Har nogen af jer brudt med jeres søskende?

Spring til sidste ulæste indlæg
Følg denne tråd

1.725 visninger
5 svar
1 synes godt om
23. december 2020

Anonym trådstarter

... og har I fortrudt?

Hvordan kan det være, at I har brudt og hvilke konsekvenser har det haft for jeres familie?

Anmeld Citér

Køb et abonnement på Vores Børn

Magasinet til dig med børn på 0-12 år

Priser fra 149 kr.

23. december 2020

MamaGulloev

Profilbillede for MamaGulloev
D. 4/7-14 kom min skønne pige D. 9/1-20 kom lillesøster

Jeg brød med min søster sidste år, og har ikke fortrudt. Hun har også brudt med vores mor, men ser stadig vores mormor af og til. I starten var det rigtig svært fordi vi begge var gravide og ventede barn med få måneders mellemrum. Det var også svært da hun fødte, og jeg ikke kunne være en støtte til min lillesøster og min nye lille nevø. Men overordnet set er jeg glad det. Jeg er glad for at slippe for hendes dømmende, nedværdigende kommentarer på mit moderskab og mit liv, og jeg er glad for ikke at skulle se på mens hun vælger mine børn til og fra efter forgodtbefindende. Hun er manipulerende og har flere narcissistiske træk. Hun er giftig for mig og jeg er glad for ikke at skulle se hende. 

Anmeld Citér

23. december 2020

CKJ

Profilbillede for CKJ

Jeg har ikke brudt - men har det meget stramt og svært med min bror. Og overvejer det ind imellem - hvorfor spørger du? 

Anmeld Citér

23. december 2020

JC2014

Profilbillede for JC2014

Jeg har ikke selv prøvet det, men min moster har valgt at bryde med min mor samt deres forældre. Inden da var der desværre en del konflikter der fyldte meget ind imellem. Efterfølgende har der været meget mere ro på når familien har været samlet. Jeg ved dog at min mor har været ked af det, og hun havde da helst set det anderledes, men har også sluttet fred med det. Det skaber dog stadig udfordringer i forbindelse med store fester i familien for de der stadig ser begge parter. Hvis min moster kommer, kommer mine bedsteforældre konsekvent ikke. Min mor og moster har dog valgt at være så voksne at de godt kan være i lokale sammen til f.eks. konfirmationer, mm., selvom de ikke taler sammen. Hvis man kan nå dertil, tror jeg at det ville være rarest for alle. 

Anmeld Citér

23. december 2020

moar34

Anonym skriver:

... og har I fortrudt?

Hvordan kan det være, at I har brudt og hvilke konsekvenser har det haft for jeres familie?



Ja jeg brød men min bror da han var psykisk syg , alkoholiker og truende overfor mig og mine børn. Han havde brug for hjælp men fik den aldrig og nu er han så død i en tidlig alder. 
Jeg fortryder nu at jeg ikke genoptog kontakten med ham og endnu mere prøvede på at få ham i behandling. 

hvad er problemstillingen Hvis jeg må spørge?  

Anmeld Citér

23. december 2020

Anonym trådstarter

moar34 skriver:



Ja jeg brød men min bror da han var psykisk syg , alkoholiker og truende overfor mig og mine børn. Han havde brug for hjælp men fik den aldrig og nu er han så død i en tidlig alder. 
Jeg fortryder nu at jeg ikke genoptog kontakten med ham og endnu mere prøvede på at få ham i behandling. 

hvad er problemstillingen Hvis jeg må spørge?  



Åh. Det lyder ikke rart. Bestemt ikke rart. Håber ikke det hjemsøger dig. 

Jeg har et svært forhold til min storebror. I dag har vi et fint, overfladisk forhold til hinanden, men fortiden gør bare ondt. Og jeg ved ikke hvordan jeg skal komme ud af det med ham, da fortidens traumer besøger mig en del. Han har været ondskabsfuld over for mig, ikke sådan drilleagtig, men rigtig ondskabsfuld. Mobbet mig, givet mig blodnæse, ødelagt en masse af mine ting og der har ikke været nogen forældre til at stoppe ham, da de arbejdede konstant og vi var ofte alene, ham og jeg.

 

Efter vi begge flyttede hjemmefra, begyndte vi at ses lidt igen (2-3 gange årligt) og det gik godt. I 6 år. Indtil vores far døde. Vi blev hamrende uvenner og vi faldt tilbage til de gamle roller - han storebror og jeg lillesøster. Han kaldte mig alt muligt og skubbede mig, så jeg faldt og slog hovedet i gulvet. Og jeg begyndte igen at blive bange for ham, og i dag er der noget uforløst mellem os, men vi kan bare ikke snakke sammen. Vi kan glemme det og komme videre, men vi kan ikke snakke om det, da han ikke føler han har gjort noget forkert. Vi har dog to stedsøskende, der bekræfter mig i volden og haden, han havde til mig som lille, men.. han erkender det ikke i dag.

 

Og det er begyndt at plage mig. Så meget, at jeg glæder mig over, hvis han melder afbud til noget familiekomsammen.. og jeg fryder mig over de dårlige ting der sker for ham. Og jeg føler mig som et dårligt menneske.

 

Derfor. Jeg ville bare høre andres historier, så jeg måske kunne spejle mig i dem.

Anmeld Citér

[ Spring til toppen ]

Gå til forsiden

Gratis eksperthjælp

Det er gratis at søge hjælp hos vores eksperter - se alle eksperterne her.