Angst for ikke at være god nok som forælder

Er der andre der kæmper meget med angsten for ikke at være god nok som forældre. Ikke at slå til? Vi har to børn, på henholdvis 4 og 6 år. Lige siden den store blev født var jeg bange for om sundhedsplejersken nu syntes vi gjorde det godt nok, og jeg tolkede og tolkede på alt der blev sagt og skrevet. Og sådan er det bare fortsat. Jeg er så bange for ikke at være god nok. Det er så dumt. 
min store er lige startet i skole. I næste uge skal de tegne deres familie, og så kører det bare oppe i mit hoved... tegner han os nu glade eller sure, tegner han skyer eller sol? Og hvordan tolker læreren tegningen osv osv... 

det er så dumt for vi har altid kun fået ros for vores børn og tilgangen til dem, men alligevel kan jeg ikke styre mine tanker... 

andre der har det lige sådan.. jeg synes det er så drænende... 

Drt luder ikke normalt i mine øre. Lider du ellers af angst? Jeg ville tage en snak med lægen om det. Tænker du behøver hjælp for det må være hårdt!

Anonym skriver:

Er der andre der kæmper meget med angsten for ikke at være god nok som forældre. Ikke at slå til? Vi har to børn, på henholdvis 4 og 6 år. Lige siden den store blev født var jeg bange for om sundhedsplejersken nu syntes vi gjorde det godt nok, og jeg tolkede og tolkede på alt der blev sagt og skrevet. Og sådan er det bare fortsat. Jeg er så bange for ikke at være god nok. Det er så dumt. 
min store er lige startet i skole. I næste uge skal de tegne deres familie, og så kører det bare oppe i mit hoved... tegner han os nu glade eller sure, tegner han skyer eller sol? Og hvordan tolker læreren tegningen osv osv... 

det er så dumt for vi har altid kun fået ros for vores børn og tilgangen til dem, men alligevel kan jeg ikke styre mine tanker... 

andre der har det lige sådan.. jeg synes det er så drænende... 

har du snakket med nogen om det? For det kan da ikke være rart at tænke sådan i 6 år? Du kan jo ikke slappe af... 

Tænker du skal ringe til din læge i morgen. 

Tjullehej skriver:

Drt luder ikke normalt i mine øre. Lider du ellers af angst? Jeg ville tage en snak med lægen om det. Tænker du behøver hjælp for det må være hårdt!

Jeg har lidt af social angst siden jeg gik i 9. Klasse. Der er dog rimelig godt styr på det. Men det her er stødt til efter jeg er blevet mor. Det er en anden slags angst føler jeg. Sådan en evig bekymring. For hvis så han tegner den smukkeste tegning- så finder jeg bare noget nyt at bekymre mig om 

Anonym skriver:

Jeg har lidt af social angst siden jeg gik i 9. Klasse. Der er dog rimelig godt styr på det. Men det her er stødt til efter jeg er blevet mor. Det er en anden slags angst føler jeg. Sådan en evig bekymring. For hvis så han tegner den smukkeste tegning- så finder jeg bare noget nyt at bekymre mig om 

Det kan være du har styr på din sociale angst .. men det andet er angst (en anden for...), som tager overhånd. Få talt med professionelle.

Anonym skriver:

Er der andre der kæmper meget med angsten for ikke at være god nok som forældre. Ikke at slå til? Vi har to børn, på henholdvis 4 og 6 år. Lige siden den store blev født var jeg bange for om sundhedsplejersken nu syntes vi gjorde det godt nok, og jeg tolkede og tolkede på alt der blev sagt og skrevet. Og sådan er det bare fortsat. Jeg er så bange for ikke at være god nok. Det er så dumt. 
min store er lige startet i skole. I næste uge skal de tegne deres familie, og så kører det bare oppe i mit hoved... tegner han os nu glade eller sure, tegner han skyer eller sol? Og hvordan tolker læreren tegningen osv osv... 

det er så dumt for vi har altid kun fået ros for vores børn og tilgangen til dem, men alligevel kan jeg ikke styre mine tanker... 

andre der har det lige sådan.. jeg synes det er så drænende... 

Hej

Jeg tror ikke, at du er alene om dine tanker. Jeg har det også, og tror på nogen områder, at det skyldes det glansbillede, der bliver sat op flere steder. F.eks. hvis man ser nogen på Instagram.

Der hvor jeg tænker det skiller er, hvis tankerne tager overhånd.

Jeg kan godt bliver usikker på mig selv i forhold til at være mor. Men jeg ved også, at det bunder i min egen usikkerhed. Det prøver jeg at arbejde med. 

Jeg kan specielt mærke mit, når vi er ude bland folk, som jeg ikke er tryg ved eller ikke kender. 

Da jeg fik vores første turde jeg ikke gå ud, da jeg følte alle kiggede på os, og at jeg gjorde alt forkert. 

Her da vi har fået nummer to er jeg meget mere rolig i rollen. Men tankerne kommer stadig op. 

Du er velkommen til at sende en privat besked, hvis du har brug for det. 

