Barn på 3 og begravelse??

Hej med jer.

Jeg har en far som grundet sygdom måske går bort i løbet af de næste 6 måneder. 

Jeg er meget i tvivl om min 3 årige søn i såfald skal med til begravelsen. Min søn og farfar har det super godt sammen.

Men er i tvivl om hvad en 3 årig forstår, om det bliver for svært for en 3 årig at håndtere og om det er bedre at han bliver passet?

Har i nogle input/erfaringer?  

Hej. Det gør mig ondt med din far.

Mine børn var med til min mors begravelse sidste år, hvor de var fire og to år. De har også tidligere været med til begravelse hos oldefar, da min dreng var tre år.

Han forstod det måske ikke sådan rigtig da han var 3 år. Men det var en positiv oplevelse begge gange. Jeg ville ikke have undværet mine børn til min mors begravelse, og det giver også god grobund For samtaler om mormor bagefter. Vi kan besøge hende på kirkegården og de kan godt huske alt det med kisten og blomsterne osv. 

Men børn Og voksne er jo forskellige, og hvis de havde været meget urolige og forstyrrende i kirken, eller hvis Jeg havde haft større behov for ro i afskeden med min mor, havde jeg nok valgt anderledes...

Mine unger på dengang 3 og 5 var med da vi sagde farvel til farfar (mens han endnu lå i sengen) mens vi lagde ham i kisten og sagde farvel ude ved bilen. (Der var ikke begravelse så det var farvel-ceremonien). Den yngste forstod det hele - snakkede om at farfar nu var en stjerne på himlen osv. Han snakker stadig om det ind i mellem. Det var en super oplevelse for alle. Ville altid tage dem med til begravelse for dem tæt på. Børn forstår meget mere end man tror 

Først det gør mig ondt med din far. 

For mig afhænger det meget af, hvilken slags begravelse I som familie ønsker. Ønsker man en meget stille og højtidelig begravelse, så kan børn være en forstyrrende faktor. 

Er det derimod okay med lyd og en stemning, hvor der er fokus på livet går videre, så er børn en velsignelse.

Da vi mistede vores datter, var vores anden datter 3 år og vi var aldrig i tvivl hun skulle med til begravelsen og fortalte også andre, at børn var velkomne. Jeg havde på forhånd aftalt med min mor, at hun havde vores datter. Men da vores datter begyndte at græde inde i kirken (efter hun havde lært om kirkeklokker, og været med til at ringe til begravelse, fortalt sin bedste veninde og sin pædagog, at hendes lillesøster lå nede i kisten osv.), så var mit fokus på hende og det var på en eller anden måde godt. Jeg kunne klare begravelsen fordi jeg også var hendes mor. 

Hun var med til alt også at sænke kisten ned i jorden, give roser til at alle osv. Og hun forstod som nu børn forstår og hun fik sagt sit på gensyn til en der betød meget i hendes i liv.

Hun er nu 17 år og kan kun huske brudstykker, men det er gode brudstykker. Hun kan huske, ar jeg græd og følelsen af at jeg kunne holde om hende og smile, da hun havde brug for der. Hun kan huske rustvognen og sommerfuglen i vores bil i november måned, hun kan huske kirkeklokker (i en del år efter nævnte hun der næsten hver gang hun hørte en kirkeklokke) og hun kan huske en bestemt italiensk sang der blev spillet. 

Jeg har efterfølgende haft vores børn med til 2 begravelser også gode oplevelser og valgt at få dem passer til en, fordi jeg vidste man her ikke ønskede den mere løse stemning børn giver. 

Jeg havde min knapt 3 årige med til min stedfarmor begravelse. Hun var lige starter bh dagen før og kunne ikke være alene de timer de stof på endnu. Hun forstod ikke noget af det og jeg kørte kagepædagogikken for at holde hende nogenlunde stille undervejs. 

Så hvis du kan acceptere de præmisser der skal til for have ham med så tag ham med. Det kan være kagepædagogik eller gå under begravelsen. Når det er din far ville jeg nok fortrække at have en som kunne gå med ham, så jeg selv kunne blive. 

Og noget helt andet så har danske bedemænd lavet en rigtig god billed bog med en lille historie omkring døden når man skal tale om døden med mindre børn. Jeg har brugt den til min egne børn og professionelt.

Anonym skriver:

Hej med jer.

Jeg har en far som grundet sygdom måske går bort i løbet af de næste 6 måneder. 

Jeg er meget i tvivl om min 3 årige søn i såfald skal med til begravelsen. Min søn og farfar har det super godt sammen.

Men er i tvivl om hvad en 3 årig forstår, om det bliver for svært for en 3 årig at håndtere og om det er bedre at han bliver passet?

