At blive sat til verden uden far?

Hej

Jeg er selv en af de der kvinder som skal være alene i forældrerollen.

Jeg er blevet gravid tja pga uanvarlighed for begge parters side, kan man vil godt sige. Faderen er en kollega gennem snart 4år så jeg kender ham udemærket, men han har meldt sig ud af det her lige fra starten. Jeg respektere hans valg, men håber nok inderst inde at han ombestemmer sig.

Jeg havde ikke drømt om at jeg skulle ha børn på denne her måde, men da jeg stod og skulle træffe min beslutning, var jeg nok ikke i tvivl om valget. Og det skyldes mange ting og ja også mange egostitiske ting ex min alder. Jeg var også meget overbevist om at jeg ikke ville kunne tilgive mig selv hvis jeg valget barnet fra!

Jeg har taget ansvar...

Jeg har næsten kun fået positive respons fra folk, de fleste siger faktisk at de ville ha gjort det sammen hvis det var dem der stod i situationen.

Jeg er 100% sikker på at min datter får en dejlig opvækst trods manglende biofar, og jeg har som jer andre selvfølgelig tænkt mig at fortælle hende om hendes biofar når den tid kommer.

knus

Dea 33+1

Tjuhl skriver:

at have to forældre garanterer ingen lykke for noget barn, det syntes jeg er naivt at tro. jeg kan ikke se noget problem i at vokse op med kun en forælder, især ikke når den ene forælder har valgt en til med hele hjertet. det vigtigste for et barn er trods alt kærlighed og omsorg. man skal nok ende med at blive en lille smule fucked up uanset hvor tyk en kernefamilie man er vokset op i!

 

Hørt! Jeg synes det virker som om alt for mange går gennem livet med en "tjek-liste" med alt det de vil have og hvordan det skal være.. hvis noget så falder udenfor disse planer/idealer synes de de kan tillade sig at affeje det som "forkert" da det ik passer ind i deres "rammer".. 
Livet er noget man må tage som det kommer. Der er sgu ingen garantier! Jeg gør mit bedste og håber da jeg vil finde lykken, men synes det er underligt at "bestemme sig for" at nu vil man ud og finde den eneste ene fordi man har et barn der måske ville have godt af det. Hvis han kommer er jeg heldig, hvis han ikke gør så kan jeg/vi sagtens overleve! Er ikke desperat for at passe ind i et bestemt "mønster" for hvordan en "rigtig familie" skal være 

Jeg syntes helt klart man sagtens kan have en lykkelig barndom og blive et helt normalt velfungerende voksen menneske ved kun a have haft en mor... Mit barn er sat i verden velvidene om a hun ingen far ville få... Og nej det syntes jeg ikke er egoistisk. Hun har så mange mennesker om hende der forguder hende.

Ideelt set er det bedst med to forældre der elsker hinanden og ønsker et fælles barn sammen.

Men....jeg er selv blevet gravid med sæddonor og jeg skal være den første til at indrømme, at det er en meget stor beslutning at tage på et andet menneskes vegne - nemlig barnets!

Derfor har jeg også betalt for at få en åben donor, så mit barn får navn på den biologiske far og har mulighed for at møde ham hvis han/hun ønsker det som voksen. Jeg mener det er det bedste man kan gøre for sit barn, omstændighederne taget i betragtning. At bruge anonyme donorer er en forældet metode som bør være forbudt, efter min mening. Alle bør have ret/mulighed for, at kende sine rødder.

Når det er sagt, mener jeg også, at være far ikke nødendigvis har noget med biologi at gøre. Der er utallige eksempler - ikke mindst herinde fra - som viser, at mange børn har biologiske fædre der ikke ønsker farrollen eller gør livet surt for moderen og prøver, at true sig ud af situationen. En far er nærværende og omsorgsfuld, giver tryghed og tager aktiv del i børneopdragelsen hver dag!

Jeg håber jeg er heldig - eller rettere VI er heldige - at møde en sød og dejlig mand som kan træde til og være sådan en FAR for mit barn en dag

Dorthe