moar34 skriver:
Ja jeg brød men min bror da han var psykisk syg , alkoholiker og truende overfor mig og mine børn. Han havde brug for hjælp men fik den aldrig og nu er han så død i en tidlig alder.
Jeg fortryder nu at jeg ikke genoptog kontakten med ham og endnu mere prøvede på at få ham i behandling.
hvad er problemstillingen Hvis jeg må spørge?
Åh. Det lyder ikke rart. Bestemt ikke rart. Håber ikke det hjemsøger dig.
Jeg har et svært forhold til min storebror. I dag har vi et fint, overfladisk forhold til hinanden, men fortiden gør bare ondt. Og jeg ved ikke hvordan jeg skal komme ud af det med ham, da fortidens traumer besøger mig en del. Han har været ondskabsfuld over for mig, ikke sådan drilleagtig, men rigtig ondskabsfuld. Mobbet mig, givet mig blodnæse, ødelagt en masse af mine ting og der har ikke været nogen forældre til at stoppe ham, da de arbejdede konstant og vi var ofte alene, ham og jeg.
Efter vi begge flyttede hjemmefra, begyndte vi at ses lidt igen (2-3 gange årligt) og det gik godt. I 6 år. Indtil vores far døde. Vi blev hamrende uvenner og vi faldt tilbage til de gamle roller - han storebror og jeg lillesøster. Han kaldte mig alt muligt og skubbede mig, så jeg faldt og slog hovedet i gulvet. Og jeg begyndte igen at blive bange for ham, og i dag er der noget uforløst mellem os, men vi kan bare ikke snakke sammen. Vi kan glemme det og komme videre, men vi kan ikke snakke om det, da han ikke føler han har gjort noget forkert. Vi har dog to stedsøskende, der bekræfter mig i volden og haden, han havde til mig som lille, men.. han erkender det ikke i dag.
Og det er begyndt at plage mig. Så meget, at jeg glæder mig over, hvis han melder afbud til noget familiekomsammen.. og jeg fryder mig over de dårlige ting der sker for ham. Og jeg føler mig som et dårligt menneske.
Derfor. Jeg ville bare høre andres historier, så jeg måske kunne spejle mig i dem.
Anmeld
Citér