Hvor langt skal jeg gå på jobbet?

Jeg startede på job efter barsel i slut juni. Jeg er lærer og startede på en mindre afdeling af den store skole jeg var på før. Jeg havde glædet mig og var fuld af energi, motivation og gejst. 

Men... Jeg er så ked af at være det nye sted. Der er så meget der virkelig ikke fungerer, det føles som om alt sejler. Skoleårets start er altid lidt hård, men jeg har aldrig haft det sådan her før. Jeg føler mig allerede presset, rigtig meget forberedelsestid går med at slukke brande der opstår konstant. Jeg er så træt og udkørt allerede efter 4 uger, hvoraf børnene kun har været der i 3.

Jeg kæmper med samvittigheden, for jeg ved godt at jeg ikke skal blive der. Men stopper jeg nu så oplever børnene endnu en voksen der bare forsvinder (mange før mig har sagt op og gået ned med stress). Det kan jeg næsten ikke bære... Der er forvejen sat massivt ind med mange tiltag der skal gøre mit arbejde lettere, men intet fungere, det føles bare mere presset fordi til til at planlægge hjælpen ordentligt ikke er der.

Jeg sover dårligt om natten fordi jeg spekulere over hvad jeg skal gøre, mit overskud til min egen familie er virkelig lille, min lunte er kort... Jeg er gået på weekend uden at have nået at forberede mig overhovedet til næste uge, hver der for øvrigt er forældremøde. Jeg er på nedsat tid og har 32 timer om ugen, men den seneste uge har jeg været der 37 - uden at når hvad jeg skulle.

Jeg har aldrig oplevet sådan en situation på et job, og jeg har så svært ved at bede hvor langt jeg skal gå, hvor længe skal jeg se tiden an? Hvem skal jeg snakke med? Vi har ingen TR på den lille afdeling, og jeg er nervøs for at gå til min leder lige nu. Jeg ved hun vil sætte en masse igang, og jeg kan slet ikke overskue det.

Jeg har brug for at komme af med alle mine tanker om det - jeg er så ked af at jeg sagde ja til at blive rykket, jeg synes ikke jeg er blevet forberedt på den opgave der ventede. Jeg er nervøs for at brænde ud og miste lysten til mit arbejde, som jeg ellers altid har elsket. 

Jeg ville elske at få nogle perspektiver på situationen ....

Anonym skriver:

Jeg startede på job efter barsel i slut juni. Jeg er lærer og startede på en mindre afdeling af den store skole jeg var på før. Jeg havde glædet mig og var fuld af energi, motivation og gejst. 

Men... Jeg er så ked af at være det nye sted. Der er så meget der virkelig ikke fungerer, det føles som om alt sejler. Skoleårets start er altid lidt hård, men jeg har aldrig haft det sådan her før. Jeg føler mig allerede presset, rigtig meget forberedelsestid går med at slukke brande der opstår konstant. Jeg er så træt og udkørt allerede efter 4 uger, hvoraf børnene kun har været der i 3.

Jeg kæmper med samvittigheden, for jeg ved godt at jeg ikke skal blive der. Men stopper jeg nu så oplever børnene endnu en voksen der bare forsvinder (mange før mig har sagt op og gået ned med stress). Det kan jeg næsten ikke bære... Der er forvejen sat massivt ind med mange tiltag der skal gøre mit arbejde lettere, men intet fungere, det føles bare mere presset fordi til til at planlægge hjælpen ordentligt ikke er der.

Jeg sover dårligt om natten fordi jeg spekulere over hvad jeg skal gøre, mit overskud til min egen familie er virkelig lille, min lunte er kort... Jeg er gået på weekend uden at have nået at forberede mig overhovedet til næste uge, hver der for øvrigt er forældremøde. Jeg er på nedsat tid og har 32 timer om ugen, men den seneste uge har jeg været der 37 - uden at når hvad jeg skulle.

Jeg har aldrig oplevet sådan en situation på et job, og jeg har så svært ved at bede hvor langt jeg skal gå, hvor længe skal jeg se tiden an? Hvem skal jeg snakke med? Vi har ingen TR på den lille afdeling, og jeg er nervøs for at gå til min leder lige nu. Jeg ved hun vil sætte en masse igang, og jeg kan slet ikke overskue det.

