Flytte familien til anden kommune

Hej.

Jeg er ny herinde og lidt rundt på gulvet over hvor jeg skulle oprette et opslag, nu blev det her, håber det er OK.

Vi er en familie på 2 voksne og 2 børn på 10 og 11 år, vi har to hunde og en kat. Vi har begge jobs, min mand inde af KBH til og jeg selv mere lokalt. Børnene går på en lille skole der har til og med 6. klasse. Vi bor ikke langt fra byen hvor de så skal flytte skole til når de starter i 7. klasse.

Vi bor i en lille landsby (ikke der hvor skolen ligger), hvor der er ikke er noget andet end huse, ej heller kammerater eller veninder. Altså skal børnene køres til alt.

Personligt er jeg blevet ked af at bo i vores hus, det er stort og gammelt og vi er ikke gør det selv typerne. Specielt vores køkken trænger til at blive jævnet med jorden, der ud over bør vinduer skiftes og der skal laves ny varmekilde, da vi har oliefyr, som ikke virker optimalt. Jeg er ked og træt af at ungerne ikke selv har muligheden for at kører til venner og veninder, når weekenden melder sig, så det er også en grund til at jeg gerne vil flytte.

Tanken var at flytte til byen hvor skolen er, men det har min mand meldt ud at han ikke har interesse i og børnene skal jo skifte skole om nogle år.

Manden har så meldt ud at han vil til en specifik by tættere på KBH  af den simple grund at han er glad for byen og den vil give børnene flere muligheder når de engang skal videreuddannes.

Som sådan er jeg ikke afvisende overfor at flytte til byen, for kan godt se mulighederne uddannelsesmæssigt, men jeg kan ikke finde ud af om det så er nu vi skal gøre det og rive børnene ud af den hverdag de kender, hive dem væk fra det netværk vi har af venner og veninder, fritidsaktiviteter og starte forfra et nye sted....eller om det er bedre at lade dem afslutte folkeskolen her hvor vi kender det hele og finde et hus der hvor de skal have de sidste år af folkeskolen.

Vores datter er en sensitiv pige og har vist en form for angst, hun lukker i alt fald helt ned, hvis hun er nye steder med nye mennesker, hvor hun skal gøre noget uden min tilstedeværelse eller hvis hun skal f.eks. til skole/hjem samtale, hvor vi jo ellers er der.

Sønnike er som udgangspunkt meget udadvendt, men har svært ved at styre sine følelser sommetider, han har en stor retfærdighedssans og hvis den overskrides, så kan han eksploderer.

Vi har endelig fundet frem til fritidsaktiviteter som børnene trives med, det har været lidt svært.

Beklager at det er lidt rodet....spørg endelig og kom gerne med egne synspunkter og erfaringer.

Anonym skriver:

Hej.

Jeg er ny herinde og lidt rundt på gulvet over hvor jeg skulle oprette et opslag, nu blev det her, håber det er OK.

Vi er en familie på 2 voksne og 2 børn på 10 og 11 år, vi har to hunde og en kat. Vi har begge jobs, min mand inde af KBH til og jeg selv mere lokalt. Børnene går på en lille skole der har til og med 6. klasse. Vi bor ikke langt fra byen hvor de så skal flytte skole til når de starter i 7. klasse.

Vi bor i en lille landsby (ikke der hvor skolen ligger), hvor der er ikke er noget andet end huse, ej heller kammerater eller veninder. Altså skal børnene køres til alt.

Personligt er jeg blevet ked af at bo i vores hus, det er stort og gammelt og vi er ikke gør det selv typerne. Specielt vores køkken trænger til at blive jævnet med jorden, der ud over bør vinduer skiftes og der skal laves ny varmekilde, da vi har oliefyr, som ikke virker optimalt. Jeg er ked og træt af at ungerne ikke selv har muligheden for at kører til venner og veninder, når weekenden melder sig, så det er også en grund til at jeg gerne vil flytte.

Tanken var at flytte til byen hvor skolen er, men det har min mand meldt ud at han ikke har interesse i og børnene skal jo skifte skole om nogle år.

Manden har så meldt ud at han vil til en specifik by tættere på KBH  af den simple grund at han er glad for byen og den vil give børnene flere muligheder når de engang skal videreuddannes.