Har i nogle input/erfaringer?  

Nu har jeg begravet begge mine forældre og kort og godt ville jeg været blevet tosset i hovedet hvis nogen havde et barn med der ikke kunne tie stille og larmede og snakkede og måske græd 

Så jeg tænker det kommer meget an på hvilket barn du har. Kan barnet forholde sig roligt v vil du være villig til at skulle gå fra begravelse hvis barnet bliver meget urolig og græder feks? Personligt mener jeg ikke så små børn hører til ved en begravelse. Min store datter var 8 ved min mors begravelse og hun var med. Den lille var 1 år hun blev passet. Ved min fars var den lille som din 3 år. Og hun var ikke med der heller. Hvad skulle hun dog få ud af det

sandramor skriver:

Nu har jeg begravet begge mine forældre og kort og godt ville jeg været blevet tosset i hovedet hvis nogen havde et barn med der ikke kunne tie stille og larmede og snakkede og måske græd 

Så jeg tænker det kommer meget an på hvilket barn du har. Kan barnet forholde sig roligt v vil du være villig til at skulle gå fra begravelse hvis barnet bliver meget urolig og græder feks? Personligt mener jeg ikke så små børn hører til ved en begravelse. Min store datter var 8 ved min mors begravelse og hun var med. Den lille var 1 år hun blev passet. Ved min fars var den lille som din 3 år. Og hun var ikke med der heller. Hvad skulle hun dog få ud af det

Jeg vil sige som line at det kommer an på familien. Jeg har kun begravet min far. Her var børn vedkommende under almindelig hensyntagen. Lidt små snak og gråd er helt fint for mig. Blev mere går man selvfølgelig. Det var dog kun mig selv der havde små børn med, da jeg havde  min 1årige med i bæresele. Hun var et roligt barn og var hun begyndt at blive urolig kunne nemt trøstet med lidt bryst diskret i selen. Og min far ville havde ønsket at de var der så det var aldrig tvivl for mig om hun skulle med.

Men på min fars side har børnene altid været med til fester og diverse. Blev man træt lagde man sig til at sove i tilstødende lokale eller under et bord sammen med sine fætre og kusiner. Når man er voksent op på den måde så er det bare naturligt at have børn med til det meste.

2017morigen skriver:

Jeg vil sige som line at det kommer an på familien. Jeg har kun begravet min far. Her var børn vedkommende under almindelig hensyntagen. Lidt små snak og gråd er helt fint for mig. Blev mere går man selvfølgelig. Det var dog kun mig selv der havde små børn med, da jeg havde  min 1årige med i bæresele. Hun var et roligt barn og var hun begyndt at blive urolig kunne nemt trøstet med lidt bryst diskret i selen. Og min far ville havde ønsket at de var der så det var aldrig tvivl for mig om hun skulle med.

Men på min fars side har børnene altid været med til fester og diverse. Blev man træt lagde man sig til at sove i tilstødende lokale eller under et bord sammen med sine fætre og kusiner. Når man er voksent op på den måde så er det bare naturligt at have børn med til det meste.

Jamen selvfølgelig er man forskellige som familier og det kommer jo også an på mange ting så der er vi helt enige

men personligt kan jeg ikke se hvad en 3 årig får ud af at være med til en begravelse, men igen det er jo op til den enkelte. Jeg var glad for der ikke var nogen Små børn (inkl min egen) med til Mine forældres Bisættelse

mdn ja det er trådstarter der kender sit barn og familie bedst men ved spørgsmålet om barnet får noget ud af det vil jeg klart sige nej 

Jeg fravalgte mine børn til min mors begravelse, for jeg ville gerne kunne koncentrere mig om min store sorg og ikke skulle lægge bånd på mig selv ift at græde. Mine børn bliver meget kede af det, når jeg græder, så jeg ville enten have skullet bruge meget energi på at holde tårerne tilbage eller have haft meget fokus på at trøste dem. Derudover ville jeg også gerne have overskud til resten af min familie og min mors store vennekreds uden at skulle underholde børn sideløbende. 

Jeg havde min 3-årige med til oldefars begravelse, fordi alle sagde, at det var bedst. De to kendte ikke hinanden særligt godt.Jeg havde forberedt rigtigt godt, men det endte med et barn, der havde dårlige drømme i ugevis og sekundært, at jeg ikke fik så meget ud af begravelsen af nervøsitet for, om mit barn kunne være stille.

Set i bakspejlet vil jeg i dag blive irriteret, hvis folk tager små børn med, som ikke på den længere bane vil få noget som helst ud af det/ikke kan huske det alligevel.