Hej alle.
Jeg søger nogle gode råd ang vores dreng. Han er fem et halvt år, og trives i det store hele, men har altid haft svært ved det med toilettet. Det har været gode og dårlige perioder, i sommerferien begyndte det at gå rigtig godt, men nu er den gal igen.
Han er for øvrigt på movicol, så jeg tænker ikke, der er tale om forstoppelse. Han går også hos en børnelæge, og skal snart derind igen.
Sagen er, at han går og klatter i bukserne, nogle gange en lille smule, andre gange lidt mere. Aldrig en hel portion. Han siger selv, at det er fordi, han bare tror, han skal slå en prut, men så kommer der noget med.
Det som undrer os er, at når han så er kommet til at lave lidt i bukserne, sender vi ham ud på toilettet, og han sidder der et godt stykke tid og kigger i bøger osv. Men der kommer ikke mere. Og så kan jeg altså godt forstå, det er svært, hvis man bare skal af med en lille klat fem gange om dagen.
Tit laver han en god portion en gang om dagen, hvor han sidder på toilettet. Men det er som om hans afføring ikke er samlet i større portioner, men kommer sådan lidt ad gangen udover den ene portion. Det kan jeg, som sagt, godt forstå er udfordrende.
Vi har prøvet skrue op og ned for movicolen uden de store ændringer i det her mønster.
Er der nogle af jer, der har nogle tanker eller erfaringer? Det er så synd for ham, for han ved jo godt, at lorten skal i toilettet.
Tisseriet har han styr på 9/10 dage.
På forhånd tak.