Den omvendte verden, amning vs flaske

Jeg har ammet tre børn, alle i 1,5-2 år og har aldrig haft problemer med det. Så langt så godt, og det lyder jo dejligt. 

Dog sidder jeg nu her med fjerde ammebarn, og føler igen (igen, igen...), at jeg konstant skal forsvare hvorfor jeg ammer, høre på at flaske altså også er godt, kommentarer som at jeg udelukker far ved at amme, fortælle hvornår jeg regner med at stoppe osv.

Jeg synes kulturen er blevet omvendt, så nu skal jeg som ammemor pludselig forsvare mig selv og argumentere for, hvorfor jeg har valgt at amme, når jeg “bare” kan give en flaske.

Imens der har været så meget fokus på at fortælle flaskemødre, at det er helt okay, og at en god mor ikke sidder i brysterne - kan det så passe, at det pludselig er blevet skamfuldt/forkert/provokerende at amme?

Jeg kan selvfølgelig bare lukke ørerne for det, men det har jeg også svært ved. Hvorfor skal jeg forsvare, at give mine børn den mad, som er specialfremstillet til netop dem, som beviseligt giver immunologiske såvel som andre fysiologiske fordele for dem, og som altid er tilgængelig?

Jeg vil ikke skulle forsvare at amme, bare fordi andre ikke kan eller ikke har lyst. Derfor dette indlæg, for jeg har simpelthen behov for fokus på, at det ikke kun er flaskemødre, som oplever det her.

Anonym skriver:

Jeg har ammet tre børn, alle i 1,5-2 år og har aldrig haft problemer med det. Så langt så godt, og det lyder jo dejligt. 

Dog sidder jeg nu her med fjerde ammebarn, og føler igen (igen, igen...), at jeg konstant skal forsvare hvorfor jeg ammer, høre på at flaske altså også er godt, kommentarer som at jeg udelukker far ved at amme, fortælle hvornår jeg regner med at stoppe osv.

Jeg synes kulturen er blevet omvendt, så nu skal jeg som ammemor pludselig forsvare mig selv og argumentere for, hvorfor jeg har valgt at amme, når jeg “bare” kan give en flaske.

Imens der har været så meget fokus på at fortælle flaskemødre, at det er helt okay, og at en god mor ikke sidder i brysterne - kan det så passe, at det pludselig er blevet skamfuldt/forkert/provokerende at amme?

Jeg kan selvfølgelig bare lukke ørerne for det, men det har jeg også svært ved. Hvorfor skal jeg forsvare, at give mine børn den mad, som er specialfremstillet til netop dem, som beviseligt giver immunologiske såvel som andre fysiologiske fordele for dem, og som altid er tilgængelig?

Jeg vil ikke skulle forsvare at amme, bare fordi andre ikke kan eller ikke har lyst. Derfor dette indlæg, for jeg har simpelthen behov for fokus på, at det ikke kun er flaskemødre, som oplever det her.

Du udelukker ikke nogle... 

Jeg er enig i det du skriver. Det er så underligt. 

Men se på det sådan, at du giver en masse vigtigt vitaminer ovs. Til dit barn. Sådan så jeg på det. Det er bedst for mit barn. Der er i Netflix en serie om børn og deres udvikling og man bør viklinge se den der snakker de (lægerne og forsker) om hvad modermælk gør og giver.

Jeg har li en anden etnisk oprindelse. Og min og mor verden har der ikke været andet muligt. Fx da min mormor fik børn. 

Jeg arbejder i vuggestuen som pædagog. I mange år. Det er min erfaring at de kvinder der slev ikke har ammet deres børn. Kan ikke forstå hvorfor man skal tag patten ud til ungen. (ca. 1 år) 2 af mine kollegaer. Det er nemmere ovs. Er deres forklarer. Jeg har så fortælt det er ikke nemt på nogle måder at amme. (var det ikke for) hvor meget man sætter i gang og kan til tider gør ondt. Så når man endelig har fået det oppe og kører. Kan det være svært. At stoppe med det samme.

Ser tit også nogle der vælger det fra før de overhovedet har fået barnet. Der kan jeg slet ikke forstå, at man ikke engang vil prøve. 

Der er 100000 kvinder i verden der ikke har de mudlighed der er i dk. Og jeg er klar over his mor er glad er baby glad. 

