Eksperthjælp: Min datter er utryg derhjemme og klynger sig til os

Spring til sidste ulæste indlæg
Følg denne tråd

1.771 visninger
0 svar
2 synes godt om
29. oktober

Gitte Sander

Kærer Gitte

Jeg skriver til dig. Pga jeg efterhånden ikke helt ved hvad jeg skal gør.
vi har en skøn og dygtig pige på 5 år. Hun er med i alt. Sprog. Motrik. Social ovs. De fleste elsker at møde hende og være sammen med hende. Vores sundhedsplejerske sagde at hunhøjt begavede. Hun er næsten en svamp der sur alt. På en god måde. Det er vi selvfølgelig taknemmelig for.
Jeg selv er pædagog og min mand sejler 4 uger ude og 4 hjemme. Sådan har det altid været. (været sammen i 12 år) vi er i starten af 30'erne

Sagen er den at når vi er hjemme med vores pige. Sammen eller hver for sig så, vil vores pige Kun være i nærheden af os. Vores hus er ikke stor. Hun kan ikke engang gå på wc uden vi er med hende. Har forsøgt flere måder at få hende til at følge sig tryg. Uden held.
Hun vil sige at hun er ensom. Eller bange. Hvis jeg spørger hvad er hun bange for. Jamen så er det alt fra edderkop. skygge. Noget under sengen. Der er for stille (vi bor i et parcelhus ikke større end 100). Jeg kan ikke få hende til at lege selv. Har aldrig kunne det. Men mand/far kan tilgængelige.

Der er ingen ting i børnehaven. Hun har gode venner og er den der tit sætter lege igan.

Nu er jeg få nok. For kan ikke længere forstå det og svært ved at se. Især det med at gå på wc. Eller hente noget fra et andet rum. Jeg har virkelig prøvet en del. Og nu er jeg begyndt at tænke over om det fordi far sejler og at det påvirker hende.
Vi snakker med ham over facetime. Og vi snakker om at savne og gælde ovs. Og når han er hjemme er han 100% hjemme hun møder første ind i børnehaven 9.30 til kl. 13.30 og har en masse fridage sammen. Mens jeg er på arbejde. Også er jeg begyndt at tænke over vores tilknytningsmønstre. For det må være noget jeg gør?

Idag prøvet jeg at nægte at tag med ind og tisse. Hun blev så sur/ked af det. Selvom jeg sagde jeg er li på den anden side af døren.

Men hvad skal jeg gør? Tror også det gør mig mere på når jeg er alene med hende.




Gittes svar

Hej Mette,

Tak for din mail. Jeg kan godt forstå, hvis du er ved at få pip, når din datter konstant skal være i nærheden af dig. Jeg synes dog ikke, at det er noget, du skal være enormt bekymret over, når hun kun er 5 år og fungerer upåklageligt i børnehaven og socialt. 

I mine ører lyder det som om, at hun er lidt ængstelig og søger tryghed hos dig/jer. Sådan kan børn sagtens have det i en periode, uden at man af den grund behøver tænke, at man gør noget forkert.

Det kan fx godt være ret hårdt for visse følsomme børn at gå i børnehave. De kan godt fungerer godt, men samtidigt bruge mange ressourcer på det. Hvis det er tilfældet kan sådan et barn godt blive klyngende overfor forældrene, når mor/far er tilgængelige. Så har de brug for at 'tanke op' på tryghed og nærvær. Du begrænser tiden hun er afsted i børnehave. Det synes jeg lyder godt. Mon ikke det er tilpas.

Som du nævner, kan noget af det også handle om, at far tager ud på søen for at arbejde. Man kan forestille sig, at hun under de vilkår er ekstra opmærksom på, at ens forældre pludselig kan være utilgængelig, bedst som man føler sig tryg og godt tilpas. 
I gør hvad I kan med hensyn til at hold kontakten over facetime. Husk også at forberede hende, når han er på vej til at skulle afsted. Et par dage i forvejen kan I begynde at nævne, at nu tager han snart afsted, og sæt ord på, at så er han væk i 4 uger, men så kommer han tilbage igen. Det er vigtigt, at situationen er forudsigelig og ikke kommer uforudsigeligt bag på hende. 

Med hensyn til hendes følelser, kan man ikke helt forvente at et barn i den alder reelt kan sætte dækkende ord på sine følelser. Så kig mere på hvad hun gør og tør, end at regne med at det hun siger er en dækkende beskrivelse af de følelser, hun har. Du kan jo fx se, at hun ikke føler sig tryg alene i et rum og helst ikke vil lege alene. At hun hele tiden vil være, hvor I er.

Jeg synes det er fint, at du presser hende lidt på den front. Hvis et barn er ængsteligt er det lidt af en balancegang. Vi ønsker jo ikke at det udvikler sig til angst, men omvendt vil vi heller ikke negligere barnets følelser.  Problemet er bare, at hun jo nogle gange tager fejl i at noget "er farligt". Fx er det ikke farligt at gå på toilet alene. Og derfor gør du ret i nogle gange at kræve 'almindelige alderssvarende' ting af hende. Ting, hvor der reelt intet er at være bange for.

Hvis man går for meget med på et ængsteligt barns utryghed, kan det udvikle sig til at barnet får svært ved at klare normale alderssvarende ting. Hvis man lytter for lidt til et ængsteligt barns utryghed og bare forsøget at ignorere følelserne og køre hen over dem, kan det også udvikle sig til at angsten øges. Kunsten er at dosere tilpas udfordringer.