Jeg har det på helt samme måde. Jeg har også udviklet angst over de sidste par år, og lige den tankegang har gjort det værre for mig. Jeg er bla meget nervøs når vi skal have legekammerater hjem, for hvad hvis jeg gør noget forkert og forældrene melder mig for at være en dårlig forælder. Eller da en pædagog bemærkede at min datters jakke vist liiige var et par numre for små og hun skulle have en der passede til hendes alder - også selvom hun purre nægtede at tage andet på den morgen. Eller når jeg sidder og skriver opgave og børnene ser tv for at jeg kan få ro imens. Eller om naboen synes mine børn skændes for meget eller 100 andre ting.

Jeg har ikke så mange råd til hvordan du får styr på det, kun at du skal vide du bestemt ikke er alene. Jeg tror egentlig ikke ret mange af os har helt styr på det, det ser bare sådan ud udefra  Jeg havde bla en ven der i sidste uge fortalte mig hvordan jeg bare altid har styr på tingene, hvortil jeg tænker at det har jeg ikke, men hun er til gengæld en helt fantastisk mor. Måske skal vi bare være bedre til at sige det til hinanden?

Anonym skriver:

Jeg har det på helt samme måde. Jeg har også udviklet angst over de sidste par år, og lige den tankegang har gjort det værre for mig. Jeg er bla meget nervøs når vi skal have legekammerater hjem, for hvad hvis jeg gør noget forkert og forældrene melder mig for at være en dårlig forælder. Eller da en pædagog bemærkede at min datters jakke vist liiige var et par numre for små og hun skulle have en der passede til hendes alder - også selvom hun purre nægtede at tage andet på den morgen. Eller når jeg sidder og skriver opgave og børnene ser tv for at jeg kan få ro imens. Eller om naboen synes mine børn skændes for meget eller 100 andre ting.

Jeg har ikke så mange råd til hvordan du får styr på det, kun at du skal vide du bestemt ikke er alene. Jeg tror egentlig ikke ret mange af os har helt styr på det, det ser bare sådan ud udefra  Jeg havde bla en ven der i sidste uge fortalte mig hvordan jeg bare altid har styr på tingene, hvortil jeg tænker at det har jeg ikke, men hun er til gengæld en helt fantastisk mor. Måske skal vi bare være bedre til at sige det til hinanden?

Selvfølgelig skal vi generelt rose hinanden, hvis vi føler for det. Det gør jeg selv gerne. Men primært handler det jo om selv at indse, at omverdenens ros og accept af dit forældreskab ikke er noget du behøver at gå op i. Du er ikke afhængig af andres anerkendelse, hvis du hviler i dine valg - og ingen mennesker bruger i øvrigt ret meget tid på at tænke så meget over hvad andre gør. Folk er hovedpersoner i deres eget liv, du er blot en biperson. Hvad din nabo eller børns pædagog måtte mene om overtøj eller skænderier, er jo sådan set også dig uvedkommende, så længe du krydrer din opdragelse med lidt sund fornuft er der jo 117 veje til det gode forældreskab.

Synes at det er super synd for dig og andre, at bruge så meget af livet med børn på at stirre sig blind på den slags bekymringer. Tænk hvad tiden og livet ellers kunne bruges på. Tankemylder/overtænkning og “irrationel” angst kan i øvrigt godt afhjælpes. Et bud er at opsøge noget metakognitiv terapi ...? 

Jeg har ikke angst, men jeg kan sagtens følge dig...

puha jeg overtænker alt hele tiden..

Vores ældste er fra 2011 og vi startede med en sundhedsplejerske der absolut ikke hjalp på min nervøsitet over om jeg var god nok...

det er noget jeg stadig kæmper med i dag at komme videre fra den ekstra bekymring hun satte i mig...

Så jeg kan sagtens følge dig...

bedste råd er at se på dine børn...

virkelig tag dig tid til at se dem og deres reaktioner når I laver noget sammen... virker de glade og hviler i sig selv? tør de hoppe ud i nye fremmede ting? spiser de og sover roligt om natten?

hvis ja så er du fantastisk mor der giver dem præcis det de har brug..

en tryg base der hører og ser dem for de individer de er og de ved at du er der når de har brug for dig...

vi har 3 drenge nu.. den ældste vil altid skulle have lidt ekstra positiv opmærksomhed, den mellemste er en udadreagerende krudtugle der har brug for hjælp til at finde andre måder at løse ting på og hjælp til at blive forstået, den mindste er kun 7 uger så der mangler lidt endnu førend vi helt ved hvem han er men han har fart på og meget opmærksom på verden omkring sig..

Du er ikke alene.

Jeg overtænker rigtigt mange ting, når det gælder børnene.

Men vil dog indskyde med, at jeg lider af social fobi og generaliseret angst. 

Jeg har meget det med om, børnene mangler noget, når de er afsted. (overtøj osv), og jeg kan ikke have, hvis vi engang imellem glemmer at få noget med ved en fejl, fordi jeg er bange for at blive stemplet. 

Min store datter er lige startet i skole, og der kommer min angst også til udtryk, da jeg er bange for, vi fejler og ikke aflevere de rigtige steder osv. (Corona tid)

Jeg er så bange for at fremstå som en dårlig mor, men jeg arbejder meget om det. Det er vigtigt, du får arbejdet med det, så det ikke tager overhånd og det ikke påvirker dit liv.