Jeg har der også nogle hvis børn er i vuggestuen fra vi åbner til vi lukker. Fordi mor skal være glad (ned og træne. Hygge med veninde over noget kaffe) børn der bliver putte før tid fordi man skal have alene tid. Ovs. Ovs.

Jeg ser ikke et problem at man gør det engang imellem. Men det er som om. Man skal forsætte med det liv man havde før man fik børn og de skal bare følge med.

Hvorfor overhovedet få børn så... 

Puha tror sku mange kommer til at hade mit svar. 

Jeg har givet flaske til 1 barn og ammet 1 barn.


For mig er det vigtigt at pointere at det er et personligt valg - og man ved ikke hvad der ligger bag det valg.

Jeg er blevet ret ligeglad med, hvad andre tænker om mine valg i mit moderskab.

Men jeg har også en historik, hvor jeg har mærket konsekvensen af ikke at lytte til, hvad der er rigtigt for mig og for os i vores familie.

I stedet lyttede jeg til alle mulige velmenende råd alle mulige steder fra. Og det var ikke sundt.


Mit råd til dig er at lytte til dig selv. Være ligeglad med hvad andre tænker og mener ... 


Og overveje hvorfor de spørger, hvorfor du ikke bare giver flaske.

Nogle kommer uden at tænke over det, til at brokke sig eller beklage sig - kun fordi det kan være et samtaleemne at det er hårdt (også selvom det måske ikke er det).

Men hvis du ikke søger en løsning på det problem (som du måske reelt ikke rigtigt har men bare snakker om) så kan det være svært ikke at give dig den løsning. 

De mennesker du har omkring dig vil dig det bedste. Og derfor, hvis man kommer til at beklage sig over noget som reelt ikke er et problem, kan man godt få råd som man reelt ikke har brug for - fordi dem der hører på beklagelsen forsøger at hjælpe.

Dine nærmeste vil gerne have at du har det godt - og det at de hører du har det skidt kan være svært at være i uden at blive løsningsorienteret.



Herudover kan det også være noget på deres egen banehalvdel som spiller ind. Hvis de selv synes amning var det værste i hele verden, så vil de tro at du kæmper (måske også mere end du reelt gør)



Igen - lyt til DIG, DIN familie og JERES behov - og ignorer resten

Jeg tror mange oplever, at der ses skævt til deres valg, uanset om det er flaske eller amning. En del af det, tror jeg, handler om at man nemt kommer til at gå i forsvar - helt ubevidst. 

Men de fleste råd og kommentarer er virkelig velmenende og baseret i personlige erfaringer - men som oftest er de ubetænksomme.

Jeg tror du skal besvare den slags med et smil og standardkommentar ala: "ja, der er mange måder at gøre det på. Heldigvis fungerer det her helt vildt godt for os" 

Og så tænker jeg at man skal droppe forklaringer eller modsvar om at det er sundest for barnet, at det er det mest naturlige osv. - for den slags kan virke som en kritik af dem, der har valgt flasken eller en moraliseren omkring amning - og så starter den onde cirkel i kommunikationen. Gem den slags til dem, som spørger nysgerrigt og oprigtigt interesseret.   

Jeg har selv ammet et barn til hun var over to år - det er der bestemt også mange, der mener alt muligt om. Men i vores lille familie vidste vi, at det var dét, der fik vores hverdag til at glide bedst muligt med et lille barn. Og det svar køber de fleste. Dem der ikke gør, skal man bare prøve at være overbærende overfor 

Stol på, at I har taget det valg, som fungerer bedst for jeres familie - og tro på at der bag de klodsede forsøg på at give råd ligger de bedste intentioner - så er det lettere at sige pyt 

Personligt har jeg aldrig oplevet nogen stille spørgsmålstegn ved, at jeg ammede. Og jeg ammede alle steder, en enkel gang gik jeg ned ad gågaden, mens jeg ammede.

Det eneste, jeg har fået at vide er, at jeg skal holde op med at amme om natten, for så sover baby bedre, hvilket er en sejlivet myte.

Så jeg tror, det kommer an på, hvilket miljø, man er i. Savner du opbakning, så opsøg nogle af de netværk der er f.eks. på facebook, så du kan spejle dig i andre, der har taget de samme valg som dig

Anonym skriver:

Du udelukker ikke nogle... 

