis en købte noget graviditetsrelateret og havde mig med. Så tænker der var en ærlig fejl, en misforståelse. 
at jeg så ville spørge først, er ikke nødvendigvis sådan alle ville tænke. 
men forstår godt jeres følelser - Heldigvis er der stadig familie og venner I selv kan fortælle det til

Kollegaen var IKKE med på apoteket. Trådstarters mand og trådstarters mands kollega arbejder som hjemmepleje hjemme hos den samme borger. Borgerens ægtefælle var på apoteket og så trådstarters mand købe graviditetsvitaminer. Borgerens ægtefælle vælger at sige det til trådstarters kollega, da denne kommer hjem til dem, og kollegaen vælger at sige det videre til alle og enhver på arbejdspladsen. Det er ikke en "misforståelse". Kollegaen kunne have valgt at spørge trådstarters mand først om det passede eller om det skulle gives videre, eller bare tag en professionel beslutning om at sådanne personlige oplysninger naturligvis ikke skal videregives før de kommende forældre selv vælger at dele det.

Jeg synes det er en virkelig rædselsfuld og egoistisk kollega, og jeg kan godt forstå TS.

Wow.. det er simpelthen ekstremt grænseoverskridende! Jeg var blevet SÅ edderspændt rasende. Borgen kan jeg måske forstå (ikke at det gør det ok!!) Jeg ved ikke hvor meget indhold de har i livet. Men kollegaen! Jeg er helt enig med at det skal tages op på arbejdspladsen. Og jeg tror sågar jeg selv havde ringet til vedkommende og skæld ud. 

Jeg kan simpelthen ikke begribe folk gør sådan noget. Det er SÅ privat! En graviditet er ikke allemandseje! Tænk at der stadig er folk der ikke ved, at man intet siger om det, før der bliver åbnet op for det af de kommende forældre. Min svigermor havde regnet det ud lææænge før vi sagde det, men ikke nævnt det med så meget som en mine.. dét er sgu pli! Jeg føler så meget med dig 

Jeg ville tage en snak med kollegaen og arbejdspladsen (eller det er selvfølgelig din mand, der skal det). Det er bare ikke i orden, at kollegaen fortæller om graviditeten. Jeg er helt ærligt chokeret over, at nogen kan finde på at videregive den slags oplysninger på en arbejdsplads uden at tale med personen, det omhandler først. Det er personlige oplysninger, og det bør faktisk have en eller anden form for konsekvens for den pågældende kollega. 

I forhold til borgeren, ville jeg lade det ligge. Jeg går ud fra, at der er tale om ældre borgere, og de har bare ikke nødvendigvis det samme filter/forståelse for, hvad der er ok at videregive af oplysninger. 

asphodel skriver:

Kollegaen var IKKE med på apoteket. Trådstarters mand og trådstarters mands kollega arbejder som hjemmepleje hjemme hos den samme borger. Borgerens ægtefælle var på apoteket og så trådstarters mand købe graviditetsvitaminer. Borgerens ægtefælle vælger at sige det til trådstarters kollega, da denne kommer hjem til dem, og kollegaen vælger at sige det videre til alle og enhver på arbejdspladsen. Det er ikke en "misforståelse". Kollegaen kunne have valgt at spørge trådstarters mand først om det passede eller om det skulle gives videre, eller bare tag en professionel beslutning om at sådanne personlige oplysninger naturligvis ikke skal videregives før de kommende forældre selv vælger at dele det.

Jeg synes det er en virkelig rædselsfuld og egoistisk kollega, og jeg kan godt forstå TS.

Ah okay- læste lidt for hurtigt. Tak for opklaringen. 
Ja det er super ærgerligt, men kan også være kollegaen fik det at vide på en måde, så det ikke virkede som en hemmelighed. men ja, kollegaen skulle have spurgt først. 
Til ts: Jeg forstår dig godt ts. Heldigvis har I stadig muligheden for at fortælle til de vigtige mennesker I jeres liv(familie og venner)

Hvordan har du det? 

Hej allesammen, 

Tusind tak for jeres svar og støtte, det betyder meget. Undskyld jeg ikke lige svarer enkeltvis 

Min mand har fået sagt tydeligt fra overfor kollegaen og haft en god snak med sin leder. Hun var heldigvis bare glad på hans vegne, men hun er også en god leder.

Nu er det jo bare at satse på, at graviditeten går godt, så alle ikke skal involveres I dén del. Lige nu har jeg det lidt bedre med det hele, men det hænger nok også sammen med, at jeg i det hele taget har vænnet mig lidt mere til tanken om, at vi skal være forældre igen!