Kan ikke holde til arbejdet

Jeg er lærling i et fag der kræver at vi er meget ude i private hjem i mange timer, somme tider en hel dag og med alt det her Corona og sager, flyder min angst bare over ved at skulle komme i så mange forskellige hjem, bruge deres private toilet, spise min madpakke der osv. Det fylder utroligt meget i mit hoved og jeg har haft ekstremt meget fravær pga angst/stress symptomer. Jeg er ellers medicineret og har afsluttet et meget værdifuldt forløb hos psykolog, som lærte mig en masse gode teknikker. Men jeg kan ikke slippe frygten denne gang.

Jeg bor i Nordjylland, i Hjørring kommune, hvor vi er ret hårdt ramt af både virusen, men også de nye restriktioner. Og så er min søn i risikogruppen, og er faktisk katalysatoren for min angst.

Jeg ved ikke hvad jeg kan gøre. Min mester kan ikke engang "bare" fyre mig (som er meget normalt i vinter halvåret i vores fag) fordi jeg er lærling. Jeg har overvejet en sygemelding, men jeg er jo ikke syg... bare sygt bekymret, hvis man kan sige det sådan.

Jeg vågner mange gange om natten for at gå ind og tjekke til min søn, for at se om han trækker vejret; noget jeg ellers ikke har gjort siden han var baby...

Syntes klart du ska snakke med din læge, om en evt sygemelding. Du er tydeligt stresset og de forhold du arbejder under pt, er hverken sund for dig eller din familie. 

Mangel på søvn, gør bare noget ved ens evne til at tænke logisk og overskue ting. Og når så ens barn oveni, også er extra udsat, ja så får tankerne bare nemmer, frit spil. Vh Stine 

Jeg synes du skal gå til lægen, og evt. få en henvisning til psykolog. Så kan du få bugt med dine katastrofetanker 

Jeg synes at du skal en tur omkring din læge med problemet enten skal du måske snakke med en psykolog omkring problemet eller også skal du sygemeldes for en periode - MEN frygten for corona er måske lidt overdrevet - men tankerne gør dig “syg” på en måde .. og hvis det fortsætter, stresser du dig selv mere end hvad godt er god “bedring” 

Anonym skriver:

Jeg er lærling i et fag der kræver at vi er meget ude i private hjem i mange timer, somme tider en hel dag og med alt det her Corona og sager, flyder min angst bare over ved at skulle komme i så mange forskellige hjem, bruge deres private toilet, spise min madpakke der osv. Det fylder utroligt meget i mit hoved og jeg har haft ekstremt meget fravær pga angst/stress symptomer. Jeg er ellers medicineret og har afsluttet et meget værdifuldt forløb hos psykolog, som lærte mig en masse gode teknikker. Men jeg kan ikke slippe frygten denne gang.

Jeg bor i Nordjylland, i Hjørring kommune, hvor vi er ret hårdt ramt af både virusen, men også de nye restriktioner. Og så er min søn i risikogruppen, og er faktisk katalysatoren for min angst.

Jeg ved ikke hvad jeg kan gøre. Min mester kan ikke engang "bare" fyre mig (som er meget normalt i vinter halvåret i vores fag) fordi jeg er lærling. Jeg har overvejet en sygemelding, men jeg er jo ikke syg... bare sygt bekymret, hvis man kan sige det sådan.

Jeg vågner mange gange om natten for at gå ind og tjekke til min søn, for at se om han trækker vejret; noget jeg ellers ikke har gjort siden han var baby...

Kan ikke holde til

komme i så mange afsluttet et meget

ikke engang "bare"

ekke til min søn se om han

jeg ellers ikke har gjort siden han van baby...

både viruson