Jeg er enig i det du skriver. Det er så underligt. 

Men se på det sådan, at du giver en masse vigtigt vitaminer ovs. Til dit barn. Sådan så jeg på det. Det er bedst for mit barn. Der er i Netflix en serie om børn og deres udvikling og man bør viklinge se den der snakker de (lægerne og forsker) om hvad modermælk gør og giver.

Jeg har li en anden etnisk oprindelse. Og min og mor verden har der ikke været andet muligt. Fx da min mormor fik børn. 

Jeg arbejder i vuggestuen som pædagog. I mange år. Det er min erfaring at de kvinder der slev ikke har ammet deres børn. Kan ikke forstå hvorfor man skal tag patten ud til ungen. (ca. 1 år) 2 af mine kollegaer. Det er nemmere ovs. Er deres forklarer. Jeg har så fortælt det er ikke nemt på nogle måder at amme. (var det ikke for) hvor meget man sætter i gang og kan til tider gør ondt. Så når man endelig har fået det oppe og kører. Kan det være svært. At stoppe med det samme.

Ser tit også nogle der vælger det fra før de overhovedet har fået barnet. Der kan jeg slet ikke forstå, at man ikke engang vil prøve. 

Der er 100000 kvinder i verden der ikke har de mudlighed der er i dk. Og jeg er klar over his mor er glad er baby glad. 

Jeg har der også nogle hvis børn er i vuggestuen fra vi åbner til vi lukker. Fordi mor skal være glad (ned og træne. Hygge med veninde over noget kaffe) børn der bliver putte før tid fordi man skal have alene tid. Ovs. Ovs.

Jeg ser ikke et problem at man gør det engang imellem. Men det er som om. Man skal forsætte med det liv man havde før man fik børn og de skal bare følge med.

Hvorfor overhovedet få børn så... 

Puha tror sku mange kommer til at hade mit svar. 

Men ved du hvad? Du har ret!

Jeg har kun haft ammebørn, men jeg synes godt jeg kan mærke en forskel i tonen og tilgangen ift bare for et par år siden. Og jeg synes det er rigtig godt! Jeg har veninder der ikke har kunne få amning til at fungerer af forskellige årsager eller har valgt det fra fordi det ikke passede til deres liv og jeg ved at de har følt sig totalt udsksmmet! Med lyden af at de har taget et mindre godt valg for deres børn. Kvinder i mine mødregruppe der nærmest som det første undskyldte for at de ikke ammede af den ene eller anden grund. Jeg synes det er rigtig sundt at lyden nu mere er af at “en god mor sidder ikke i brysterne”. Vi mødre har nok at få dårlig samvittighed over...
Jeg synes ikke jeg oplever at der bliver stillet spørgsmål om mit valg om at amme. Jordemødre og sundhedsplejersker forsøger tydeligvis stadig at formidle fordelene ved at amme - hvilket de selvfølgelig også skal. Sociale medier buner af private jordmødre det tilbyder ammevejledning og ammekurser. 
Det eneste sted jeg møder modstand mod amning er fra mine bedsteforældres generation: “har du nu nok mælk? Er der nu næring nok i din mælk? Skulle i ikke give en flaske en gang i mellem for at være sikker på at baby får nok? Ja Xxxx havde jo ikke nok mælk, så vi gav flaske” osv osv. 

Anonym skriver:

Jeg har ammet tre børn, alle i 1,5-2 år og har aldrig haft problemer med det. Så langt så godt, og det lyder jo dejligt. 

Dog sidder jeg nu her med fjerde ammebarn, og føler igen (igen, igen...), at jeg konstant skal forsvare hvorfor jeg ammer, høre på at flaske altså også er godt, kommentarer som at jeg udelukker far ved at amme, fortælle hvornår jeg regner med at stoppe osv.

Jeg synes kulturen er blevet omvendt, så nu skal jeg som ammemor pludselig forsvare mig selv og argumentere for, hvorfor jeg har valgt at amme, når jeg “bare” kan give en flaske.

Imens der har været så meget fokus på at fortælle flaskemødre, at det er helt okay, og at en god mor ikke sidder i brysterne - kan det så passe, at det pludselig er blevet skamfuldt/forkert/provokerende at amme?

