Stop af natamning og vuggen - HJÆLP!

Ja overskriften siger det hele.

Min 13 mdr gamle søn smed sutten da han var 9 mdr og alle putninger blev nærmest umulige. Vi tog derfor bæreselen i brug ved alle putninger. 
Om natten har jeg altid ammet ham liggende, hvor han er faldet i søvn med brystet i munden. 

Nu er vi desværre bare i en situation hvor jeg er blevet gravid og derfor ikke kan vugge ham i bæreselen mere. Om natten vågner han oftest 6-10 gange og skal have bryst. Jeg har ikke særlig meget mælk tilbage og han er derfor begyndt at bide mig ved næsten hver amning. Derudover falder han så heller ikke i søvn længere og jeg skal derfor kæmpe med ham hver gang og stå og hoppe og vugge med ham hos mig, og det kan tage op til flere timer nogle nætter. 

Jeg er træt og øm i kroppen af det og ønsker derfor at stoppe med at vugge og amme om natten. Men hvordan gør man lige helt konkret når de bliver kede? 

Jeg har prøvet at stoppe natamningerne før, men han var så ked og kunne kun få han tilbage til søvnen ved at vugge, men det skal jeg jo ikke længere. Er det bare at ligge/sidde med ham uden bevægelse og forsøge at trøste natten lang til han falder omkuld af træthed? 

Tænker vejen frem, er at få faren på banen (hvis han er der)

Det betyder at far står op, og feks tilbyder en tår vand, og ligger ham i seng igen. Ik noget med at vugge osv. Og du blander dig helt uden om, så længe far er rolig. 

Og ellers må du tilbyde vand, og ligge ham igen. Lad være med at tænde lys, hold det på et minimum af snak, bevar roen og troen på, at han ik tager skade af vand og en kærlig men bestemt putning. Vh Stine 

StineW79 skriver:

Tænker vejen frem, er at få faren på banen (hvis han er der)

Det betyder at far står op, og feks tilbyder en tår vand, og ligger ham i seng igen. Ik noget med at vugge osv. Og du blander dig helt uden om, så længe far er rolig. 

Og ellers må du tilbyde vand, og ligge ham igen. Lad være med at tænde lys, hold det på et minimum af snak, bevar roen og troen på, at han ik tager skade af vand og en kærlig men bestemt putning. Vh Stine 

Far er ikke i stand til at tage putningen, så det er kun mig der tager kampen. 

Han er slet ikke vant til at blive puttet i sin seng eller i vores. Vi har forsøgt nogle gange men han rejser sig op og bliver vildt ulykkelig når vi forsøger at ligge ham ned. 

Er der en grænse? Jeg ved på forhånd at han vil blive vildt ulykkelig. Hvordan skal Jeg trøste? Skal jeg have ham hos mig til at han stopper for at så ligge ham igen, for at han begynder forfra? Jeg synes det er svært. Jeg vil jo gerne trøste ham ��

... hvorfor er far ikke i stand til at putte..??

Tjullehej skriver:

... hvorfor er far ikke i stand til at putte..??

Far fik en fødselsdepression da vores søn blev født. Han er på de fleste punkter helt over den, men han kan ikke gråd i længere perioder og har har af natur et kæmpe temperament og kort lunte om natten, så det vil ikke blive en god oplevelse for nogle af de to. 

Anonym skriver:

Far fik en fødselsdepression da vores søn blev født. Han er på de fleste punkter helt over den, men han kan ikke gråd i længere perioder og har har af natur et kæmpe temperament og kort lunte om natten, så det vil ikke blive en god oplevelse for nogle af de to. 

Ah ok.. 

jeg tog en kold tyrker med lavt berigende musik 

Tjullehej skriver:

Ah ok.. 

jeg tog en kold tyrker med lavt berigende musik 

Hvordan reagerede barnet? 

Hey du 

Du går i øde en hård kamp. Ha mod. 

Tænker du skal skrive ned en fast rutine. Fx

Kl. 18.30. Skifter vi til nattøj 

19.00. Bæster vi tænder. 

Kl. 19.05 ligger vi i sengen (vælg den seng som du vil have han skal sove) også synge vi en sang eller læser i en bog (meget gerne den sammen i den 1 mdr.). Du vil så sidde ved ham og bed ham på en sød og omsorgsfuld måde han skal sove nu. (jeg vil blev side e til han flader i søvn) dæmp lystet eller have lys i gangen tændt. Hvad der virker bedst for jer.  Snak kun for at berolige og sige nu er det sovetid. Shh eller hvad der er naturlig for dig. 

Gentag dette hver dag i hver fald i 1 mdr. Det er mega hårdt. For at man danner en ny vane kan man prøve i over 30 dage. Nogle børn knækker koden ved 14 dage 7 dage og andre ved 3 eller 4 uger.

Du skal lærer ham at det er trygt at ligge i sengen og sove. Tag meget gerne suten frem igen. (ja selvom han ikke vil have den) og en bamse.

Du skal også vise ham at du er den den (større størst klogest og stærkere) (ICDP) her med den voksne der ved (på baggrund af videnskab og psykologisk ting) at det er bedst man sover og at rummet /sengen er tryg.

Det her er ikke nemt. Du er meget på. Og så skal insisterer på han skal sove.

Hov. Du må meget gerne se optaget ud. Når du sidder og venter på han sover. (måske kan du ikke dette i starten) jeg vil side med en bog eller min telefon(husk at sætte den på natlys. Så der ikke er blålys) . Og læse

Nogle gange må man tage en beslutning ( som lyder som den rigtige ) og så holde fast. Barnet skal nok falde i søvn. 

Jeg ville nok adskille vuggen og amning - tag en ting af gangen. Jeg havde nok taget vuggen først. Når han vågner og vil vugges så tag ham i jeres seng ( eller bliv i hans egen hvis han er tryggest der). Kram, kys, syng, nus, ae i håret osv. Berolig ham og lad ham mærke at du er der for ham. Lig tæt. Måske falder han i søvn der og kan løftes i egen seng, måske kan I putte ham i egen seng når han er faldet til ro. Men accepter at det er hårdt at få nye vaner og vær der for ham. Han skal nok falde i søvn - men vær rolig og stå fast på beslutningen, så sker det formentlig hurtigere end I regnede med. 

Det samme med natamning. Beslutningen er taget og så er det sådan. Jeg har afvænnet begge mine omkring 1 år, den første var ked et par dage men det blev mindre og mindre for hver nat. På 3. Natten sov han igennem fra 19-06. Lillebror møffede lidt første nat jeg ikke gav hsm bryst men var fint tilfreds med kram og tæthed - han græd slet ikke. Så nogle gange er det ikke så slemt som man først forventede. 

Igang med jer - det lyder som den helt rigtige beslutning at stoppe med vugge/ natamning.