Vi stoler ikke på xen

Vi er simpelthen så kede af det og rådvilde.

Vi har samvær med min søde bonusdreng på 11 hver anden weekend. Han bor langt væk og er ikke en del af vores nærmiljø. Hans mor er en af dem, der synes, at det er åndssvagt og overdrevet ift corona. Hun ser ingen grund til at følge de anbefalinger der er. Sjovt nok vil hun vi skal sige til, hvis nogen af os har symptomer, så skal han ikke på samvær (hvilket er rimeligt nok), men samme gælder ikke den anden vej.

Sidst jeg hentede ham (det er hurtigst da jeg har bilen på job de fredage, arbejder en time væk fra hjemmet) havde han lidt blanke øjne, snottede, hostede, da jeg spurgte hende om han ikke var syg, sagde hun neeeeej da, og hun havde hverken holdt ham hjemme eller overvejet en test. I bilen fortæller han at han havde følt han havde feber om morgenen og havde bedt om at blive hjemme. Jeg vsr sindssygt utryg ved at sidde i den lille bil sammen og tage ham op, men det er ikke min beslutning som bonusmor, og nu stod jeg jo dernede og han regnede med at skulle med.

Nu var det så heldigvis ikke corona I den omgang, men det er et meget godt tegn på, hvordan hun tilgår situationen. 

Denne weekend skal de så allesammen til stor familiefest, dvs med hendes store familie som alle også synes det er noget pjat det hele. Og så skal han herop næste weekend. Jeg har det så dårligt med det. Jeg ved ikke, hvad vi skal gøre. Min mand er heller ikke tryg ved situationen og understregede overfor hende der sidst, at hun simpelthen skulle handle på det, når han har symptomer, men hun var ligeglad, og min mand vil selvfølgelig heller ikke miste samvær med sin søn, som han ser så lidt. Og det skal heller ikke gå ud over sønnen. 

Hvad ville i gøre? Specielt nu her, hvor smittetallene stiger mere og mere.. De bor i en af de "røde" kommuner, vi bor i en af de "lyse" kommuner.. 

Anonym skriver:

Vi er simpelthen så kede af det og rådvilde.

Vi har samvær med min søde bonusdreng på 11 hver anden weekend. Han bor langt væk og er ikke en del af vores nærmiljø. Hans mor er en af dem, der synes, at det er åndssvagt og overdrevet ift corona. Hun ser ingen grund til at følge de anbefalinger der er. Sjovt nok vil hun vi skal sige til, hvis nogen af os har symptomer, så skal han ikke på samvær (hvilket er rimeligt nok), men samme gælder ikke den anden vej.

Sidst jeg hentede ham (det er hurtigst da jeg har bilen på job de fredage, arbejder en time væk fra hjemmet) havde han lidt blanke øjne, snottede, hostede, da jeg spurgte hende om han ikke var syg, sagde hun neeeeej da, og hun havde hverken holdt ham hjemme eller overvejet en test. I bilen fortæller han at han havde følt han havde feber om morgenen og havde bedt om at blive hjemme. Jeg vsr sindssygt utryg ved at sidde i den lille bil sammen og tage ham op, men det er ikke min beslutning som bonusmor, og nu stod jeg jo dernede og han regnede med at skulle med.

Nu var det så heldigvis ikke corona I den omgang, men det er et meget godt tegn på, hvordan hun tilgår situationen. 

Denne weekend skal de så allesammen til stor familiefest, dvs med hendes store familie som alle også synes det er noget pjat det hele. Og så skal han herop næste weekend. Jeg har det så dårligt med det. Jeg ved ikke, hvad vi skal gøre. Min mand er heller ikke tryg ved situationen og understregede overfor hende der sidst, at hun simpelthen skulle handle på det, når han har symptomer, men hun var ligeglad, og min mand vil selvfølgelig heller ikke miste samvær med sin søn, som han ser så lidt. Og det skal heller ikke gå ud over sønnen. 

Hvad ville i gøre? Specielt nu her, hvor smittetallene stiger mere og mere.. De bor i en af de "røde" kommuner, vi bor i en af de "lyse" kommuner.. 