Jeg har brug for at komme af med alle mine tanker om det - jeg er så ked af at jeg sagde ja til at blive rykket, jeg synes ikke jeg er blevet forberedt på den opgave der ventede. Jeg er nervøs for at brænde ud og miste lysten til mit arbejde, som jeg ellers altid har elsket. 

Jeg ville elske at få nogle perspektiver på situationen ....

Det er kun et arbejde. Du SKAL sætte dig selv først. Du må ud med ansøgningerne (selvom det kan være du lander er andet sted med lignende problematikker). Du skal forsøge at lægge din dårlige samvittighed væk. Det ender med at du går ned med stress og du er ikke indstillet på at gå til ledelsen så der er kun 1 vej og det er væk.

Pøj pøj med det og pas godt på dig selv. 

Start på et nyt job er megahårdt. Start efter barsel er megahårdt. Du har været i gang i 4 uger. Jeg synes, at det er alt for tidligt at give op. Men du skal tale med din chef om, at det er for hårdt lige nu og hvordan du kan aflastes. 

Anonym skriver:

Jeg startede på job efter barsel i slut juni. Jeg er lærer og startede på en mindre afdeling af den store skole jeg var på før. Jeg havde glædet mig og var fuld af energi, motivation og gejst. 

Men... Jeg er så ked af at være det nye sted. Der er så meget der virkelig ikke fungerer, det føles som om alt sejler. Skoleårets start er altid lidt hård, men jeg har aldrig haft det sådan her før. Jeg føler mig allerede presset, rigtig meget forberedelsestid går med at slukke brande der opstår konstant. Jeg er så træt og udkørt allerede efter 4 uger, hvoraf børnene kun har været der i 3.

Jeg kæmper med samvittigheden, for jeg ved godt at jeg ikke skal blive der. Men stopper jeg nu så oplever børnene endnu en voksen der bare forsvinder (mange før mig har sagt op og gået ned med stress). Det kan jeg næsten ikke bære... Der er forvejen sat massivt ind med mange tiltag der skal gøre mit arbejde lettere, men intet fungere, det føles bare mere presset fordi til til at planlægge hjælpen ordentligt ikke er der.

Jeg sover dårligt om natten fordi jeg spekulere over hvad jeg skal gøre, mit overskud til min egen familie er virkelig lille, min lunte er kort... Jeg er gået på weekend uden at have nået at forberede mig overhovedet til næste uge, hver der for øvrigt er forældremøde. Jeg er på nedsat tid og har 32 timer om ugen, men den seneste uge har jeg været der 37 - uden at når hvad jeg skulle.

Jeg har aldrig oplevet sådan en situation på et job, og jeg har så svært ved at bede hvor langt jeg skal gå, hvor længe skal jeg se tiden an? Hvem skal jeg snakke med? Vi har ingen TR på den lille afdeling, og jeg er nervøs for at gå til min leder lige nu. Jeg ved hun vil sætte en masse igang, og jeg kan slet ikke overskue det.

Jeg har brug for at komme af med alle mine tanker om det - jeg er så ked af at jeg sagde ja til at blive rykket, jeg synes ikke jeg er blevet forberedt på den opgave der ventede. Jeg er nervøs for at brænde ud og miste lysten til mit arbejde, som jeg ellers altid har elsket. 

Jeg ville elske at få nogle perspektiver på situationen ....

Først kæmpe kæmpe kram og hvis det overhovedet er nogen trøst, så er jeg også gået på weekend uden at have forberedt mig og har en uge, hvor stort set alt forberedelsestid er blevet taget til diverse møder. Jeg ved godt det hjælper ikke dig at vide, at vi er flere. Flere der tænker puha eleverne har været her i 3 uger og jeg føler allerede at jeg løber efter toget og aldrig når ind at sidde. 

Men når det er sagt synes jeg altid at skoleårets start er møg hårdt, og den gang jeg startede efter barsel var den mega hård gange 3.

Jeg tænker du skal have talt forventninger igennem med din leder og dine samarbejdspartnere. Jeg bider fx mærke i, at du skriver du er ansat 32 timer og var der 37 timer - hvilke aftaler har I i forhold til at være på en årsnorm, for mine ledere og mine samarbejdspartnere forventer helt sikkert, at jeg og også de på fuldtid placerer flere timer de uger, hvor der er behov og vi så lægger færre timer de uger, hvor der er knapt så meget (ha ha ha som om der er nogen uger, hvor jeg har tid i overskud). Og du skal have talt med din leder om netop det.