Som sådan er jeg ikke afvisende overfor at flytte til byen, for kan godt se mulighederne uddannelsesmæssigt, men jeg kan ikke finde ud af om det så er nu vi skal gøre det og rive børnene ud af den hverdag de kender, hive dem væk fra det netværk vi har af venner og veninder, fritidsaktiviteter og starte forfra et nye sted....eller om det er bedre at lade dem afslutte folkeskolen her hvor vi kender det hele og finde et hus der hvor de skal have de sidste år af folkeskolen.

Vores datter er en sensitiv pige og har vist en form for angst, hun lukker i alt fald helt ned, hvis hun er nye steder med nye mennesker, hvor hun skal gøre noget uden min tilstedeværelse eller hvis hun skal f.eks. til skole/hjem samtale, hvor vi jo ellers er der.

Sønnike er som udgangspunkt meget udadvendt, men har svært ved at styre sine følelser sommetider, han har en stor retfærdighedssans og hvis den overskrides, så kan han eksploderer.

Vi har endelig fundet frem til fritidsaktiviteter som børnene trives med, det har været lidt svært.

Beklager at det er lidt rodet....spørg endelig og kom gerne med egne synspunkter og erfaringer.

 

Start med at få fakta på bordet.

Få vurderet huset, snak med banken, undersøg boligmarkedet, få sparet op til udbetaling på et andet hus. Når I så ved, hvilke muligheder der er, kan I tage en beslutning.

Vi har fået vurderet huset og har haft det til salg uden held, det er ikke det økonomiske jeg spørger ind til her, det er hvor vidt det er fair overfor børnene at rive dem op med rod, når argumentet for at flytte langt væk er at det giver bedre uddannelsesmuligheder om 3-5 år og fordi min mand godt kan lide byen.

Om det vil være bedre at gøre når de har afsluttet folkeskolen eller om det lige så godt kan være nu, til trods for at vi skal starte på bar grund med bekendtskaber, fritidsaktiviteter osv.

Min umiddelbare tanke ud fra det du skriver er at lade børnene færdiggøre den nuværende skole. Også først flytte til den nye by til den tid. Det virker lidt skørt for mig, st flytte til den by hvori skolen ligger nu også om 2/3 år at skulle flytte igen eller til den tid bo i en by hvor de stadig ikke kan gå i skole.

Kan I flytte til den nye by når det ældste barn er færdig med 6. klasse, også fortsætter det andet barn på skole eller bliver der for langt til skolen så?

Dog virker det lidt mærkeligt, st din mand kun hil flytte til en meget specifik by. Og at det ikke er en dialog I kan tage. Hvad hvis han får job i en anden retning..

Altså vi kan sagtens flytte til den by, som ligger meget tæt på hvor vi bor nu og de så fortsætter med den skole de går på nu (til 6. klasse) og knægten kan også godt færdiggøre sin 6. klasse der, mens søster starter 7. klasse på anden skole, sammen med sine venner og veninder. Vil dog kun bo der i 4-5 år til den lille er færdig med enten 9. eller 10. klasse, hvis vi så skal flytte til den "nye" by hvor der er mange uddannelsesmuligheder.

Manden arbejder tæt på den "nye" by, men jeg vil skulle skifte, da der ellers vil blive for meget kørsel frem og tilbage.

I min optik kan børn først "rigtigt" trives hvis forældrene trives. Er der en forælder i krise, trives ikke på job, dødsfald, sygdom o.lign, så mærker børnene det straks og derfor synes jeg det er en forudsætning at forældrene har det godt (alt med måde).

Vi har lige sat vores hus til salg og købt et nyt og mindre i et helt nyt område langt væk fra vores nuværende (30 km). Vi har valgt at gøre det for at sikre os økonomisk i fremtiden, fordi vi ikke kan få enderne til at mødes tidsmæssigt i dette her hus, og fordi vi har mange dårlige oplevelser i bagagen. Ligeledes er der stadig en del, der kunne trænge til en kærlig hånd. 

Børnene (3 år og 1 år) vil blive forvirrede, dog er der heldigvis ingen skift af institutioner da de går hjemme. Men området er HELT anderledes end hvad vi kommer fra, huset er anderledes, ALT bliver vendt på hovedet - og det kommer de formentlig til at reagere på, men de vil formentlig ikke "bære nag" de næste 10 år.

