Anonym skriver:
Jeg føler mig virkelig uduelig som mor her for tiden... min store på 6 år vil hele tiden drille lillebror, vil ikke stå op til skole tide således at jeg er bød til at gå op og hente ham og tøjet og få hm i det.. selvom jeg egentlig altid har gjort det.
min 2. Dreng på 3 vil ikke afsted i børnehaven, han er ved at komme over på den anden side dvs. der hvor jeg kan få ham i tøjet uden at han græder hele tiden, og så ud bilen.. når hn så kommer hjem går det fint selvom de to store driller hinanden, men når vi nærmer os sengetid vil han på ingen måde have at jeg forlader rummet, dvs jeg skal være derinde i en time eller 2 hvis jeg putter omkring kl 19..
lillebror på 2 står op midt om natten og græder, trøster og jeg gør alt hvad jeg kan, men alligevel er det ikke godt nok og han vil ind ind i stuen og sove, der finder hn lyn hurtig ro og sover indenfor 5 minutter.. åh når jeg skriver det hele bed ser det jo helt dumt ud men føler virkelig t jeg giver mig selv så meget at når aften nærmer sig får jeg sådan lidt “angst” over hvordan det skal forløbe sig over aften/nat.. samtidig med at jeg har pisse dårlig samvittighed overfor den store på 6, som underholder sig selv med F.eks. Playstation eller lidt TV... åååh ville bare ud med det, føler sku at det hele er lidt op af bakke med 2 små der sover dårligt på skift og 1 på 6 som jeg føler ikke får den fulde opmærksomhed selvom han ikke klager, men det gør man jo aldrig
kender i den følelse at man er “ja” moren hele tiden?? Selvom man godt ved det bider sig selv i røven på et tidspunkt? Virkelig uperfekt mor
Ja, jeg er i en lidt anden boldgade. Jeg vil sige til barnet: "Nå, så du vil ikke have tøj på? Ok, så må du jo gå i skole i nattøj. Her er en pose med almindeligt tøj i, det kan du skifte til ovre i skolen, hvis du vil." og så ud i bilen. jeg tror kun, det sker en gang. Jeg vil mene, at barnet, når han går i skole, er stor nok til at forstå, at I alle skal gøre som der bliver sagt.
Så vil jeg også sige, at her hjælper det også, at vi hjælpes med at finde tøjet frem dagen før, og vi kigger hinanden i øjnene og lover, at det er det tøj, der bliver taget på næste morgen. Den yngste skal have lidt hjælp, den stor kan selv. Men ja, jeg har været på vej ud af døren med den yngste i nattøj, indtil hun besluttede sig for, at hun gerne ville have almindeligt tøj på.
Mht børneopdragelse er det bare en kæmpe opgave. jeg bruger rigtig meget den der med: Hvordan ville du have det, hvis det gik ud over dig selv? Dels for at få barnet til at tænke over sin handling og for at tydeliggøre, at det andet barn vider en tydelig reaktion. Men det er ikke nemt.