Derudover skal du også give fat i dine samarbejdspartnere, hvordan kan I støtte hinanden, kan de tage nogle af dine opgaver over eller er de lige så pressede?

Og så det sindsyg kedelige råd: find pausen til dig selv, hvis det er ar sætte en film på fredag klokken 12, så gør det og hav noget forberedelse du kan lave imens. Hvis I de mindre klasser, så forlæng en pause og nyd de lever godt sammen. Hvis lidt større klasser og dansk, så start hver time med 20.minutters læsning, så kan du lige få tjek på aula og andre småting

Beslut dig for at onsdag går du klokken 15 og så når du det du når eller hvad ved jeg... 

Det kan godt være du er et sted, hvor tingene ikkw fungerer optimalt. Men ligegyldigt om du bliver eller skifter arbejde, så skal du finde strategier for dig selv.

Og så til sidst du skal selvsagt lytte til din krop og dig selv, men som en anden også skriver der er hurtigt at trække stikket, for der er sgisme hårdt i starten af skoleåret og det er bare sindsyg hårdt at komme tilbage efter barsel. 

Og tag en snak med ledelsen om, hvordan de kan hjælpe dig med at få lavet en strategi, så du overlever i det.

Du skal allerede nu strukturere kaos. Du skal sortere benhårdt og stå ved det, du ikke når. Du skal trykke højlydt på pytknappen og lade være med at undskylde.

Dernæst skal du i punktform notere alt det, der ikke fungerer eller er et problem, Henover de næste måneder skal du arbejde på at udrydde punkterne ét for ét. Hvis der stadig er punkter tilbage til jul, serverer du dem for ledelsen og beder DEM sørge for, at de forsvinder, gør det selvsikkert og med overbevisning - det kan du roligt, DU har forsøgt at løse dem.

Prøv fra dags dato at nævne 5 ting, du har været taknemmelig for i dag, det kan være helt små ting som et uventet smil, at dit barn har haft en god dag, at du handlede ind for mindre end forventet...... Det lyder som tidsspilde, men det virker over tid.

Du skal virkelig vurdere hvor længe du kan være med til det. Lad være med at at gå på kompromis med dig selv så du kommer langt ud over din grænse. 

Og barske at sige men du er nød til at tænke på dig selv og din familie og så dine elever komme efter dem. 

Jeg skal så ærlig være ved at jeg er meget mærket af at ikke lyttede til mig selv og ikke fik passet på min familie da jeg kom tilbage efter barsel til en arbejdsplads som var forandret og kolleager som sagde op med stress eller fandt nyt pga dårligt arbejdsmiljø. Plus der skete ting i mit privatliv. Det kostede mig mange måneders sygemelding med stress. Det er nu over 2 år siden og jeg har først fornyeligt fået løs tilknytning  til arbejdsmarkedet igen men der ikke udsigt til en fast stilling eller bare et vikariat med fast timeantal. Det har kostet dyrt på familiefronten og det holder lidt hårdt på den økonomiske da jeg har fået dagpengesats meget længe.

lineog4 skriver:

Først kæmpe kæmpe kram og hvis det overhovedet er nogen trøst, så er jeg også gået på weekend uden at have forberedt mig og har en uge, hvor stort set alt forberedelsestid er blevet taget til diverse møder. Jeg ved godt det hjælper ikke dig at vide, at vi er flere. Flere der tænker puha eleverne har været her i 3 uger og jeg føler allerede at jeg løber efter toget og aldrig når ind at sidde. 

Men når det er sagt synes jeg altid at skoleårets start er møg hårdt, og den gang jeg startede efter barsel var den mega hård gange 3.

Jeg tænker du skal have talt forventninger igennem med din leder og dine samarbejdspartnere. Jeg bider fx mærke i, at du skriver du er ansat 32 timer og var der 37 timer - hvilke aftaler har I i forhold til at være på en årsnorm, for mine ledere og mine samarbejdspartnere forventer helt sikkert, at jeg og også de på fuldtid placerer flere timer de uger, hvor der er behov og vi så lægger færre timer de uger, hvor der er knapt så meget (ha ha ha som om der er nogen uger, hvor jeg har tid i overskud). Og du skal have talt med din leder om netop det.

Derudover skal du også give fat i dine samarbejdspartnere, hvordan kan I støtte hinanden, kan de tage nogle af dine opgaver over eller er de lige så pressede?

