Åhhh piger. Jeg er ved at være tyndslidt.
Jeg er i gang med at bygge vores nr 2 og er 30 uger henne. Jeg har haft bækkensmerter de sidste 10 uger, jeg kan ikke huske hvornår jeg sidst har fået en god nats søvn, jeg har vildt mange plukveer, jeg har hele tiden halsbrand, vores hjem ligner noget der er løgn, fordi jeg bare ikke har overskud til at holde det som jeg plejer. Ud over at jeg synes graviditeten er hård, har vores store barn været syg 3 gange den sidste måned, så rigtig mange af mine “fridag” er gået med at tage mig at et lille feber barn.
Vi har INTET gjort klar til den nye baby! Som i intet!
Min mand har rigtig travlt på arbejde og han er ellers virkelig god til at tage hans del af arbejder herhjemme, men lige nu er han også bare udkørt og der er måske det der gør der ekstra hårdt lige nu. Vi har begge to minus på overskudskontoen
Vores store barn trives heldigvis, men hold op hvor har jeg dårlig samvittighed over at jeg bare ikke orker den samme leg og nærvær som jeg normalt prioritere vildt højt.
jeg har konstant dårlig samvittighed over at jeg ikke er den mor og kone som jeg plejer at være og min dårlige samvittighed bliver desværre tit til diskutioner, fordi jeg har svært ved at acceptere det og alt min mand siger til mig, oplever jeg som et angreb. Han er heldigvis ekstremt forstående og jeg er meget bevist omkring når jeg reagere urimelig og fortæller ham altid at det ikke er hans skyld, men handler om følelser inden i mig selv.
Jeg har talt med min jordemoder om det og hun beroligede mig lidt ift at de store søskende ikke tager skade af at de har en periode hvor der ikke er helt så meget aktivitetet omkring dem - i virkeligheden kan det være det gør det nemmere når hun om lidt skal deles om opmærksomheden.
Jeg ved ikke helt hvad meningen er med det her indlæg, andet end jeg måske håber at høre fra nogle andre der også synes graviditet er fucking hårdt!
Anmeld
Citér
