Anonym skriver:
Jeg fødte sidste lørdag d. 28/11. Siden vi er kommet hjem fra barselsgangen har vi haft os en meget svært start med vores baby. Mit mælk løb først til i onsdags..
Ved ikke hvordan jeg skal skabe en rutine for min lille dreng.. Vi tager tingene lidt på gefylde.. Kan amme ham, han bliver træt/søvnig, vi tager ham op til at bøvse/gylpe, han laver I bleen, bleen bliver skiftet, han er pludselig rimelig vågen, så bliver han sulten igen og vi giver lidt MME (mellem 50-80 ml) og vi tager ham op til at gylpe igen og han skriger og sover ikke men lavet i bleen... Sådan går det i ring, føler jeg...
Vi har prøvet at svøbe ham ind i en Swaddler, det han ikke så vild med. Føler vi har prøvet alt, men han kan dårligt nok sove og føler sig dårligt nok mæt... Han viser hele tiden tunge og sutter på finger/hånd..
Han er umættelig og kan ikke finde ud af at sove. I morgen tager vi ham til kiropraktor... Er ved at blive sindssyg for tænker jeg er en dårlig mor der ikke kender sit 8 dage gammelt lille barn..
Hvad gør vi forkert?
I gør ikke andet forkert and ar være usikre førstegangsforældre, og selv det er ikke forkert for der har vi alle sammen været 
Jeg troede en baby sov det meste af tiden, jeg troede man lagde baby i barnevognen og så sov hun, jeg troede de var født med en rytme og at jeg da snildt kunne sidde og skrive mit speciale mens baby sov eller pludrede ved siden af, ja troede endda jeg kunne tage i operaen når baby var 5 uger gammel. Jeg skulle blive klogere 
Du skal smide alle babyblade ud og gøre det du tænker lige nu og her. Glem alt om rytme, og når der endelig er en så forvent den brydes igen.
Snak med sundhedsplejerske, så hun også kan berolige dig med, at det er helt normalt.
Husk at baby har en refleks til at sutte, der kom noget forbi min mund jeg sutter- det betyder ikke baby er sulten. Du kan eventuelt forsøge med en sut, for den lille mave skal også have tid til at fordøje maden. Du kan også som jeg endte med bare knappe baby på brysterne døgnet rundt og lade ham sove der. Jeg troede det var løgn, når bogen sagde en baby kunne die 14 timer i døgnet, men det var ikke løgn min datter var de første par måneder af sit liv tørt set knapper på brystet 14 timer i døgnet.
Så ro ro ro ro ro, og en snak med sundhedsplejerske, for tager han ikke på som han skal, så er det en anden snak.