Og så det sindsyg kedelige råd: find pausen til dig selv, hvis det er ar sætte en film på fredag klokken 12, så gør det og hav noget forberedelse du kan lave imens. Hvis I de mindre klasser, så forlæng en pause og nyd de lever godt sammen. Hvis lidt større klasser og dansk, så start hver time med 20.minutters læsning, så kan du lige få tjek på aula og andre småting

Beslut dig for at onsdag går du klokken 15 og så når du det du når eller hvad ved jeg... 

Det kan godt være du er et sted, hvor tingene ikkw fungerer optimalt. Men ligegyldigt om du bliver eller skifter arbejde, så skal du finde strategier for dig selv.

Og så til sidst du skal selvsagt lytte til din krop og dig selv, men som en anden også skriver der er hurtigt at trække stikket, for der er sgisme hårdt i starten af skoleåret og det er bare sindsyg hårdt at komme tilbage efter barsel. 

Og tag en snak med ledelsen om, hvordan de kan hjælpe dig med at få lavet en strategi, så du overlever i det.

Tak - jeg ved at vi desværre er mange der halser efter. Øv  En af de mange udfordringer der er på stedet er fx, at fordi skolen er så lille, så har jeg ingen kolleger på trinnet - er er indskolingens matematiklærer, der er ikke andre. Min primære samarbejdspartner er på så meget nedsat tid at hun næsten ikke er der, og mine øvrige kolleger har forberedelsestid i blokke midt på dagen hvor jeg altid har det sidst på dagen hvor mine elever er gået hjem. Så jeg sidder tit på et tomt lærerværelse efter kl 14. 

Den klasse jeg har kan ikke sidde og læse, se film eller læse nemme opgaver på egen hånd mens jeg lige ordner aula eller mails... De har brug for massiv voksen tilstedeværelse hele tiden, ellers ender det i slagsmål eller børn der løber væk fra skolen. Vi er i mange timer flere voksne på, men her er fokus for den ekstra voksen én bestemt elev.

Det er en så sej kamp der venter - og jeg kan godt se nu hvorfor så mange før mig har valgt at stoppe .

Anonym skriver:

Tak - jeg ved at vi desværre er mange der halser efter. Øv  En af de mange udfordringer der er på stedet er fx, at fordi skolen er så lille, så har jeg ingen kolleger på trinnet - er er indskolingens matematiklærer, der er ikke andre. Min primære samarbejdspartner er på så meget nedsat tid at hun næsten ikke er der, og mine øvrige kolleger har forberedelsestid i blokke midt på dagen hvor jeg altid har det sidst på dagen hvor mine elever er gået hjem. Så jeg sidder tit på et tomt lærerværelse efter kl 14. 

Den klasse jeg har kan ikke sidde og læse, se film eller læse nemme opgaver på egen hånd mens jeg lige ordner aula eller mails... De har brug for massiv voksen tilstedeværelse hele tiden, ellers ender det i slagsmål eller børn der løber væk fra skolen. Vi er i mange timer flere voksne på, men her er fokus for den ekstra voksen én bestemt elev.

Det er en så sej kamp der venter - og jeg kan godt se nu hvorfor så mange før mig har valgt at stoppe .

Lyder som du er i en specialklasse? 

Tænker en måde at få samarbejde er ved at springe lidt op og ned på faggrænser, og samarbejde om ikke andet om det, der måske fylder Aller mest nemlig eleverne og muligheden for at skabe struktur og rutiner som giver roen også til dig. 

Jeg har selv været i specialklasser og havde fx en periode, hvor en elev konstant slog kig, hvis jeg stillede et eneste krav. Til sidst kunne jeg slet ikke være i min egen krop mere, og blev taget alvorligt, forstået på den måde, at teamet måtte støtte op i selve timerne, så der var plads til, ar jeg kunne trække vejret.

Med udfordrede elever, så er teamaamaebejdet ikke så meget, hvad skal vi lave i dansk, men teamaamaebejdet alfa og omega. Så må dine kollegaer blive den ekstra time (Hos har vi haft fuld tilstedeværelse til i år, altså en tillempet udgave, og har fået som plejer, at vi får talt sammen hver dag, og de fleste af os sidder tilbage til ved 15-16 tiden hver dag, for så kan vi samarbejde).

