Jeg er skruk - kæresten vil ikke

Kære alle. Jeg håber, at I vil læse mine overvejelser igennem og kommentere på dem.

Sagen er den, at jeg er helt enormt skruk! Det har jeg været et par år nu, men min kæreste er slet ikke det samme sted som mig! Vi har været sammen i flere år, bor sammen i en dejlig lejlighed. Vi er i midt/sidst i tyverne, og læser begge på universitetet. Jeg ved, at min kæreste gerne vil have børn - men først om maaaange år. Han vil gerne have hus, bil, fuldtidsjob nogle år osv. først. Jeg derimod tænker 24/7 på, at jeg gerne vil have et barn. Jeg føler, at jeg (vi) har så meget at tilbyde, og jeg kan kun finde plusser ved at få et barn nu - vi har tiden, overskuddet og økonomien kan sagtens køre rundt osv.. Jeg er kørt helt fast i diskussionen med min kæreste om det, vi kommer ingen vegne end negative diskussioner, når samtalen falder på emnet. 

Hvad havde I gjort? Har I nogle råd til mig i denne situation? Alle tænker er velkomne, jeg er bare så ked af situationen, når det er mit største ønske. 

Kære alle. Jeg håber, at I vil læse mine overvejelser igennem og kommentere på dem.

Sagen er den, at jeg er helt enormt skruk! Det har jeg været et par år nu, men min kæreste er slet ikke det samme sted som mig! Vi har været sammen i flere år, bor sammen i en dejlig lejlighed. Vi er i midt/sidst i tyverne, og læser begge på universitetet. Jeg ved, at min kæreste gerne vil have børn - men først om maaaange år. Han vil gerne have hus, bil, fuldtidsjob nogle år osv. først. Jeg derimod tænker 24/7 på, at jeg gerne vil have et barn. Jeg føler, at jeg (vi) har så meget at tilbyde, og jeg kan kun finde plusser ved at få et barn nu - vi har tiden, overskuddet og økonomien kan sagtens køre rundt osv.. Jeg er kørt helt fast i diskussionen med min kæreste om det, vi kommer ingen vegne end negative diskussioner, når samtalen falder på emnet. 

Hvad havde I gjort? Har I nogle råd til mig i denne situation? Alle tænker er velkomne, jeg er bare så ked af situationen, når det er mit største ønske. 

Jamen altså der er vel ikke så meget at gøre andet end at finde tålmodigheden frem? Din kæreste vil gerne være far, men ikke nu - BUM!

Læg dine kræfter i dit studie. Vær ung og sorgløs -nyd livet og din kæreste - sørg for at I får en masse oplevelser, der kan binde jer sammen, når I får brug for dem - når I står med jeres baby og mangler søvn, forståelse fra/for hinanden, tid og ikke mindst alenetid. Nyd det du har med din kæreste lige nu - indtil I begge er klar 

Anonym skriver:

Kære alle. Jeg håber, at I vil læse mine overvejelser igennem og kommentere på dem.

Sagen er den, at jeg er helt enormt skruk! Det har jeg været et par år nu, men min kæreste er slet ikke det samme sted som mig! Vi har været sammen i flere år, bor sammen i en dejlig lejlighed. Vi er i midt/sidst i tyverne, og læser begge på universitetet. Jeg ved, at min kæreste gerne vil have børn - men først om maaaange år. Han vil gerne have hus, bil, fuldtidsjob nogle år osv. først. Jeg derimod tænker 24/7 på, at jeg gerne vil have et barn. Jeg føler, at jeg (vi) har så meget at tilbyde, og jeg kan kun finde plusser ved at få et barn nu - vi har tiden, overskuddet og økonomien kan sagtens køre rundt osv.. Jeg er kørt helt fast i diskussionen med min kæreste om det, vi kommer ingen vegne end negative diskussioner, når samtalen falder på emnet. 

Hvad havde I gjort? Har I nogle råd til mig i denne situation? Alle tænker er velkomne, jeg er bare så ked af situationen, når det er mit største ønske. 

Lad vær med at snak om det(selvom det er svært) 
Men læg det på hylden et års tid og så prøv at tage det op igen. 

Din kæreste vil ikke starte nu, så der er ikke så meget du kan gøre end at vente. ja det er ikke sjovt, men hvis du er 100 % sikker på ham, så må du også lægge ønsket lidt på hylden, for det hjælper intet at presse ham/snakke om det hele tiden, for du får negativt tilbage,....