Jeg kan selvfølgelig bare lukke ørerne for det, men det har jeg også svært ved. Hvorfor skal jeg forsvare, at give mine børn den mad, som er specialfremstillet til netop dem, som beviseligt giver immunologiske såvel som andre fysiologiske fordele for dem, og som altid er tilgængelig?

Jeg vil ikke skulle forsvare at amme, bare fordi andre ikke kan eller ikke har lyst. Derfor dette indlæg, for jeg har simpelthen behov for fokus på, at det ikke kun er flaskemødre, som oplever det her.

Kære dig!

Kan du ikke bare sige pyt?

Eller f*** dem,der blener ind i dit verden.

Alke pattedyr ammer deres børn. Det er naturligt for dem. Og det er natureligt ogsp for os,mennesker. 

Og fortæl dem,at du ntdet de øjeblikke, hvor den lille klæber sig hen mid dig. Og hvor nemt,billigt og sundt det er!

Vi,som kan og vil amme-vi booster vores spædebørn med godt stoffer til immunforsvaret. 

Jeg har også en på lidt over 5 uger,ogsp nr 4,også gar ammet mine ældste tilsvarende 2,2 og 1 pr(nr 3 fik korter tid,da vi planlagt vores næste graviditet,ammede til jeg var ca 4 mdr hen,ville ikke længer,da bryster var meget ømme og jeg stopoede)

Jeg er taknemlug for hver dag jeg har mælk og lille vil. Lige nu er det såden,at 2.dag i træk vil han ikke helt spise og jeg har masset af mælk,sidder og ønskede,at han ville tømme mig.  Ville være så lykkelig.

Kæmp for din sag! Knus

Anonym skriver:

Jeg har ammet tre børn, alle i 1,5-2 år og har aldrig haft problemer med det. Så langt så godt, og det lyder jo dejligt. 

Dog sidder jeg nu her med fjerde ammebarn, og føler igen (igen, igen...), at jeg konstant skal forsvare hvorfor jeg ammer, høre på at flaske altså også er godt, kommentarer som at jeg udelukker far ved at amme, fortælle hvornår jeg regner med at stoppe osv.

Jeg synes kulturen er blevet omvendt, så nu skal jeg som ammemor pludselig forsvare mig selv og argumentere for, hvorfor jeg har valgt at amme, når jeg “bare” kan give en flaske.

Imens der har været så meget fokus på at fortælle flaskemødre, at det er helt okay, og at en god mor ikke sidder i brysterne - kan det så passe, at det pludselig er blevet skamfuldt/forkert/provokerende at amme?

Jeg kan selvfølgelig bare lukke ørerne for det, men det har jeg også svært ved. Hvorfor skal jeg forsvare, at give mine børn den mad, som er specialfremstillet til netop dem, som beviseligt giver immunologiske såvel som andre fysiologiske fordele for dem, og som altid er tilgængelig?

Jeg vil ikke skulle forsvare at amme, bare fordi andre ikke kan eller ikke har lyst. Derfor dette indlæg, for jeg har simpelthen behov for fokus på, at det ikke kun er flaskemødre, som oplever det her.

Skulle også forsvare mit valg om at amme. Ammede fuldt ud i 6 måneder og efterfølgende delvis. Sjovt nok så var den jeg mødte mest forståelse fra, hende med børn som kun havde fået flaske. Måske fordi hun også har skulle forsvare sit valg hele tiden. 

Ja, det er mærkeligt, at folk skal blande sig i det. Jeg ammede også, men min svigermor blev alligevel ved med at give mig sutteflasker og jeg følte (især ved nummer 2) hele tiden et pres for at skulle supplere med flaske, så andre også "kunne komme til" min baby! Det ville jeg altså ikke. De antydede hele tiden, at han var morsyg, fordi jeg ammede meget! 'Amen altså... han var morsyg fordi jeg var hans mor. Punktum. Det havde intet med bryst eller flaske at gøre!

Og jeg har ammet begge mine børn ret lang tid og især ved den første skulle folk hele tiden spørge, om han stadig "fik pat" eller hvordan de nu valgte at formulere det - og hele tiden underforstået: du bør vænne ham fra, han er da for stor.

Heldigvis er min yngste så stor nu, at folk ikke tror jeg ammer længere, så nu spørger de ikke - og så får han mælk, når de ikke kigger. Mærkeligt at folk har så stærke holdninger til amning/flaske - og at de blander sig så grænseløst!