Medmindre at i er i en meget “udsat” gruppe, ville jeg som samværsforældre bide i det sure æble og risikere at få et corona smittet barn på samvær , ligesom pårørende til sundhedsfaglige ansatte (og alle andre strengt taget) risikere at få et smittet arbejdende familiemedlem hjem

Nu er snottet altså heller ikke et symptom, medmindre det er grøn snot og helt ærligt, så kan I jo lige så godt lade være med at have samværd med ham hele vinterhalvåret og når vejret skifter. Selvfølgelig skal han ikke testet bare fordi han er forkølet .

Nu har jeg læst helt utroligt mange indlæg om en 10-11 årig bonussøn, der har en træls mor og bor langt væk, og alle indlæggene oser af frustration over samværet. Jeg håber virkelig ikke, at alle de mange indlæg omhandler samme dreng! For så er det samvær så betændt, at der må nogle rigtige voksne på banen. 

I skilsmissefamilier må begge parter sluge MANGE kameler. Og også corona-kameler. Hvis I ikke vil have en virussygt barn på besøg, bliver det svært at holde relationen - børn er jo meget hyppigt syge. Og det er vel også en far-opgave at tage sig af et sygt barn? Hvilken forælder vil kun se sit barn, når barnet er rask? 

Om moderen overholder corona-regler kan I ikke bestemme - men hvis I vil beholde et forhold til barnet, må I tage det sure med det søde. Og medmindre én af jer har svær lungesygdom eller lignende, kan I godt holde til snot. 

Jeg hopper op vognene med de andre. 

Man kan ikke forvente barnet testet hver gang det er sygt i vinter halvåret. 

Min datter har selv været forkølet 2 gange nu, hun er ikke blevet testet en eneste gang. Jeg gør det hvis hun får det dårligt og har mere end let feber. 

Hvad mor laver med barnet i mor tiden, kan i ikke bestemme, lige så vel som mor ikke kan bestemme hvad der sker hjemme ved jer. 

Hvis i ikke ønsker at have et småsygt barn på samvær må i aflyse til barnet er rask. Husk i har ret til samvær , det er ikke et krav 

Hvis det er kan i jo spørge mor inden i køen den lange vej om alle er raske hjemme i husstanden, er de det, er der jo ingen hendring for samvær 

Hmm på den ene side kan jeg godt forstå du undres over, at han sendes i skole hvis han er småsyg (her tænker jeg ikke snot men feber).

Og på den anden side, hvad vil i gøre hvis han bliver syg hos jer? Bliver han så til han er blevet testet og fået negativt svar eller skal han så hjem? I må få lavet en aftale i tilfælde af sygdomme fx der hvor sygdommen viser sig, der bliver drengen til en test er negativ og han er symptom fri. 

Med hensyn til, at han skal til festivitas med mor. Jeg kan egentlig ikke se problemet, men er nok også lidt tykhudet, for på mandag tager Line tre børn til hver deres klasse, hvor der garanteret er minimum en klassekammerat i hver klasse som har været til festivitas i denne og sidste weekend. Jeg selv tager på arbejde, hvor jeg ved at 4 elever har fortalt mig de skulle til "store" fester i denne weekend, og så er der alle dem der endnu ikke har fortalt mig det, der er formodentlig også nogle af mine kollegaer, der har været til festivitas i denne konfirmations tid. Min mand tager på arbejde med kollegaer som har været til festivitas. Hvis vi skulle lukke bed, hver gang der var en chance for, at vi kom og tæt kontakt med der havde været til festivitas, så kunne vi lige så godt droppe arbejde og skole nu og komme ud, når der var en vaccinen.

Jeg kan sagtens forstå din bekymring, men så skulle du bekymre dig for ALT.

Er det dig, der før har skrevet om bonussøn, besværlig mor og (hvis jeg husker rigtigt) biosøn der har noget med lungerne? 

Jeg er en af dem der tager hele den her corona situaiton ret alvorligt, men jeg synes dog det der er lidt for hysterisk. Hvad hvis han bliver syg hos jer? Hvad hvis han er rask smittebære? Der er mange måder at få smitten ind på, det er ikke kun fra ham.