De vil måske synes det er spændende at flytte og så kan I fremhæve alt det fede ved flytningen: nye værelser (måske nye møbler til værelserne), mere ansvar (cykle til aktiviteter/venner selv), flere muligheder for fritidsaktiviteter, mindre rengøring, større have, mindre larm, større mulighed for at komme med det offentlige, tættere på Tivoli osv. osv. osv. Børn skal ikke diktere voksnes hverdag (igen, med forbehold for sygdom osv osv osv). 
Det kunne jo også være I slet ikke havde råd til at bo i jeres nuværende og af den årsag var nødt til at flytte 

Held og lykke med beslutningen, I gør stensikkert det rigtige til sidst!

Anonym skriver:

Hej.

Jeg er ny herinde og lidt rundt på gulvet over hvor jeg skulle oprette et opslag, nu blev det her, håber det er OK.

Vi er en familie på 2 voksne og 2 børn på 10 og 11 år, vi har to hunde og en kat. Vi har begge jobs, min mand inde af KBH til og jeg selv mere lokalt. Børnene går på en lille skole der har til og med 6. klasse. Vi bor ikke langt fra byen hvor de så skal flytte skole til når de starter i 7. klasse.

Vi bor i en lille landsby (ikke der hvor skolen ligger), hvor der er ikke er noget andet end huse, ej heller kammerater eller veninder. Altså skal børnene køres til alt.

Personligt er jeg blevet ked af at bo i vores hus, det er stort og gammelt og vi er ikke gør det selv typerne. Specielt vores køkken trænger til at blive jævnet med jorden, der ud over bør vinduer skiftes og der skal laves ny varmekilde, da vi har oliefyr, som ikke virker optimalt. Jeg er ked og træt af at ungerne ikke selv har muligheden for at kører til venner og veninder, når weekenden melder sig, så det er også en grund til at jeg gerne vil flytte.

Tanken var at flytte til byen hvor skolen er, men det har min mand meldt ud at han ikke har interesse i og børnene skal jo skifte skole om nogle år.

Manden har så meldt ud at han vil til en specifik by tættere på KBH  af den simple grund at han er glad for byen og den vil give børnene flere muligheder når de engang skal videreuddannes.

Som sådan er jeg ikke afvisende overfor at flytte til byen, for kan godt se mulighederne uddannelsesmæssigt, men jeg kan ikke finde ud af om det så er nu vi skal gøre det og rive børnene ud af den hverdag de kender, hive dem væk fra det netværk vi har af venner og veninder, fritidsaktiviteter og starte forfra et nye sted....eller om det er bedre at lade dem afslutte folkeskolen her hvor vi kender det hele og finde et hus der hvor de skal have de sidste år af folkeskolen.

Vores datter er en sensitiv pige og har vist en form for angst, hun lukker i alt fald helt ned, hvis hun er nye steder med nye mennesker, hvor hun skal gøre noget uden min tilstedeværelse eller hvis hun skal f.eks. til skole/hjem samtale, hvor vi jo ellers er der.

Sønnike er som udgangspunkt meget udadvendt, men har svært ved at styre sine følelser sommetider, han har en stor retfærdighedssans og hvis den overskrides, så kan han eksploderer.

Vi har endelig fundet frem til fritidsaktiviteter som børnene trives med, det har været lidt svært.

Beklager at det er lidt rodet....spørg endelig og kom gerne med egne synspunkter og erfaringer.

 

Min mand, jeg og vores 2 børn på 8 og 11 år. Har lige truffet valget og er faktisk flyttet til Ballerup. Før boede vi i Haslev, ca 60km herfra. 

min mand arbejder i Glostrup. Og jeg blev opsagt grundet corona. 

det er det bedste vi nogensinde har gjort . Min mand kommer hjem, halvanden time tidligere, begge mine børn stor trives .. 

jeg havde det også svært i starten da vi fik denne lejlighed. For vi havde et lækkert rækkehus i Haslev . Og er nu flyttet i en 3 værelses . Men det fungere .. alle er glade  

Jeg tænker hvis I skal flytte så er det nu. 
børnene er kun 10 og 11. De har flere års skolegang endnu hvor de kan få opbygget gode relationer som de så måske kan følges videre med ift ungdomsuddannelse. 
men det er jeres beslutning, en voksenbeslutning, som børnene ikke skal mærke usikkerhed omkring. Der vil helt sikket komme en modstandsreaktion som I må hjælpe dem at være i/komme igennem, men det er vigtigt at I stadig virker sikre i jeres valg. Ellers bliver det endnu mere utrygt for børnene. 
Så mit råd er at dig og din mand beslutter Jer sammen om hvor og hvornår, men jeg ville ikke vente til efter folkeskolen.