Der er mange børn, som også i øjeblikket er påvirket af Corona. De forstår ikke præcis hvad der foregår, men opsnapper alligevel noget af de voksnes ængstelighed, og deres spejlneuroner bliver påvirket af det. Det bliver ikke mindre utrygt for barnet af, at de ikke helt forstår det hele. Som voksen er det hoved-opgaven at formidle til børnene: "Vi skal nok klare den." "Det her er ubehageligt, men vi kommer igennem det. Nu skal du se, hvordan vi gør."

Det bedste du kan gøre for din datter er på den måde at være en god rollemodel for, hvordan man kommer igennem ting, som man kan være lidt utryg ved eller bange for. Hun har brug for at lære hvad hun skal stille op med sådanne følelser.
For eksempel hvis hun er bange for edderkopper: Tag en edderkop i hånden og vis hende at de er jo ikke farlige, tværtimod er det mere farligt for edderkoppen. Osv. Træn hende i små tilpas bidder i at tolerere det hun er bange for ved langsom tilvænning, musseskridt af gangen. Det kan du også gøre med hensyn til at være alene i et rum eller lege alene, ved at gå et lille stykke væk og langsomt øge afstanden og tidsrummet.

Husk at anerkend følelserne. Alle følelser er anerkendelsesværdige. Men lær hende også, at det er ikke alle følelser, man skal handle efter. Nogle følelser er også "skøre" og kan ikke rigtig bruges til noget. Lige pludselig bliver man bange fordi det er for stille. Men det er jo ikke farligt, at det er stille. Ups. Hvor tit er stilhed farlig? Ikke ret tit. Hvis hun er en kvik pige, kan hun måske forstå et rationale. Altså at een ting er, hvad man føler, en anden ting er realiteterne.

Det jeg skriver her skal ikke komme på tværs af at hun får opfyldt sit behov for tryghed ved at være nær med jer. Et barn i den alder er tryghedssøgende, fordi det har brug for at blive tanket op med tryghed. Hun er desuden enebarn og så vil det jo være rarest at være der, hvor de voksne er. Så langt hen ad vejen ville jeg faktisk opfylde hendes behov for at være nær. Der er ikke ret mange børn, der ti-femten år senere stadig vil have deres mor med på toilet ��  Det har sin tid og kan sagtens være i en periode. Så gå endelig med at hun skal føle sig tryg, men skub langsomt til hendes grænser, så hun også får styrket sin selvtillid og tro på sig selv.

Hun er god i børnehaven og det sociale betyder efter min mening alt i denne sammenhæng. Så længe hun har legekammerater, som hun fungerer godt med, ville jeg ikke for alvor være bekymret. 

Jeg ville styrke hendes udvikling ved at invitere nogle legekammerater med hjem om eftermiddagen eller lave aftale om, at hun er ovre og lege med nogen. På den måde kan du også få lidt frirum fra at hun hænger på dig. Gå hen på en legeplads, eller begynd at tage hende til svømning, gymnastik, ridning eller andre fritidsaktiviteter, som hun har lyst til, og hvor hun får brugt kroppen. 
Dette siger jeg fordi hun lyder som en pige, der tænker meget og kan komme til at spekulere for meget. Og sådan et barn har brug for at opdyrke at bare lege og bruge kroppen. Det hjælper hendes grounding, plus hun lærer af de andre børn.

Men ja, mon ikke din datter mest af alt bare har fundet ud af, at forældre kan pludselig være væk længe, så man må hellere klynge sig til dem, når de er der. Hun kan sagtens ubevidst være ængstelig for, om der er risiko for at komme til at stå helt uden forældre, hvis mor nu gør det samme. Corona'en handler jo også om noget farligt med død, og måske kender hun nogle bedsteforældre der døde osv. På den måde kan et barn i den alder godt blive bange for at komme til at stå helt alene, selvom de reelt ikke står alene.
At lege nogle borte-tit og gemme-lege med hende, kunne også være en måde at "angribe det tema på". Når små børn leger "borte-tit"-lege og gemme-lege træner de netop følelsen af at en vigtig person er væk, men kommer igen. 

Der er mange børn, der bliver mere ængstelige i øjeblikket, hvor alt er så uvant. Selvfølgelig skal man tage sit barn til en psykolog eller psykoterapeut, hvis det kammer over i en grad, så man direkte bliver bekymret for barnet. Men jeg synes nu, at du i et tilfælde som dette sagtens kan prøve at se om ikke det bare er en periode. Og give dig selv lidt mere fritid fra at passe hende, så du ikke bliver alt for træt af det. Nogle gange kan man (læs: som regel vi kvinder) også i omsorgsiver komme ind i nogle mønstre med sit barn, hvor barnet lære sig, at en bestemt adfærd udløser omsorg. Hvis det er tilfældet, er det også super godt, at komme ud og lege eller blive passet af andre. 

Du kan jo også selv tage en snak med psykoterapeut om, hvad det trigger i dig, når hun bliver ængstelig og hvordan du selv har det med lignende følelser, som hun udtrykker. Kan du fx huske om du selv havde sådanne oplevelser i den alder, og hvordan dine forældre reagerede på det? Hvis du prøver at leve dig ind i hendes sted, hvad ville du så længes efter at din mor gjorde i sådanne situationer? Osv.

Håber det gav lidt. Du er velkommen til at kontakte mig for en video-samtale, hvis du vil tale mere om det.

Vh.

Gitte



Gitte modtager enkeltpersoner og par i terapi, ligesom hun afholder mindfulnessgrupper, udviklingsgrupper, samt weekend workshops for par. Hun er forfatter til bogen "Grib kærligheden"

Se Gittes hjemmesider: www.gittesander.dk og www.gribkærligheden.dk

Anmeld Citér

[ Spring til toppen ]

Gå til forsiden

Gratis eksperthjælp

Det er gratis at søge hjælp hos vores eksperter - se alle eksperterne her.