Sidste dag i oktober - det er blevet efterår med alle de smukke farver, med et ønske om indendørs hygge med te, puslespil og hjemmestrikkede strømper. Jeg elsker den del af efteråret, elsker når der rusker og vi sidder med stearinlys og den kendte danske hygge elsker når solen skinner og vi kan gå en tur og se de smukke farver som naturen kan præstere.
Men efterår og den sidste dag i oktober er også goddag til en tid, som jeg frygter. En tid hvor jeg ikke ved om dette års hul l er så stort, så jeg falder i med et brag eller om det blot er et af de mindre, hvor jeg kan stå oprejst på hele turen både op og ned. Det er goddag til den fødselsdag som ikke skal holdes, de minder som på en gang er så fyldt med kærlighed og så fyldt med sorg. Det er goddag til en masse tårer som forhåbentlig kan kontrolleres, til billeder af både en smuk nyfødt pige med dejligt mørkt hår og billeder af maskiner, nåle, læger, kisten og døden.
Jeg står på begge mine ben i dag, jeg bliver forhåbentlig stående på begge min ben også i morgen og dagene der kommer. Men måske er jeg lidt mere kort før hovedet, måske trækker jeg mig væk uden at blive set, måske smiler jeg lidt mindre i hvert fald det smil som når helt kom i øjnene. Men jeg er okay, jeg er bare mor til Lia lidt mere i november end en dag i en af årets andre måneder, og som mor til Lia så nyder jeg efterårets farve lidt mere i stilhed, lidt mere alene end jeg gør på andre tidspunkter.
Vedhæftede fotos (klik for at se i fuld størrelse)
Anmeld
Citér