Hmm men det er jo aldrig forkert at søge nye græsgange, og nogle gange så kan man simpelthen ikke se løsningerne (også selvom der er nogen), og så.må man tage springet (og ingen dårlig samvittighed over for elever, for du bliver erstattet, og det skal de nok klare). 

Men tænk over, at nissen følger med. Så hvordan vil du undgå samme udbrændthed et nyt sted, hvordan vil du gerne have er nyt sted skal være fx skal det være kotume, at man bliver og forbedrer sig på skolen, så der er mere fokus på samarbejde (Det er for mig fuld værd, for så drukner jeg ikke - alene i hvert fald), skal der være meget fast skema så du altid ved, hvornår du har fri osv. 

Og så bag efter, hvad kan du gøre for at skabe en balance, for at få strategier til at klare hverdagen. 

lineog4 skriver:

Lyder som du er i en specialklasse? 

Tænker en måde at få samarbejde er ved at springe lidt op og ned på faggrænser, og samarbejde om ikke andet om det, der måske fylder Aller mest nemlig eleverne og muligheden for at skabe struktur og rutiner som giver roen også til dig. 

Jeg har selv været i specialklasser og havde fx en periode, hvor en elev konstant slog kig, hvis jeg stillede et eneste krav. Til sidst kunne jeg slet ikke være i min egen krop mere, og blev taget alvorligt, forstået på den måde, at teamet måtte støtte op i selve timerne, så der var plads til, ar jeg kunne trække vejret.

Med udfordrede elever, så er teamaamaebejdet ikke så meget, hvad skal vi lave i dansk, men teamaamaebejdet alfa og omega. Så må dine kollegaer blive den ekstra time (Hos har vi haft fuld tilstedeværelse til i år, altså en tillempet udgave, og har fået som plejer, at vi får talt sammen hver dag, og de fleste af os sidder tilbage til ved 15-16 tiden hver dag, for så kan vi samarbejde).

Hmm men det er jo aldrig forkert at søge nye græsgange, og nogle gange så kan man simpelthen ikke se løsningerne (også selvom der er nogen), og så.må man tage springet (og ingen dårlig samvittighed over for elever, for du bliver erstattet, og det skal de nok klare). 

Men tænk over, at nissen følger med. Så hvordan vil du undgå samme udbrændthed et nyt sted, hvordan vil du gerne have er nyt sted skal være fx skal det være kotume, at man bliver og forbedrer sig på skolen, så der er mere fokus på samarbejde (Det er for mig fuld værd, for så drukner jeg ikke - alene i hvert fald), skal der være meget fast skema så du altid ved, hvornår du har fri osv. 

Og så bag efter, hvad kan du gøre for at skabe en balance, for at få strategier til at klare hverdagen. 

Og forresten det bedste råd jeg nogensinde har fået som lærer er, at jeg skal finde pausen til mig selv i hver enkelt modum- ikke en pause, hvor jeg kan få eller lignende, men hvor der er ro til st trække vejret. 

Jeg skal i hver klasse finde den ting eller de ting som kan give den pause. Er de gode til at sidde med prik til prik så har de det hver modul i 7 minutter så jeg kan trække vejret. Er de gode til at tælle så sidder de og tæller i 5 minutter og jeg trækker vejret. Er det umanerlige kedelige plusstykker, der skal il, så får de dem eller hvad ved jeg. Det kan selvsagt være der stadig er en håndfuld for hvem det ikke giver, men så kan jeg sidde med dem og trække vejret ved st vide, ar jeg giver resten af klassen ro og egentlig får den lille gpbdfyld også ro, for så har de mig.

Jeg kan glemme det råd en gang imellem, og så sveder jeg tran og timen bliver utrolig utilfredsstillende for mig (og garanteret også for elevene). Så jeg vil gerne udfordre dig: hvad kan gøre ar størstedelen af klassen finder ro, hvad er de næsten selvhjulpne til og det må gerne være uden for dit fag. 

Jeg er matematiklærer pt (har også.linjefag i dansk) og i en af de klasser jeg er, der finder de og jeg roen, når jeg fortæller historie. Ja et eventyr er ikke matematik, men det giver mig åndehullet og så er det bare sådan.

Så hvad kan give dig et åndehul midt i modulet, og er i to på så må.man gerne lade være at have ekstra fokus på blot en elev i 5 minutter og få skabt åndehullet sammen det kan jo fx tage udgangspunkt i den enkelte elev.